Valgaften i godt selskab

Hvis du vil opleve valgaftenen i gode venners lag, så er du velkommen i Solidaritetshuset, Fredensgade 20B i Silkeborg, fra klokken 20, når valgstederne lukker. Vi følger resultaterne på storskærm.

Vi har en god fornemmelse efter valgkampen og fire års indsats i byrådet. Vil det lykkes Enhedslisten at få tre i byrådet? Får vi et nyt flertal og en ny borgmester? Kommer der for første gang en løsgænger i byrådet? Spørgsmålene er mange. Det er sjovere at følge med i godt selskab.

Der vil være mad og drikke, som kan købes til populære indsamlingspriser.
Du behøver ikke melde dig til – bare duk op.