Enhedslistens budgettale ved førstebehandlingen af budget 2017
Af Jørgen Madsen, budgetordfører
Optakten til dette års budget har været noget anderledes, men ikke mere gennemsigtig. Nu hvor omprioriteringsbidraget næsten er væk og finansieringstilskuddet sikret, undrer det os, at der stadig skal spares 66 mio. kr.
Vi har undret os over, hvad borgmesteren ville med den snak, han har haft med hvert enkelt parti. Vi forventede et nyt budgetforslag. Det viser sig så nu, at det ligger i borgmesterens skuffe. Det havde ellers været interessant at kende indholdet i det på dette budgetmøde. Men vi ved dog, at der har været holdt et åbent gruppemøde på blå stue, hvor de ligesom os i denne side af salen vil styrke folkeskolen, men det skal vist helst ikke koste noget.
Skolerne er den helt store opgave
At det ellers er den helt store opgave i dette års budget, har alle partier og løsgængere erkendt med deres underskrift på aftalen om skolestrukturen:
”Med denne aftale er der ikke fundet et reelt nyt niveau for økonomien på skoleområdet, der kan sikre kvaliteten ind i 2020’erne.”
I 2016 brugte vi i Silkeborg 60.156 kr. pr. skolebarn. Det er 3472 kr. mindre end den gennemsnitslige udgift i Region Midt (63.628 kr.). Og hele 4761 kr. mindre end landsgennemsnittet (64.917 kr.). Eller sagt med Funder/Kragelunds skolebestyrelses ord: Hvis vi lå på landsgennemsnittet her i Silkeborg, ville de kunne ansætte 8-10 flere på deres skole.
Jeg kunne læse i avisen, at blå stue ikke tror på sammenhængen mellem penge til folkeskolen og kvalitet. Men jeg forventer nu alligevel, at det også har gjort indtryk på de borgerlige medlemmer af Børn- og Ungeudvalget, at vi har siddet overfor vores meget ansvarlige skoleledere, som har sagt til os, at de ikke kan garantere, at de kan overholde folkeskoleloven med de nuværende budgetter. Og jeg formoder at udvalgsmedlemmerne har fortalt det videre i deres respektive partier.
Et løft på mindst 20 mio. kr. i 2017 er simpelthen nødvendigt. Men det er kun et første skridt. Målet må være over en kort årrække at komme op i den bedste halvdel af landets kommuner.
Bedre normering i daginstitutionerne
Det har været en fornøjelse at opleve det engagement, som forældre til børn i kommunens dagpasning har udvist i det seneste år. Jeg er sikker på, at de samlede hverdagshistorier om konsekvenserne af de nuværende normeringer har gjort stort indtryk på alle byrådsmedlemmer. Og selvom jeg anerkender, at der (næsten) ikke er sparet på normeringerne i nogle år, så er det værd at bemærke, at de situationer, som forældrene har beskrevet, er med de nuværende normeringer.
Vi bakker fuldt ud op bag den fælles pressemeddelelse fra socialdemokraterne, SF, radikale og os, hvor der står:
”Vi har en ambition om, at niveaet for Silkeborg Kommunes dagtilbud skal ligge i den bedste halvdel på landsplan. Ambitionen er, at det kan lykkes med en målrettet indsats over de næste tre-fire år.”
Der skal findes mindst fem, helst 10 mio. kr. i 2017
Friplejehjemmet i Kjellerup er for dyrt
Ældreområdet er i landspolitisk fokus. Først kom ældremilliarden, så kom værdighedsmilliarden – hver især har de tilført ældreområdet 15 mio. kr. På trods af de ekstra penge ligger vi heller ikke på dette område i superligaen, og vi kommer det heller ikke, selvom vi har en berettiget forventning om medvind i dette års finanslov, når den engang kommer.
Men der er et problem, der skal løses. Friplejehjemmet i Kjellerup koster cirka seks mio. kr. mere end de kommunale plejehjem. De skal ikke betales af kommunens øvrige borgere på plejehjem. Vi foreslår derfor, at næste års ekstraudgifter tages fra kassen, og så må ØKE træde i karakter og få forhandlet en ordentlig pris på plads, så vi ikke fortsat skal have A- og B-plejehjem i kommunen.
Der er en stor stigning i tilgangen til den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse STU, og der er behov for to mio. kr. mere – ja faktisk er der behov for flere penge allerede i år. Hvorfor der er så mange unge, der har behov for en særligt tilrettelagt uddannelse, er ikke enkelt at svare på, men vi ved, at der kommer flere børn med en diagnose indenfor autismeområdet, det kan være en del af forklaringen. Selv om vi ikke kender årsagen, så har vi her en gruppe sårbare unge, som vi ikke kan svigte.
Myten om kolde og varme hænder
På trods af at vi i Silkeborg Kommune i en årrække har haft en af landets billigste administrationer, er området udset til at bære den største procentvise besparelse. Udtrykket ”kolde og varme hænder” er i mange år blevet misbrugt. De såkaldt kolde hænder på rådhuset er forudsætningen for, at de varme hænder kan bruges hos borgerne.
Vi vil ikke skære på den borgernære service i administrationen, men vi vil heller ikke afvise, at der kan være områder, hvor der kan spares og rationaliseres.
Jeg vil gerne slå fast, at borgerrådgiveren ikke er et af disse områder. De borgerrådgivere, vi har haft ansat, har gjort et godt stykke arbejde – både med at hjælpe borgere gennem systemet og med at forbedre arbejdsgangene i forvaltningen.
Millionerne ruller til ”innovative” ideer
Samtidig med at der spares, sættes der nye skibe i søen. ØKE har bevilget 5,9 mio. kr. til noget, der hedder Innovation Silkeborg.
Vi bruger over 14 mio. kr. på erhvervsfremme, bl.a. Erhverv Silkeborg. Og over seks mio. kr. på turisme. Vi vil gerne have turister og erhvervsudvikling i kommunen, men vi er i tvivl om, hvad vi rent faktisk får for de mange penge. Vi har f.eks. svært ved at dele begejstringen over store reklameskilte ved motorvejen.
Vi vil gerne være med til at finde de penge, der skal til, for at give folkeskolen og daginstitutionerne et løft og fastholde et nogenlunde anstændigt serviceniveau overfor borgerne. Vi kommer ikke langt med de 5,7 mio. kr., som borgmesteren har fundet.
Solidarisk skatteomlægning
Vi har peget på, at vi mener, at dækningsafgiften skal genindføres, men det er faktisk ikke et led i en skatteforhøjelse.
Vi ønsker en skatteomlægning, hvor vi ud over at genindføre dækningsafgiften vil hæve grundskylden og i stedet sænke den kommunale indkomstskat. Det gør vi fordi, vi gerne vil gøre en lille indsats for at modvirke flere års landspolitiske tendenser til at give skattelettelser til erhvervslivet og til lette personskatten i toppen og skære i bunden.
For lejerne i kommunen – og det er typisk dem i nederste halvdel af indkomstskalaen – vil det være en kontant håndsrækning. For de fleste husejere vil det gå lige op med højere grundskyld og lavere kommunalskat. Og borgere med store huse har nok råd til at give en skærv til fællesskabet. Ligesom erhvervslivet.
En sidegevinst er så, at Silkeborg Kommune sparer nogle millioner på den kommunale medfinansiering af det skrå skatteloft. Det er vi kun glade for. I KL opfatter de det som en skattestigning, og det må man ikke uden at få lov.
Vi er ikke enige. Vi hæver og sænker skatterne lige meget. Det er ikke en skatteforhøjelse, kommunens provenu består alene i den sparede udgift til medfinansiering af det skrå skatteloft – og man kan ikke sidestille en sparet udgift med en skatteforhøjelse.
I stedet for at skyde ideen ned burde KL som kommunernes organisation tage kampen op mod Finansministeriet.
Vi vil af med flere lån
Vi foreslår et ekstra afdrag på kommunens lån – f.eks. 75 mio. kr., som vil give en årlig besparelse på driften på 7.8 mio. kr. I Nyborg har de betalt 110 mio. kr. af på deres lån. De skal tages fra kassebeholdningen. Vi bliver hverken rigere eller fattigere af den øvelse. Siden vi kom i byrådet, har vi taget til efterretning, at der skal være 250 mio. kr. i kassen. Det gør vi ikke længere. En kassebeholdning på f.eks. 175 mio. kr. og 75 mio. kr. mindre i gæld er helt fint.
Færre penge til anlæg
For os er serviceloftet ikke noget religiøst, men for at undgå at ramme det, vil vi foreslå, at vi flytter penge fra drift til anlæg. Der er en stor gråzone af udgifter, som kan placeres det ene eller det andet sted. Det kunne være 20 mio. kr.
Så skal der selvfølgelig i stedet spares på nogle anlægsudgifter. Det vil måske få det til at gibbe lidt i nogle byrådsmedlemmer. Det meste af dette års budgetseminar diskuterede vi netop anlæg, og mange var bekymrede over udsigten til lavere anlægsudgifter. Også selvom vi faktisk har haft mere end vanskeligt ved at bruge de anlægskroner, der har været afsat i de tidligere års budgetter.
Selv om et stort flertal i byrådet lige har fremrykket 10 mio. kr. til Nordskovvej, er det ikke for sent at stoppe projektet. Der er afsat 29.6 mio. i 2017, 34,9 i 2018 og 19,5 i 2019. I alt 84 mio. I sidste budget blev der i alt afsat 66,5 mio. Altså 17,5 mio. mere.
Ligesom alle andre glæder vi os til, at Torvet bliver færdigt, men vi undrer os over, at det ser ud til, at prisen for det samlede renoveringsprojekt bliver 13,5 mio. kr. dyrere.
Hellere drift end anlæg
Silkeborg Kommune bruger 70-80 mio. årligt på veje, 33 mio. kr. på en parkeringskælder og 125 mio. kr. på et stadion, og nu står vi måske overfor en ny gigantisk investering i et svømmestadion med indbygget cykelbane mm. Til gengæld ligger vi lavt på drift på de fleste områder.
Vi er sikre på, at både nuværende og kommende borgere lægger større vægt på gode skoler, børnehaver og plejehjem end på et halvtomt stadion, flere veje og et stort svømmestadion
Giv kommunerne friere hænder
Vi anerkender, at skiftende regeringer styrer kommunernes økonomi stramt, også selvom vi i første omgang er sluppet for den ganske lille regerings centralistiske omprioriteringsbidrag.
Vi husker stadig, at et flertal i dette byråd stemte imod at sætte det på dagsordenen på KL’s topmøde. Det sørgede andre så heldigvis for, og det muliggjorde en fælles kommunal indsats. Men ikke mindst de landsdækkende demonstrationer i over 70 kommuner den 12. maj, hvor vi i Silkeborg samlede op mod 500 borgere, gjorde det klart for den ganske lille regering, at omprioriteringsbidraget var en tabersag. Det forhindrede yderligere ulykker, men det er såmænd også svært nok endda at få økonomien til at hænge sammen.
Det kræver en hård prioritering – alt for hård.
Det synes vi, at resten af byrådet skal erkende og dermed foreløbig droppe fremtidige prestigeprojekter til fordel for den borgernære velfærd.
