Unødig trætte


Af Peter Sig Kristensen, byrådsmedlem

Mandag aften i byrådssalen blev jeg klogere som nyt byrådsmedlem.

Det skete, da et byrådsmedlem fra Venstre præsenterede mig, og resten af byrådet, for det juridiske begreb “unødig trætte”. Unødig trætte betyder, at en part uden rimelig grund har anlagt en retssag, og det mente min byrådskollega tydeligvis, at vi i Enhedslisten var skyldig i.

Vi kunne forstå, at vi var skyldige, fordi vi tillod os at trætte resten af byrådet unødigt med en opfordring til at tale imod en aftale, som et flertal i Folketinget fornylig har indgået på integrationsområdet. En aftale, som betyder, at der gælder forskellige rettigheder til familiesammenføring, om du bor på den ene eller anden side af Kejlstrupvej i Silkeborg.

Hov, tænker jeg lige, er det nu så slemt?

Hvad var det lige, et enigt byråd gjorde sig skyldige i sidste år, da Silkeborg-pigen Yiming Liu stod til udvisning af Danmark? De stemte med en fælles udtalelse mod en aftale indgået af Folketingets flertal

Og hvad er det lige, et flertal i byrådet for tiden gør, når de taler for, at staten skal sætte flere penge af til støjafskærmning ved motorvejen? De taler mod en aftale indgået af Folketingets flertal.

Og endelig, hvad er det lige, en stor del af byrådet gør, når de opfordrer til, at vi udfordrer Naturbeskyttelsesloven for at få lov til flere byggerier ved bredden af Silkeborg Langsø? De taler mod en lov indgået i Folketinget.

Jeg vil som nyt byrådsmedlem allerede nu forberede resten af byrådet på, at jeg sandsynligvis vil gøre mig skyldig i “unødig trætte” igen. Akkurat, som mange i byrådet flere gange har gjort sig skyldige i samme forseelse de seneste år.

Vi håber på mere konsekvens i argumentationen næste gang, vi i Enhedslisten “unødigt trætter” jer med en opfordring til at bakke op om nogle af kommunens mest udsatte borgere.

Måske bestod vores brøde i virkeligheden i, at vi forstyrrede andre i byrådet under en samtidig kamp med byens superligahold? Eller at det var et nyt byrådsmedlem, der stillede forslaget? Eller var det den klassiske med sukkermaden?

Et eller andet må der jo stikke under, når vi kan få småjuridisk kritik for et forslag, som vores kommunale kolleger i Aalborg samtidig vedtog med stort flertal.