Vilje til grødeskæring

– manglende evne til at løse problemerne


Af Lene Fruelund, byrådsmedlem

Flertallet i Plan- Miljø- og Klimaudvalget (PMK) synes sikkert, de signalerer stor handlekraft, når de vedtager, at der skal skæres meget mere grøde i Gudenåen end hidtil. Og de indleder et fælles læserbrev i lørdagsavisen med en sætning, som virkelig sætter trumf bag handlekraften: Vi er valgt til at skabe udvikling og løse problemer!

Sagen er bare, at de ikke løser de problemer, de gerne vil løse, nemlig høj vandstand og deraf følgende oversvømmelse. Bent Nørgaard efterlyser samme dag forskning, der belyser grødeskæringens effekter. Det er der faktisk kloge hoveder på blandt andet Aarhus Universitet, der har beskæftiget sig med, og i juni 2016 udkom en faglig udredning om grødeskæring i vandløb.

Af denne fremgår, at i de fleste vandløb vil effekten af en grødeskæring være udlignet efter 3-4 uger i vækstsæsonen (maj – september), mens den i vandløb, som er domineret af plantearter med hurtig genvækst, eksempelvis enkelt pindsvineknop, kan være udlignet allerede efter ca. 2,5 uge. Enkelt pindsvineknop vokser i Gudenåen. Videre står der: ”Hyppig skæring af grøden i planternes vækstsæson vil bevirke, at plantesamfundene vil ændres, så andelen af såkaldte forstyrrelsestolerante arter vil øges.” Altså: Flere grødeskæringer fremmer udbredelsen af den hurtigt voksende pindsvineknop på bekostning af langsommere voksende arter. Jeg tror faktisk, at udvalgsmedlemmerne også har læst, at det forholder sig sådan – men de vil hellere signalere handlekraft end løse problemer.

Oversvømmelserne er primært forårsaget af to forhold: Flere områder langs Gudenåen har sat sig (er sunket sammen) – blandt andet på grund af dræning. Endvidere er nedbøren steget i løbet af de sidste 150 år, og især i de senere år ser vi flere og flere tilfælde af ekstreme mængder regn i sommermånederne. Blandt andet har vi også i avisen kunnet læse, at Silkeborg er den by i Danmark, der fik 5. mest regn i 2016.

Ville PMK virkelig løse problemerne med oversvømmede haver og andre arealer, indledte man en sondering af mulighederne for, at kommunerne langs Gudenåen overtager nogle engarealer og lader dem oversvømme kontrolleret, når vandmængderne om sommeren bliver ustyrlige. Det kan bidrage til en mere varig løsning på problemerne, og det vil ikke konflikte med kommunernes ansvar for at sikre vandmiljøet.

Jarl Gorridsen m.fl. begræder, at vi i Silkeborg ikke bare kan skære grøde som det passer dem, men heldigvis skal der være enighed med Favrskov, Viborg og Randers om et nyt regulativ, og ikke meget tyder på, at de er lige så ivrige efter at signalere handlekraft uden at levere løsninger.