Skolestruktur med små ambitioner

Jørgen Madsen
Af Jørgen Madsen, byrådsmedlem

Der har været en utraditionel beslutningsproces i forbindelse med skolestrukturen. Børne- og Ungeudvalget blev koblet af, og beslutningen blev overladt til gruppeformænd og løsgængere. Det medførte forståeligt nok frustration i BUU. Jeg må ikke referere fra udvalgsmøder, men der er blevet brugt stærke udtryk. Nogle af de mildere blev gentaget på byrådsmødet i mandags.

Flere gange har jeg hørt argumentet, at det var nødvendigt ”at løfte det op på et højere niveau” for at nå et resultat. Jeg har deltaget i alle møder i BUU og med gruppeformændene, og jeg ikke kan genkende denne påstand. Som man kan forvente, er indsigten i skoleforhold blandt gruppeformændene mindre end i BUU. Målet var den bredest mulige aftale. Det var vigtigere end indholdet, og dermed blev det laveste fællesnævner, der talte.

Når vi i Enhedslisten ikke kan lægge navn til skolestrukturforslaget, er det fordi, vi anser det for at være for uambitiøst. BUU har brugt halvandet års intens mødeaktivitet; forældre og personale har brugt store mængder energi og tid; dagligdagen på skoler og i skolebestyrelser har været vendt på hovedet. Tid og kræfter som kunne have været brugt på skolereformen. Resultatet er en tynd aftale med ganske få ændringer. Det betyder reelt, at byrådet udskyder beslutningerne til næste byrådsperiode. Og så skal vi igennem det hele igen.

Enhedslisten ønsker en aftale, som bygger på to principper:

  • Overbygningerne skal samles på skoler, hvor der kan etableres mindst tre spor på hver årgang. Det vil skabe mere spændende ungdomsmiljøer og et bredere udbud af valgfag og muligheder for linjer. Enkelte steder vil det ikke kunne lade sig gøre, men i stedet skal der være et tæt samarbejde mellem selvstændige overbygningsskoler.
  • Der skal laves forpligtende samarbejder primært mellem fødeskoler og overbygningsskoler.

Vi bakker op om de to skolefællesskaber: Funder-Kragelund og Vinderslev-Kjellerup-Sjørslev. Det er fornuftigt at sætte en mindstegrænse for selvstændige skoler. Vi har selv foreslået 105 elever, og vi undrer os faktisk over, at det endte på 125. En mindstegrænse på 12 elever i klasserne i skolefællesskaber er fornuftig.

Vi ønsker også forpligtende skolesamarbejder, men de skal hænge naturligt sammen. Der samarbejdes i forvejen mellem fødeskoler og overbygningsskoler. Hvis overbygningerne samles på færre skoler, vil det medføre flere naturlige skolesamarbejder. Nogle af de skolesamarbejder, der peges på i forslaget, er fornuftige, andre derimod er et udtryk for, at alle skoler skal tage den samme medicin. Vi synes ikke, at alle skoler skal indgå i et forpligtende samarbejde.

Det har aldrig været Enhedslistens mål at spare penge med en ny skolestruktur, men vi vil gerne se på, om der kan frigøres midler, som kan bruges bedre inden for skoleområdet! Vi kan ikke sætte et beløb på, men der er ingen tvivl om, at det vil kunne ske, hvis overbygningerne samles på færre skoler. Et bud på 10 mio. kr. er realistisk.

Til gengæld vil en samling af overbygningerne kræve anlægsinvesteringer. Vi mener, at byrådet skal sætte navn på de skoler, der skal have overbygning, og udarbejde en anlægsplan, der kan muliggøre en samling af overbygninger på skoler med mindst tre spor. I virkeligheden er der flertal i byrådet for at samle overbygningerne på færre skoler. Jeg har deltaget i alle møderne i både BUU og med gruppeformændene, og jeg har et klart indtryk af, hvor alle partier står, men jeg kan ikke referere fra hverken det ene eller det andet forum. Især et parti har afvist at sammenlægge overbygninger, og hensynet til dette parti, gjorde så, at andre fulgte trop.

Hvis der skal sammenlægges overbygninger, vil nogle skoler miste deres. Og det vil gøre ondt. Men vi mener, at det er nødvendigt, hvis vi vil opnå den bedste kvalitet i overbygningerne. Forslaget flytter Grauballe fra Fårvang til Dybkær, Gjessø fra Frisholm til Vestre. Desuden vil Sorring gerne flytte fra Fårvang til Langsø. Vi mener, at den afgørelse skal træffes på de berørte skoler via en afstemning blandt alle forældre.

Vi har ikke troet, at vi kunne redde skolernes økonomi med strukturændringer. På trods af at Silkeborg Kommune har de tredje laveste udgifter pr elev på landsplan, leverer skolerne et rigtigt godt resultat. Men det kan ikke blive ved med at gå. Det ved flertallet af byrådets partier også godt. Alligevel er der grund til at frygte flere besparelser på skoleområdet i næste års budget.

I Enhedslisten vil vi den modsatte vej. Der skal flere penge til skolerne.

(Du kan se byrådsmødet på nettet her. Jørgen Madsens fremlæggelse kommer cirka 45 minutter inde.)