Det kostede i sin tid kommunerne dyrt, da Anders Foghs regering pålagde alle kommuner at sende hjemmeplejen i udbud og dermed give borgerne frit valg af leverandør af den tildelte pleje.
Indlæg af Lene Fruelund, byrådsmedlem
Blå Bjarne og hans perleveninde Margrethe har fået en bold fra produktivitetskommissionen, som de lystigt spiller med for tiden, og vores egen borgmester vil gerne spille med. Steen Vindum er ‘positiv’ over for tanken om at øge udliciteringen også af skoler, plejehjem og daginstitutioner. Positiv er nok en almindelig jysk underdrivelse. Jeg gætter på, han jubler over endnu en gang, at se den såkaldt røde regering føre blå politik.
Jeg har ikke læst produktivitetskommissionens rapport. Jeg ved kommissionen blev nedsat, fordi det kunne konstateres, at produktiviteten i Danmark var for lav – hvordan man så end måler det. Jeg forestillede mig, at kommissionen ville arbejde med, hvordan man kan øge produktiviteten på danske virksomheder, men det eneste jeg endnu har hørt om, er at produktiviteten i den offentlige sektor angiveligt vil stige, hvis den privatiseres! Men det er ren teori.
Overskud i skattely
Regeringen har – godt bakket op af den endnu mere borgerlige fløj i Folketinget – lige solgt DONG-aktier til Goldman-Sachs, som har placeret sine aktiver i skattely. Det har de gjort med vidt åbne øjne, selvom de påstår at ville bekæmpe skattely. Når først købmandbutikken er åben og varen er solgt, har ingen – hverken borgere eller politikere – indflydelse på, om køber sælger varen videre. Vi så det med TDC, hvor virksomheden med samt hele kobbernettet havnede hos en kapitalfond. I Sverige har de været i gang med udlicitering på flere områder bl.a. skoleområdet. Det har ført til, at fem store koncerner nu dominerer de udliciterede svenske skoler, og de trækker hvert år hundredvis af millioner ud til deres aktionærer. Og de faglige konsekvenser taler for sig selv: Før privatiseringsbølgen lå Sverige i top fem i verden, når det gjaldt elevernes færdigheder – siden er Sverige raslet ned til en femtendeplads. Samtidig er de sociale skel mellem skolerne vokset markant.
Dele af den svenske velfærd er i dag drevet af private velfærdskoncerner og tre fjerdele af dem er drevet af kapitalfonde. Virksomhederne har guldrandede overskud, som ofte placeres i skattely.
Hvordan overskud?
Hvordan kan en virksomhed, hvor omkostningerne langt overvejende udgøres af lønninger skabe sig store overskud? De norske erfaringer taler deres tydelige sprog. I en sammenligning mellem private og offentlige plejehjem viste det sig, at lønnen var gennemsnitligt 20% lavere på de private og at pensionsaftalerne også var langt ringere. Er der nogen, der mener, at de offentligt ansatte på plejehjemmene får for meget i løn?
Og der er jo også en risiko forbundet med en udlicitering. I juni 2013 kort før eksamen gik en skolekoncern i Sverige konkurs og efterlod 10.500 elever og 1.600 lærere uden skole og arbejde! Hvem skal træde til og redde elever og lærere i sådan en situation, hvis ikke det er stat eller kommune?
Ingen dokumentation!
Silkeborg holder sig på gennemsnittet, når man ser på, hvor meget kommunerne har udliciteret – vi ligger på 25,7%, og det er i Enhedslistens øje mere end rigeligt, og vi vil søge at bekæmpe yderligere udlicitering. Steen Vindum siger, at det ikke er religion, men hvorfor tror han så på, at udlicitering vil give bedre økonomi og højere kvalitet, når der ikke ligger nogen som helst dokumentation for, at udlicitering af f.eks. plejehjem eller skoler giver kommunen det ønskede afkast? KORA, som er statens uafhængige forskningsinstitut indenfor regioner og kommuner, har undersøgt svenske og danske erfaringer med udlicitering, og deres konklusion er klar: “Der eksisterer pt. ikke dokumentation for, at privat ældrepleje og privat børnepasning generelt er bedre end de kommunale løsninger, hverken når det gælder økonomi, kvalitet eller tilfredshed blandt brugere og medarbejdere.”
Kommunen måtte træde til
Det kostede i sin tid kommunerne dyrt, da Anders Foghs regering pålagde alle kommuner at sende hjemmeplejen i udbud og dermed give borgerne frit valg af leverandør af den tildelte pleje. For at sende sådan en opgave i udbud, skal udbudsmaterialet rumme en beskrivelse ned til mindste detalje, så budgiver ved præcis, hvad opgaven rummer. Det førte til et minuttælleri af hidtil usete dimensioner. Efterfølgende skal kommunen kontrollere, at udliciterede opgaver løses efter aftalerne, den tid regnes aldrig/sjældent med, når en evt. økonomisk gevinst bliver gjort op i kommunerne. Vi så her i kommunen i efteråret, at en af de private udbydere på hjemmeplejeområdet gik konkurs. Her måtte kommunen træde til, og det blev angiveligt klaret rigtig flot og prisværdigt hurtigt, for heldigvis har vi mange dygtige medarbejdere i kommunen, som kunne sikre, at de ældre ikke blev ladt i stikken. Men hvad nu hvis det hele havde været udliciteret, hvem skulle så have trådt til?
Velfærdssamfundet skal ikke demonteres
Jeg har som medlem af ældre- og handicapudvalget sat mig for, at jeg vil have indsigt i det område, som jeg træffe beslutninger indenfor. Derfor har jeg været i praktik på dagcentret på Remstruplund, været med en hjemmehjælper på en dags arbejde ude hos borgerne, og senest har jeg være med en dag fra morgenstunden på Funder plejehjem. Jeg besøgte også demensafsnittet og var sammen med de demente borgere, der kommer på dagcentret på Funder Plejehjem. Medarbejderne gør et beundringsværdigt arbejde alle de steder, jeg har været med, og de er engagerede. På vej ud af døren på Funder Plejehjem greb en medarbejder fat i mig og sagde lige så stille: “Du skal bare vide, at det her er den bedste arbejdsplads man overhovedet kan få.” Medarbejdernes engagement og arbejdsglæde er alfa og omega, når det drejer sig om pleje og omsorg. Det vil jeg ikke sætte på spil med en udlicitering. Der er et amerikansk udtryk, der lyder “If it works, don’t fix it.” Plejehjem, daginstitutioner og skoler er ikke produktionsvirksomheder og medarbejderne er ikke kolonnearbejdere, som alene skal måles på, hvor hurtigt de kan løse en opgave, og de skal ikke styres af gustne økonomiske betragtninger i en koncernledelse.
Vi skal ikke have demonteret vores velfærdssamfund! Derfor vil Enhedslisten forsøge at lægge alle de hindringer i vejen, vi kan, for yderligere udlicitering, vi ser hellere, at tingene går den anden vej – vi prioriterer fællesskabet frem for privat profit på alle velfærdsområder.
