Kommunalpolitisk program for Enhedslisten i Silkeborg 2017

Indhold

1.  Mennesket før markedet

2.  Der er penge nok

3.  Udlicitering

4.  Kommunen som arbejdsplads

5.  Et godt børneliv

6.  Uddannelse til livet

7.  Sundhed og forebyggelse

8.  Ældreomsorg, handicap og psykiatri

9.  Grøn by

10. Sunde og billige boliger

11. Kollektiv trafik og cyklisme

12. Kultur er fællesskab

13. Et multietnisk Silkeborg

14. Rød-grønne principper

Der er brug for mere Enhedslisten i byrådet.

Enhedslisten bekæmper enhver forringelse i velfærden, men vi har også visioner for udviklingen i vores kommune.

Mennesker og miljø er i centrum for visionerne. I stedet for væksten og markedet.

Vi er din vagthund i byrådet!

Mennesket før markedet

I Enhedslisten vil vi arbejde for en udvikling, hvor det er markedet og globaliseringen, der skal tilpasses menneskers og naturens behov, og ikke omvendt. Det betyder et grundlæggende opgør med det samfundssystem, vi har i Danmark. Det er derfor vi er socialister.

En bestemt politisk opfattelse har nemlig bredt sig de senere årtier: ”Samfundet skal tilpasse sig markedskræfterne. Mennesket skal indrette sig efter markedet, konkurrencen, globaliseringen.”

Dette mantra har ikke mindst gjort sig gældende i hele den offentlige sektor – stat, region og kommuner, som ukritisk har lagt tankerne i New Public management til grund for styringen af store dele af den offentlige sektor. Dette er først og fremmest kommet til udtryk gennem en omfattende udlicitering af offentlige opgaver men også i styringen af det offentliges produktion af velfærdsydelser, hvor betydningen af den enkelte medarbejderes bidrag nedgøres og ledelsernes betydning fremhæves – sådan som det senest er set på skoleområdet. De ansattes indsats styres stadig strammere, samtidig med at der er sket en voldsom vækst i krav til de ansatte om registreringer.

Vi arbejder for at skabe et offentligt Danmark, som udvikles i samarbejde med de ansatte, og hvor de ansattes engagement, faglige viden og kreativitet i opgaveløsningen bliver centralt for at opnå en bedre kvalitet. I dag er der således desværre kun dårligt rum for de ansatte til at anvende deres engagement og faglige viden ud over den fastlagte opgave – resultatet er en ”fattigere” ydelse til borgeren og et utilfredsstillende miljø for de ansatte.

Arbejdsløshed er ikke en naturlov

Skiftende regeringer har gennemført forringelser på efterlønnen, højere pensionsalder, lavere kontanthjælp osv. for at øge arbejdsudbud osv.  Men kendsgerningen er, at der er masser af arbejdsløse – samtidig med, at der er mange uløste samfundsopgaver. Lad os bringe det potentiale i spil, i stedet for at køre mange arbejdsløse ud på et sidespor, både menneskeligt og økonomisk. Oven i de menneskelige omkostninger kan så lægges kommunernes ekstra udgifter, når der nedlægges arbejdspladser.

Det private initiativ kan ikke afskaffe arbejdsløsheden; vi må bruge vores fællesskab som en del af løsningen.

En bedre offentlig sektor

Vi vil fastholde og udbygge en god og dynamisk offentlig sektor.. Ifølge de fremherskende holdninger er privat bedre end offentligt: – Offentligt ansatte er en byrde. Kun privat initiativ skaber værdier.

Sådan ser Enhedslisten ikke på det.

Den offentlige sektor skal gøres bedre ved at inddrage de ansatte og brugerne i større omfang, da vi i dag ikke er gode nok til at forebygge sociale, helbredsmæssige og økologiske problemer. Ofte fungerer den offentlige sektor som lappeskrædder eller som skraldespand for de problemer, som den kapitalistiske udvikling skaber. Når rengøringsassistenten, arbejdsmanden eller pædagogen er slidt ned, skal skatteyderne betale regningen. Opgaverne ligger bedst i det offentlige regi; de skal ikke overlades til private firmaer.

Grøn by

Enhedslisten vil arbejde for at Silkeborg bliver en grøn by – ikke kun af navn, men også af gavn.

Der skal skabes helhed og sammenhæng i kommunens miljøpolitik. Det er godt, at kommunen afskaffer sprøjtegift på de kommunale arealer, men det er ikke godt nok, når der så ikke ansættes flere gartnere til at holde ukrudtet nede. Vi ønsker økologisk mad i de kommunale køkkener. Det er sundere for borgerne og sikrer samtidig et marked for økologiske fødevarer. Vi ønsker planlægning, som prioriterer naturen og klimaet højere end private investorer og mere trafik og vækst.

Se til venstre

Enhedslisten ønsker en kommune, der viser ansvar over for naturen, de handikappede, børnene, de ældre og de udstødte. Vi vil prioritere de kommunale grundydelser i stedet for at lade millionerne rulle til prestigeprojekter som f.eks. et nyt stadion til SIF eller en parkeringskælder under Torvet.

En sådan udvikling forudsætter selvfølgelig et opgør med den hidtil førte politik. Det kræver et opgør med nedskæringspolitikken, udliciteringer og højere brugerbetaling.

Vi foretrækker en socialdemokratisk borgmester frem for en Venstreborgmester, men det vil ikke gøre nogen stor forskel, hvis der fortsat skal føres politik sammen med de borgerlige partier. I denne byrådsperiode er alle budgetaftaler indgået af ”Det forenede Byrådsparti” uden Enhedslistens stemmer. Og hvert år har betydet nye nedskæringer.

Enhedslisten vil pege på den borgmesterkandidat, der kommer tættest på den politik, som vi står for. Så langt til venstre som muligt, og så langt fra Venstre som muligt!

 

Enhedslisten vil i byrådet arbejde for en rød-grøn offensiv, hvor demokrati, solidaritet og økologi er nøgleordene.

Der er penge nok

Regeringen og Kommunernes Landsforening aftaler hvert åren drifts- og anlægsramme, der lægger kommunerne i en økonomisk spændetrøje. Enhedslisten har ofte – både i Silkeborg og på landsplan – opfordret kommunerne til at gøre oprør. Men selv om lokalpolitikerne i KL ofte slår sig lidt i tøjret, sker der ikke ret meget.

Da den ganske lille Venstreregering i 2016 ville indføre det såkaldte omprioriteringsbidrag, som skulle bruges dels til skattelettelser og dels til at regeringen kunne dele milde gaver ud, lykkedes det at rejse en landsdækkende bevægelse, som bl.a. gennem store demonstrationer i næsten alle kommuner, tvang KL og regeringen på tilbagetog.

I byrådet i Silkeborg stemte det borgerlige flertal imod en opfordring til KL til at protestere mod omprioriteringsbidraget, men på KL’s topmøde var der heldigvis flertal. Den 12. maj 2016 demonstrerede 500 mennesker ved rådhuset. Den største demonstration i mange år. Modstand nytter, men det er vigtigt at blive ved.

Ikke desto mindre er det, hvad der skal til, hvis kommunerne skal kunne løse deres opgaver med børnepasning, folkeskoler, ældrepleje osv.

Der skal gøres op med de stramme rammer for kommunal drift og anlæg, så kommunerne får reelt selvstyre. Det er tåbeligt, at kommuner, som har de økonomiske muligheder for at forbedre velfærden, ikke kan få lov til det.

Kommuneskatten er uretfærdig

Vi ønsker en ny økonomisk fordeling. Vi ønsker, at folk med høje indkomster skal betale forholdsvis mest i skat. Derfor skal udgiftsfordelingen mellem stat og kommuner ændres, så flere opgaver betales over statsskatten. Selv om det langt fra er perfekt, er der dog i det mindste tale om en vis Robin Hood-omfordeling.

Enhedslisten går ikke ind for kommunale skatteforhøjelser. Kommuneskatten (ens skatteprocent for alle) er nemlig bunduretfærdig, især fordi det skrå skatteloft fritager de højeste indkomster for skattestigninger.

Men brugerbetaling kan være endnu værre. F.eks. er forældrebetaling til daginstitutioner og dagpleje en særlig børneskat.

I forbindelse med budgetforhandlingerne i 2016 foreslog Enhedslisten, at kommuneskatten i Silkeborg Kommune skulle sættes ned, og at grundskylden skulle hæves tilsvarende. Det ville betyde, at lejere (som ofte er mindre velstillede) ville få en lille skattenedsættelse, de fleste husejere ville ikke mærke nogen forskel, men de største husejere ville få en skattestigning. Samtidig ville kommunen spare op mod ni mio. kr. på det skrå skatteloft.

Samtidig foreslog vi dækningsafgiften genindført, hvilket vil kunne bidrage med over 20 mio. kr. om året.

Det fik ingen opbakning i byrådet.

Den nuværende borgerlige mindretalsregering har fastfrosset grundskylden indtil 2021, og det er uklart om kommunerne får kompensation for indtægtstabet.

Der er andre muligheder

Der er trods alt kommunale indtægtskilder, der kan bruges. Men det kræver at regeringens skatteloft fjernes.

Dækningsafgiften, som er en skat på erhvervsejendomme, blev afskaffet ved budgetaftalen i 2014 med opbakning fra alle partier – undtagen Enhedslisten. Indtil da havde dækningsafgiften bidraget med over 20 mio. kr. om året. Enhedslisten har hvert år i sit budgetforslag peget på, at dækningsafgiften skal genindføres, uden at det har fået opbakning fra andre partier.

I 2016 valgte byrådet at betale en del af den kommunale gæld ud. Derved spares både afdrag og renter. I Enhedslisten mener vi, at det er oplagt, at det er klogere at betale sin gæld og spare renterne frem for at have pengene stående på en konto, som stort set ingen renter giver. Det havde vi med i vores budgetforslag, men det fik vi heller ikke opbakning til.

 

Når vores forslag skal finansieres, peger vi på:

  • nogle af vores forslag er gratis
  • nogle af vores forslag er forebyggende og vil tjene sig selv hjem
  • vi ønsker en økonomisk omprioritering, der betyder nej til prestigeprojekter
  • at det vigtige i sidste ende ikke er, hvad vi betaler i skat, men hvad vi får for pengene 

Udlicitering sætter markedet over mennesket

I Silkeborgområdet er mange opgaver allerede udliciteret.

Mange af de resterende kommunale virksomheder er underkastet en markedsgørelse. Aktiviteter og områder måles op, så de er klar til udbud. Borgere og brugere bliver til kunder, uanset om udbyderen er privat eller offentlig. New Public Management har bredt sig overalt.

Det er en udvikling, som Enhedslisten er uenig i. Vi er imod, at omsorg og plejeopgaver markedsgøres, hvor private virksomheders behov for at tjene penge vejer tungere end borgernes og de ansattes behov. Derfor er vi også glade for, at det lykkedes os at overbevise byrådsflertallet om, at der ikke skulle udliciteres to plejehjem, som det ellers var aftalt.

Vi ønsker at bevare en stærk og funktionsdygtig entreprenørafdeling og ser gerne en kommunal håndværkerafdeling.

I 2014 vedtog et næsten samlet byråd, at ”konkurrenceudsætte” en tredjedel af den kommunale rengøring. Den kommunale rengøringssektion vandt udbuddet foran de private rengøringsselskaber, men konsekvensen var endnu engang nedskæringer, som går ud over kvaliteten og arbejdsmiljøet. Og mange rengøringsassistenter fik endnu færrearbejdstimer. Siden er de samme besparelser blevet udbredt til de andre to områder.

Busdrift og renovation har længe været udliciteret, men kunne ligeså godt være kommunale.

Men vi er oppe mod stærke kræfter. Et af formålene med kommunalreformen var at skabe så store kommunale enheder, at det bliver attraktivt for private virksomheder at byde på offentlige opgaver.

Udvikling i stedet for udlicitering

I Enhedslisten vil vi udvikle, ikke afvikle den offentlige sektor.

At de borgerlige politikere ønsker at udlicitere mest muligt er oplagt. Det har længe været en torn i øjet på dem, at der har været samfundsopgaver, som har været unddraget private virksomheders mulighed for at tjene penge, profit.

SF og Socialdemokratiet har åbenbart mistet troen på visionen om, at vi i fællesskab kan forvalte samfundet efter behov og ikke efter profit. Det offentlige fungerer langt fra godt nok i dag, men det betyder ikke, at alt skal kasseres og overlades til private kræfter.

Udlicitering er kortsynet besparelse.

Det rummelige arbejdsmarked, som mange taler om, betyder ikke kun, at man skal give fleksjob til dem, der allerede er slidt ned. Det er mindst lige så vigtigt at skabe arbejdspladser, som man kan leve med i mange år. Udlicitering trækker den modsatte vej.

På kort sigt kan der spares ganske meget på at udlicitere offentligt arbejde. Private virksomheder er villige til at dumpe priserne for at komme ind på markedet. På længere sigt vil priserne stige. Og nårførst det offentlige har afviklet sine virksomheder, vil det blive meget vanskeligt og dyrt at overtage opgaverne igen.

Vi vil ikke deponere det offentliges økonomiske handlefrihed hos private firmaer.

I bestræbelserne på at presse udgifterne, trykkes lønningerne for de ansatte, enten direkte eller ved at de skal lave mere for den samme løn. Udlicitering medfører dårligere arbejdsmiljø og en meget stor udskiftning af de ansatte.

I Enhedslisten sætter vi arbejdernes velfærd over kortsigtede besparelseshensyn.

Udlicitering går ud over kvaliteten

Enhedslisten vil have mere kvalitet i den offentlige sektor – i et samarbejde mellem ansatte og borgere.

Når det offentlige udfører opgaver, bliver der ikke udskrevet ekstra regninger, når der sker uforudsete ting. Private firmaer laver kun det, der står i kontrakten. Uforudsete opgaver bliver enten ikke udført, eller også koster det ekstra.

Når det ikke længere er offentlige myndigheder, der udfører opgaverne, forsvinder borgernes mulighed for indflydelse og indsigt. Muligheden for at klage politisk bliver en retssag om kontraktbrud. Politikerne gemmer sig bag indgåede kontrakter, som holdes hemmelige. Aktindsigten forsvinder. Borgerne bliver til kunder.

Fortjenesten forsvinder ofte i skattely

Et af de få forslag, som Enhedslisten har fået vedtaget i denne byrådsperiode (endda af et samlet byråd!), giver kommunen mulighed for at kræve, at virksomheder, som deltager i kommunale udbud, fremlægger regnskabsoplysninger, og at de kan afvises, hvis de fifler med skatten.

Et princip som bør udbredes til hele indkøbsområdet.

Især indenfor plejesektoren opererer mange virksomheder med en uigennemskuelig selskabskonstruktion, hvor fortjenesten ender i skattely.

Kommunen som arbejdsplads

Kommunen er ikke kun udbyder af offentlig service. Silkeborg Kommune er samtidig den største arbejdsgiver i området.

Man skal være glad for at arbejde i Silkeborg Kommune – og stolt af resultatet.

Mange offentligt ansatte føler, at det er svært at få lov at udføre kvalitetsarbejde.

De føler sig ikke værdsat og kan ikke se nogen sammenhæng mellem de flotte ord, der er i kommunens erklærede politikker og den virkelighed, de selv møder hver dag.

Kommunen skal være en rummelig arbejdsplads. Ikke kun sådan at forstå, at der skal være plads til ansatte med nedsat arbejdsevne, men især sådan at arbejdsforholdene er tålelige for alle – et helt arbejdsliv igennem.

Det skal ikke være sådan, atførst slides hjemmehjælperen, læreren eller rengøringsassistenten ned, og bagefter finder kommunen et fleksjob til ”staklen”.

Der skal være en sammenhæng mellem de opgaver, der skal løses, og den tid og de redskaber, der er brug for. Uanset om det drejer sig om socialrådgiveren, der arbejder med udsatte børn, eller om rengøringsassistenten på skolen eller pædagogen i børnehaven.

Kommunen skal også være rummelig, når det drejer sig om ansættelse af mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Målet skal være at sammensætningen af de ansatte skal svare til den etniske sammensætning af befolkningen. Det skal der være fokus på både i forbindelse med besættelse af ledige job og af lære- og praktikpladser.

Krav til leverandører

Kravene til de kommunale arbejdspladser skal ikke kun rejses til kommunen. Også underleverandører skal leve op til de samme krav. Alle udbudsmaterialer skal indeholde krav om, at underleverandøren lever op til det rummelige arbejdsmarked, bredt forstået.

Det er fint, at Silkeborg Kommune arbejder med sociale klausuler og uddannelsesklausuler i sine udbud, men det er svært at se effekten af det. Det hjælper ikke, hvis der ikke følges op på det.

Enhedslisten ønsker, at Silkeborg Kommune kun samarbejder med virksomheder, der har overenskomst.

Det er godt, at der er indført arbejdsklausuler, der skal sikre, at arbejde bliver udført på overenskomstmæssige vilkår, men der skal være gennemsigtighed, så man ved hvem der er underentreprenører og under-underentreprenører. Og kommunen skal danne en kontrolenhed, som sikrer, af kravene efterleves.

Oplysningerne skal være tilgængelige for fagforeningerne, så de kan hjælpe med kontrollen.

Ret til at blande sig – også i politikudvikling

Vi ønsker, at de ansatte inddrages mest muligt i udviklingen af deres arbejdsforhold og involveres, når nye politikker udvikles og implementeres.

De offentligt ansattes erfaring og indsigt er uvurderlig for den demokratiske proces i kommunen, så de skal opmuntres til at blande sig i den offentlige debat – uden risiko for bagefter at skulle stå til skideballe i systemet.

Det bliver mere almindeligt, at offentligt ansatte får udleveret computere og mobiltelefoner, som også må bruges privat. Der skal laves aftaler med fagforeningerne og tillidsrepræsentanterne, som sikrer dem imod, at arbejdsgiveren kan se med i folks private samtaler, sms’er og mails.

Demokrati på arbejdspladsen

Kommunen skal gå i spidsen med at eksperimentere med demokratiske ledelsesformer, hvor der satses på kollektiv ledelse og selvstyrende grupper m.m. Tilrettelæggelsen af det daglige arbejde skal ske i samarbejde med medarbejderne og deres tillidsrepræsentanter. Demokratisering af arbejdspladserne forudsætter, at kommunen bevarer kontrollen over de kommunale arbejdspladser – også derfor må alle planer om udliciteringer af kommunale opgaver afvises.

En ordentlig løn og indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse er en forudsætning for et godt arbejdsliv og en forudsætning for en god service overfor borgeren.

Ligeløn og ligeværd

Enhedslisten ønsker udligning af lønnen såvel mellem kvinde og mand, som mellem medarbejder og leder.Arbejdsmarkedet er kønsopdelt, også i kommunerne. Lønnen er generelt lavere i kvindefag end den er i mandefag. Kvinderne er stærkt repræsenteret i omsorgsarbejdet. Den lavere løn på området er en nedvurdering af såvel kvinderne, som omsorgsarbejdet.

Brug de ledige hænder og hjerner

Selv om det går den rigtigt vej i disse år, er der stadig alt for mange i Silkeborg Kommune, der er uden arbejde.

Arbejdsløsheden skaber sociale problemer. Millioner af kroner bruges på dagpenge, kontanthjælp, og aktivering.

Som følge af skiftende regeringers dagpengereformer, har tusindvis af arbejdsløse mistet retten til dagpenge og henvises til kontanthjælp. Hvis de altså er berettiget til af få det.

Ungeydelsen på kontanthjælp er udvidet til at omfatte unge op til 30 år. Sammen med integrationsydelse og kontanthjælpsloft medfører en fattiggørelse af mange. Alt for mange børn vokser op i fattige familier.

Dersker en stigende mistænkeliggørelse at mennesker, som blot ikke kan få et arbejde, og som heller ikke kan slippe igennem det efterhånden mindre og mindre nåleøje til a-kasserne.

Det er godt, at fleksjob er blevet er mulighed for de mennesker, der er slidt op eller kommet til skade, men det er et stort problem, at arbejdsvilkårene i dag er så stressede og pressede, at folk slides op lang tid før pensionsalderen.

Aktivering – ret eller tvang?

Folketinget har besluttet, at arbejdsløse skal aktiveres til gengæld for kontanthjælpen.

Der skal udarbejdes individuelle handlingsplaner for alle i aktivering, som klart beskriver, hvordan aktiveringen giver de kvalifikationer, der bringer den arbejdsløse nærmere målet: uddannelse eller almindeligt arbejde. Og der skal være reelle valgmuligheder.

Enhedslisten er imod tvangsaktivering. Det skal være et tilbud og helst så godt et tilbud, at ingen siger nej. I dag sker meget aktivering alene af hensyn til lovens overholdelse og ikke af hensyn til den ledige. Når mennesker kan få kontanthjælp i både 5 og 10 år og have været gennem diverse aktiveringstilbud, er det i sig selv dokumentation for, at meget aktivering er totalt perspektivløs. Vi kræver, at der skal være et klart mål med enhver form for aktivering.

Aktivering bruges som en parkeringsplads til alle dem, som man ikke kan finde plads til på det rigtige arbejdsmarked: unge, der venter på en uddannelsesplads, arbejdsløse, der ikke er berettiget til dagpenge fra en a-kasse, flygtninge, misbrugere, syge og nedslidte osv.

Systemet skal splittes op.

De, der kun har manglende arbejde som problem, skal have arbejde eller uddannelse, ikke opbevaring i aktiveringsprojekter.

De, der har sociale problemer, skal have kvalificeret hjælp, ikke opbevaring i aktiveringsprojekter.

De mennesker, der ikke har udsigt til at kunne få en plads på det ordinære arbejdsmarked, skal have tilbud om et arbejde, der passer til dem, eller om pension, ikke opbevaring i aktiveringsprojekter.

Arbejdsløse i virksomhedspraktik laver gratis arbejde for kommunale og private arbejdsgivere. Arbejde, som ellers kunne være blevet til almindelige job. Hvor stort omfanget er, er svært at få overblik over, men der ingen tvivl om, at der på denne måde udføres meget arbejde, som kunne være blevet udført på almindelige ansættelsesvilkår.

Rigtigt arbejde og uddannelse

Vi ønsker, at Silkeborg Kommune skal ansætte det antal medarbejdere på ordinære betingelser, der er nødvendig for en ordentlig offentlig service.

Skolerne bliver større, og der proppes flere elever ind i bygningerne – alligevel sparer byrådet på rengøringen. Kommunens grønne arealer udvides, og ukrudtet må heldigvis ikke længere fjernes med sprøjtegift – men normeringerne følger ikke med. Hjemmehjælperne har dårligt tid til at snakke med de gamle. Der er for få voksne i skoler og dagtilbud.

På mange områder er der brug for bedre personalenormeringer, kurser og efteruddannelse.

Der skal sættes ind mod nedslidning – i såvel kommunalt som privat regi. Der er en nøje sammenhæng mellem arbejdspres og højt sygefravær.

Uddannelse til alle

Selv om det er målet, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, er der på landsplan op mod 25% af en ungdomsårgang, der ikke får en kompetencegivende uddannelse efter folkeskolen. Det er svært at få de sidste med,og mange politikere siger, de vil gøre noget ved det, men der er meget lidt handling bag. I Silkeborg er Garantiskolen et vigtigt redskab.Det er et samarbejde mellem ungdomsskolen, ungdomsuddannelserne, Produktionshøjskolen, VUC og Silkeborg Kommune. Garantiskolesamarbejdet sikrer, at alle unge, der vil, også får mulighed for at komme i gang med ungdomsuddannelse og hjælp, hvis de har problemer med af en eller anden årsag med at kunne fastholdes i uddannelsen.

Der er dog stadig problemer med manglende praktikpladser til de unge på mange erhvervsuddannelser. Der er stadig unge, der må opgive at fuldføre en uddannelse, fordi de ikke kan fåen praktikplads.

Silkeborg Kommune skal forøge antallet af praktikpladser i kommunen – gerne i kombinationsforløb med private virksomheder, det vil måske kunne forøge det samlede antal praktikpladser. Silkeborg Kommune skal også stille krav til leverandører i forbindelse med udbud af opgaver for kommunen om at påtage sig et ansvar for uddannelse af de unge, og opfyldelse af uddannelsesklausuler skal vægte, når der træffes beslutning om valg af leverandør.

Socialøkonomiske virksomheder

I disse år sker der en voldsom vækst af socialøkonomiske virksomheder (SØV). Disse virksomheder er kendetegnet ved, at deres primære formål ikke er at skabe profit.De opererer ofte med flere bundlinjer, eksempelvis en økonomisk, en social og en miljø bundlinje.  De socialøkonomiske virksomheder har et socialt formål som for eksempel at skabe arbejdspladser til borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Virksomhederne fungerer på markedsvilkår, og overskud i virksomheden bruges til at opfylde det sociale formål for virksomheden selv, investeres i andre sociale tiltag eller doneres til velgørende formål. Som registret socialøkonomisk virksomhed kan man blive optaget på kommunens indkøbsportal.

Silkeborg har udviklet en strategi frem til 2020 for at fremme væksten af socialøkonomiske virksomheder i kommunen. Der er sat mål for antallet af SØV’er og antal ansatte, som bliver flyttet fra kanten af arbejdsmarkedet. Der er et tæt samarbejde mellem nøglepersonerne for at gennemføre strategien og beskæftigelsesafdelingen. Yderligere er der etableret et velfungerende netværk for SØV’erne. Silkeborg har modtaget ”Årets Socialøkonomiske Kommune pris” i 2017.

Enhedslisten bakker op om denne linje, da det er med til at skabe plads på arbejdsmarkedet til mennesker, som ellers ville have det svært. Vi mener dog, at det er vigtigt, at det ikke udvikler sig til et arbejdsmarked for ”stakler”, men at der skabes ordnede vilkår, bl.a. via overenskomster.

Et godt børneliv

Et godt børneliv forstår vi, som at børn trives, udvikles og oplever sig inkluderet i forskellige fællesskaber.

Inklusion har været et af de mest omtalte temaer og mål i børns liv igennem de senere år. Men når vi ser på den politiske virkelighed, igennem samme periode, kan vi komme i tvivl om, hvorvidt vi har samme forståelse af begrebet inklusion.

Inklusion defineres af forsknings- og udviklingsteoretikere som:

Det enkelte menneskes mulighed for at være en del af et ligeværdigt fællesskab på en måde som opleves både autentisk og reel. Dette forudsætter, at børnene – og især børn i vanskeligheder, har brug for stabile og veluddannede voksne, der kan støtte og guide dem ind i fællesskaberne.

 

Tidlig indsats ved vi, betaler sig. Nobelpristager James Heckmanhar dokumenteret, at en investering i pædagogisk indsats tidligt i barnets liv, er en langt bedre investering end det alene at investere i forældrenes forsørgelsesgrundlag.

Ved at bruge penge på en pædagogisk indsats tidligt i børns liv mindsker man risikoen for, at børnene senere har brug for støtte af forskellig art og rent faktisk bliver i stand til at klare sig selv og få et godt liv. Den læring, som Heckman peger på, handler ikke om, at børnene skal lære ABC og matematik. Det er først og fremmest de sociale færdigheder, som er afgørende for børnenes videre livsbane.Vi har i 2017 fra Byrådets side sat midler af forebyggelse af senere sociale udfordringer ud fra Heckmans forskning, og det glæder vi os i Enhedslisten til at se effekterne af.

 

Bedre normeringer på dagtilbud og i skoler

Vi skal investere endnu mere i bedre normeringer i Silkeborg Kommune, både på dagtilbudsområdet og på skoleområdet.

Målet for Enhedslisten er, at vi i løbet af så få år som muligt minimum er på landsgennemsnittet, hvad angår ressourcer til områderne. I dag ligger vi tæt på bunden ift. landsgennemsnittet på skoleområdet, og på dagtilbudsområdet ligger i den dårligste halvdel.

Personalenormeringerne skal være sådan, at der kan gives varierede tilbud – afhængig af børnenes alder, udvikling og behov. Gode personalenormeringer giver mulighed for større opmærksomhed på det enkelte barn og dermed mulighed for, at eventuelle udfordringer kan tages i opløbet, jævnfør James Heckmans forskning. Specialpædagogisk indsats er f.eks. dyre løsninger på ofte store udfordringer, som kan reduceres med tidligere opmærksomhed og indsats. Opmærksomhed og indsats kræver dog personale.

Vi anerkender i Enhedslisten, at besparelserne de senere år ikke har ramt dagtilbud og skoler i så høj grad som andre områder, men det ændrer ikke på, at normeringerne i dagtilbuddene i Silkeborg Kommune er reduceret med 17 % for vuggestuerne og 23 % for børnehaverne siden kommunalreformen i 2007. Det er sket, selvom etablering af ny ledelsesstruktur blev iværksat for blandt andet at skabe flere ressourcer til børnene. Der opleves et så stort et arbejdspres på personalet, at den grundlæggende pædagogiske omsorg for børnene er truet.

Samtidig har vi med de høje klassekvotienter i Silkeborg Kommune også forholdsvis mange børn og unge pr. lærer/pædagog i skolerne. Enhedslisten ønsker loftet på klassekvotienten sat ned til 24 mod nu 28, så der bliver mere tid til den enkelte elev. Og samtidig skal vi genoprette lærernes muligheder for forberedelse, så vi ikke fortsætter med stramme arbejdstidsregler, som folkeskolereformen førte med sig.

At normeringerne er faldende har en række negative konsekvenser for vores børn og ansatte, som der er tydelig dokumentation af på dagtilbudsområdet.

BUPL gennemførte i februar-marts 2017 f.eks. en undersøgelse af pædagogers forhold, med bl.a. følgende nedslående resultater for Silkeborg Kommune:

  • 56% oplever at være alene med en større børnegruppe i mere end en halv time. Børnegruppen var her i gennemsnit på 18 børn.
  • 37 % har inden for det seneste år stået i en situation, hvor de oplevede, at det var uforsvarligt eller decideret farligt, at de var alene med den samlede børnegruppe.
  • 65 % svarer, at de dagligt eller flere gange om ugen ikke har tid til nærvær til det enkelte barn på grund af personalemangel.
  • 47 % svarer, at de dagligt eller flere gange ugentligt ikke er nok personale til at lave pædagogiske aktiviteter med mindre grupper børn.
  • 23 % svarer, at de dagligt eller flere gange ugentligt er nødt til at aflyse sprogaktiviteter på grund af personalemangel.

 

Forældrenævn Silkeborgs undersøgelse fra 2016 viser med historier fra dagligdagen det samme billede, som tallene herover viser.

Forældrene er en vigtig ressource

Forældrene er de vigtigste personer i et barns liv.

Derfor mener vi i Enhedslisten, at vi i Silkeborg Kommune systematisk skal arbejde med, hvordan forældresamarbejdet udvikles, så forældre inddrages i barnets liv i de offentlige institutioner på måder, der giver mening for alle parter: barnet, forældrene og fagpersoner. Der er udarbejdet gode samarbejdsmodeller på både dagtilbuds- og skoleområdet, men modellerne kan hele tiden udvikles videre i henhold til nyeste viden og erfaringer. Og så må vi gerne gøre mere for, at samarbejdsmodellerne lever mere i praksis end på papir.

At arbejde med forældresamarbejdet kræver også personaletid, hvilket er endnu et argument for bedre normeringer på børne- og ungeområdet. Det er en fælles udfordring for forældre og fagpersoner at skabe mest mulig trivsel, sociale kompetencer og læring for vores børn og unge.

Forældrene er en ressource i folkeskolen, som i samarbejde med lærerne skal sikre børnene en god skolegang. Det er derfor vigtigt, at lærerne får den nødvendige tid, så et godt forældresamarbejde kan udvikles til glæde for alle parter.

Skolebestyrelser, institutionsbestyrelser, forældreråd og andre formaliserede forældresamarbejder skal tages alvorligt, og ligesom med eleverne synes vi, at det er godt, at de forældrevalgte i skolebestyrelserne og i dagtilbuddene har samlet sig på tværs af kommunen. Der skal afsættes den fornødne økonomi til, at dette samarbejde på tværs kan udvikles, inkl. til dækning af uddannelse af de forældrevalgte.

Også lærere og pædagoger skal lære

Det pædagogiske personale skal sikres efteruddannelse, så de kan leve op til de ændringer, der til stadighed sker i dagtilbud og i folkeskolen.

De skal i dag kunne håndtere en høj grad af forskellighed, skal kunne arbejde med inklusion, skal kunne udvikle børns sprogkompetencer, skal kunne etablere lærende fællesskaber, der hvor det giver mest optimal læring. Samtidig skal personalet også have tid til at tilgodese den enkelte elev, der hvor det er nødvendigt. At kunne være i den form for kompleksitet, kræver konstant uddannelse og træning af nye kompetencer. Og selvfølgelig med fuld vikardækning, når de fastansatte efteruddannes.

Billigere dagtilbud

Vi ønsker i Enhedslisten, at børnepasning skal være ”gratis” – dvs. betalt over skatterne. Under alle omstændigheder mener vi, at forældrebetalingen skal sættes ned.

Med priser fra 2605 kr. til 3380 kr. om måneden (uden kost) for vuggestuebørn, 2720 kr. for en dagplejeplads, 1295 kr. til 1760 kr. for børnehavebørn og op til 1675 kr. for en heldags SFO-plads er det alt for dyrt at få passet sine børn i Silkeborg Kommune.

Det må ikke blive et parameter, når familier flytter til kommunen, at priserne i vores dagtilbud ikke kan matche nabokommunernes priser.

Dagtilbud skal være, hvor børnene bor

Befolkningssammensætningen rundt omkring i kommunen ændrer sig over tid, og så skal kommunens tilbud tilpasses.

Det betyder, at vi i Enhedslisten har været med til at nedlægge børnehuse i Alderslyst og Them, fordi børnetallet falder i de områder. Til gengæld har vi været med til at åbne en ny, længe ventet institution i Funder. Sådan må udviklingen være, også selv om forældrene i de institutioner, der lukkes, selvfølgelig ikke synes, at det er godt.

Der er en udvikling i retning af at lukke mindre børnehuse og erstatte dem med nye eller renoverede børnehuse med 100 eller flere børn, som ligger mere centralt. Vi synes i Enhedslisten, at forældre skal kunne vælge mellem forskellige typer børnehuse, som er så lokale som muligt. Der har f.eks. i denne byrådsperiode flere gange været tale om at erstatte nuværende institutioner i Silkeborg By med nye store ”superbørnehave” med op til 250 børn. Det vil vi ikke være med til, da nyere forskning viser, at for store børnehuse med over 100 børn går det ud over børnenes trivsel, læring og udvikling.

De kommunale tilbud skal endelig være så gode, at der ikke vil være behov for at oprette eller søge private pasningstilbud. Vi mener i Enhedslisten, at børnepasning hører hjemme i kommunale eller selvejende institutioner.

Kostordningerne skal fortsat udvikles

Vi er i Enhedslisten godt tilfredse med den høje kvalitet på den kommunale kostordning i børnehaver og vuggestuer, som har betydet at forældrene kun i seks ud af 54 børnehuse har fravalgt kostordningen, selv om det trods alt koster 620 kr. om måneden. Vi så gerne, at det blev billigere eller helt gratis.

Med et engageret og veluddannet køkkenpersonale har mange institutioner nået et højt indhold af økologiske og sunde madvarer, og det skal vi videreudvikle på.

Vi håber i Enhedslisten, at vi i den kommende byrådsperiode kan få alle børnehuse i kommunen med på ordningen, og ser derfor en særligt indsats for at komme fra ca. 90 til 100 %.

Uddannelse til livet

Skolen er ikke uddannelse for livet, men til livet.

Det er vigtigt, at skolen er med til at give børnene en god ballast, så de kan tackle alle livets sider. Skolen skal skabe borgere i et demokratisk samfund. Børnene og de unge skal blive ”livsduelige”, og her er skolen yderst væsentlig.

Viden, færdigheder og forberedelse til arbejdslivet er én vigtig dimension, men ligeså vigtigt er det, at skolerne udvikler elevernes selvværd, handlekraft og evner til samarbejde. Folkeskolens pædagogik og fysiske rammer skal være med til at tilføre eleverne disse evner. Det kræver flere ressourcer og kvalificerede lærere og øvrigt personale at åbne skolen, at prioritere kreativitet og styrke demokratiet.

 

Vi vil i Enhedslisten have en skole, hvor alle får lige muligheder, og hvor alle udfordres og udvikles fagligt og socialt. En skole med respekt og tolerance i forhold til etnisk og kulturel forskellighed.

Eleverne skal have gode muligheder for at organisere sig i elevforeninger på tværs af skolerne, og vi skal derfor fortsat bakke op om det tværkommunale fælleselevråd, men lade eleverne selv udfylde rammerne.

Folkeskolereformen

Folkeskolen har gennem de sidste mange år været ramt af et utal af reformer. Først kom reformen af specialundervisningsområdet og satte fokus på inklusion, så kom Folkeskolereformen og reformen af lærernes arbejdstid, så reformen af skolestrukturen lokalt og sidst læringsplatformene, der som en del af det såkaldte brugerportalsinitiativ, er en del af en større digitaliseringsreform.

Hver reform har fejet tidligere reformers mål og arbejde af banen, konkret har arbejdet med læringsplatforme flere steder fortrængt planer for arbejdet med folkeskolereformens elementer, uden at læreren har fået en oplevelse af at stå med et brugbart og færdigt resultat fra et tidligere projekt.

Svarene i en undersøgelse om inklusion i Silkeborg lægger sig tæt op ad konklusionerne i Alexandra-instituttets rapport: ”Alene med børnene i centrum”.

Langt de fleste peger på, at økonomien er problematisk. Der mangler hænder i klasseværelserne, der er ikke ressourcepersoner alle steder, muligheden for at få sparring og støtte kan være vanskelig, ledelsens handlemuligheder er begrænsede samt muligheden for efter- og videreuddannelse er lille. Lærerne mangler indholdsdiskussioner, mål og retning og ikke mindst; mulighed for at kunne lykkes med opgaven.

Folkeskolereformen indeholder mange positive elementer, men specielt de lange skoledage har været en torn i øjet for alle parthavere. Derfor mener vi, at beslutningen om skoledagens længde skal overlades til den enkelte kommunalbestyrelse, så kommunerne fortsat skal bevilge skolerne økonomi svarende til det timetal, der er afsat i folkeskolelovens paragraf 14 b, men hvor kommunalbestyrelsen kan vælge at reducere det faktiske undervisningstimetal. De sparede midler skal anvendes til at udvide lærernes tid til forberedelse og andre opgaver og til at udvide åbningstiderne i fritidsordninger og klubber, så disse kan åbnes tidligere, når skoledagen for de mindste elever afkortes.

En udvidelse af lærernes undervisningstimetal var således en økonomisk forudsætning for folkeskolereformen, og konsekvensen heraf var en afkortning af lærernes tid til forberedelse af undervisningen. Denne forringelse har uundgåeligt haft en negativ indvirkning på undervisningens kvalitet og har medført, at også mange lærere har fravalgt folkeskolen.

Silkeborg Kommune skal have ros for meget hurtigt at indgå en lokal arbejdstidsaftale med Silkeborg Lærerforening. En aftale, som mange andre kommuner kigger til med slet skjult misundelse og inspiration. Det ændrer dog ikke ved, at undervisningstimetallet også her er skruet gevaldigt i vejret.

Vi støtter i Enhedslisten princippet om Den åbne skole, hvor skolen inddrager sin omverden. Det kan være Den kreative Skole, lokalsamfundet, erhvervslivet, idrætsforeninger, virksomheder eller museer. Men det kræver ekstra resurser for skolerne – specielt skoler uden for Silkeborg bymidte.

Endelig er vi i Enhedslisten varme fortalere for, at der genindføres Pædagogiske Råd på samtlige skoler, således at fagpersonalet kan komme til orde uafhængigt af den enkelte skoleleders velvilje.

Skolernes fysiske rammer skal passe til nutidens opgaver

Renoveringen og vedligeholdelsen af kommunens skoler halter bagefter. Der er ikke afsat penge nok. Det gælder f.eks. ventilation, hvor der først sker noget, når Arbejdstilsynet vifter med et påbud. Men det er ikke nok, at bygningerne lever op til klimaskærm, ventilation mm. De fleste skoler i kommunen er bygget til en hel anden tids pædagogik.

Thorning Skole har været igennem en gennemgribende renovering, Kjellerup Skole renoveres for 54 mio. kr., og det har vist sig, at Dybkærskolen er for dårlig til at sætte i stand, så der skal findes 150 mio. til at bygge en ny skole. En dyr, men nødvendig beslutning. Men der er flere skoler, der skal have en tilsvarende omgang. Der skal være fleksible læringsrum og plads til bevægelse. Der skal være stamlokaler, grupperum og samtalerum. Eleverne tilbringer mange timer i skolerne og har krav på gode arbejdsforhold, både med hensyn til lys, indeklima, akustik og æstetik.

Vi vil i Enhedslisten hellere bruge penge på skoler til de mange end på prestigebyggerier til de få.

Langtidsplan for skoleområdet

Vi har i Silkeborg Kommune været igennem en omfattende skolestrukturproces i den forløbne byrådsperiode, hvor flertallet i Børne- og Ungeudvalget lagde ud med et drastisk forslag om at samle kommunens 27 skoler i ni skolefællesskaber.

Et af formålene med skolefællesskaberne var at få frigivet ressourcer ved at reducere antallet af klasser med få elever og i stedet give friere muligheder i et skolefællesskab til at samle eleverne på tværs af skolerne i fællesskabet i større og økonomisk mere rentable klasser. De frigivne ressourcer kunne så bruges til flere to-lærerordninger og andre gode tiltag.

Enhedslisten støttede formålet men ikke forslaget, da vi ikke mente, det reelt ville frigive ressourcer til bedre undervisning. Forslaget skabte stor aktivitet blandt forældre, som så det som en trussel mod mindre skoler og reel afskaffelse af det frie skolevalg, uden det ville sikre den nødvendige tilførsel af økonomiske ressourcer til folkeskolen. Vi vil gerne fremhæve vores engagement i og samspil med aktive forældre i høringsfasen, som en god måde at arbejde med vigtige politiske beslutninger på, i modsætning til den traditionelle, hvor et forslag sendes i høring, uden der fra politisk side er den store vilje til at lytte til borgerne.

Den store modstand fik flere af partierne bag forslaget til at trække deres støtte, så der ikke længere tegnede sig et bredt flertal for at gennemføre det.

Den efterfølgende proces blev desværre temmelig mudret, og resultatet blev så uambitiøst, at vi valgte fortsat at stå uden for aftalen.En samling i flere skolesamarbejder og skolefællesskaber mellem Kjellerup, Sjørslev og Vinderslev samt Funder og Kragelund frigiver kun meget begrænsede ressourcer.

Vi havde i Enhedslisten gerne set en samling af overbygningerne på færre skoler. Det ville betyde bedre tilbud i overbygningerne og reelt frigøre nogle penge, som kunne bruges på skolerne. Når det nu ikke blev vejen, må vi tage konsekvensen og tilføre flere ressourcer til skoleområdet.

Fritid i skoletiden

SFO står for skolefritidsordning, hvilket selvfølgelig betyder, at der skal være vægt på børns fritid. Vi er i Enhedslisten imod den nuværende øgede ”skolegørelse” af vores skolefritidsordninger, som bl.a. også giver sig udtryk i, at vores skoler i højere og højere grad ansætter lærere frem for pædagoger som ledere i skolernes fritidsordninger. Pædagogfagligheden i skolen er lige så meget værd som lærerfagligheden, både i fritidsdele og i skoledelen.

Pladsen i mange SFO’er er samtidig for trang. For lidt plads giver uro, støj og stress blandt børn og personale, og det bidrager til at øge sygefraværet. Børn har i løbet af en lang dag i skole og fritidsordning brug for at kunne finde et stille sted, et sted at være sig selv eller sammen med den bedste ven. Der skal være gode og inspirerende forhold både ude og inde. De fysiske rammer skal give mulighed for alsidig udvikling, trivsel og læring.

Vi ser i Enhedslisten med bekymring på folkeskolereformens konsekvenser for SFO´ernes tal for tilmeldte børn. Der er for store forskelle i kommunen på, hvor mange børn og forældre, som ser SFO´erne som et attraktivt tilbud, hvilket vi må sætte fokus på i Silkeborg Kommune.

Grønne skoler og sunde elever

Vi vil i Enhedslisten have grønne skoler. Såvel i selve byggeriet som i skolens daglige virke og indhold.

Det er i overensstemmelse med folkeskoleloven, at skolerne indrettes, så eleverne i dagligdagen kan hente viden om og vænnes til bæredygtig adfærd.De skal møde muligheder for bæredygtighed og økologi, så affaldsminimering og sortering, grøn kompostering, opsamling af regnvand og solfangere osv. bliver en naturlig del af deres handlemuligheder og af deres tankegods.

Der er tendenser til, at den danske befolkning bliver stadig federe – overvægt er et alvorligt sundhedsmæssigt problem, som for manges vedkommende grundlægges allerede i barndommen. Vi har derfor en interesse i, at skolen også bibringer børnene både sunde bevægelsesvaner og sunde kostvaner. Det er erkendt, at børnenes indlæringsevne og deres evne til at forholde sig roligt i klassen forringes kraftigt, hvis de bevæger sig for lidt, sover dårligt eller er sultne eller har fået en forkert kost.

 

På længere sigt er det derfor vores ambition i Enhedslisten, at alle skolebørn skal tilbydes et økologisk og ernæringsrigtigt måltid mad på skolen dagligt udover, at vi selvfølgelig skal leve fuldt og helt op til folkeskolereformens krav om fysisk bevægelse i skoledagen.

Sundhed og forebyggelse

Kommunen bør gennem de kommunale sundhedstilbud arbejde for, at adgangen til sundhed bliver lige for alle. Detdanske samfund har via lovgivningen opbygget et omfattende sundhedsvæsen til varetagelse af de sundhedsmæssige udfordringer, som mennesker møder gennem livet. Den enkelte borgers sundhedstilstand er afhængig af mange forskellige forhold herunder også de sociale forhold, hvor der i Danmark gennem en årrække har været tydelig og stigende social ulighed i sundhed med markant ulighed i forventede leveår samt forventet sundhedstilstand.

 

Uanset om den konkrete sundhedsmæssige problemstilling skal varetages i kommunalt regi, på et regionalt hospital eller hos egen læge, så har kommuner og regioner et fælles ansvar i forhold til borgernes sundhedstilstand. Parterne har ansvar for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor ingen borgere på grund af manglende ressourcer eller manglende samarbejde ”falder ned imellem to stole”, men derimod altid får tilbudt den nødvendig forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering, uanset hvilken instans, der skal varetage opgaven.  Dvs. at der ikke skal forfaldes til kassetænkning, men derimod samarbejdes for at skabe relevante løsninger for borgerne.

 

Enhedslisten vil have fokus på, at der afsættes ressourcer til at udvikle og arbejde i ”det nære sundhedsvæsen”, således at det er muligt at levere kvalitative tilbud til borgerne.I disse år styres udviklingen af hospitalsvæsenet af et ønske om mere effektiv behandling, hvilket bl.a. giver sig udslag i byggerier af store supersygehuse, hvor tanken er at indlæggelsestiden skal reduceres markant, gennem mere specialiseret behandling. Den korte indlæggelsestid nødvendiggør, at kommunerne opbygger det nære sundhedsvæsen”, således at de bliver i stand til at varetage både egentlig behandling, samt færdigbehandling af borgere der bliver tidligt udskrevet. Sammenhængende patientforløb, samt rehabiliterende indsatser med fokus på borgernes ressourcer er i fokus, for at fremme selvhjulpenhed og understøtte livskvalitet hos den enkelte. Det har betydet at kommunerne er i fuld gang med opbygning og udvikling af et akut sygepleje beredskab til at varetage behandling i hjemmet, samt at forebygge indlæggelser. Ligeledes er der etableret akutte korttidspladser til borgere, hvor indlæggelse ikke længere skønnes nødvendig, men hvor behandling og pleje ikke kan foregå i hjemmet. Der er etableret rehabiliterende tilbud til borgerne, og endelig ruster kommunerne sig også til at varetage langt flere komplicerede pleje og behandlingsopgaver i borgerens hjem. Det stiller store krav til kompetenceudvikling af alle personalegrupper, således at de bliver i stand til at løfte de nye opgaver på betryggende vis for borgerne.

 

Det er afgørende for kvaliteten af ydelserne, at kommunen fastholder styring herunder økonomistyring og ”produktion” af egen sundhedsindsats. Enhedslisten afviser derfor generelt, at anvende udlicitering i forhold til kommunens sundhedsydelser for at nedbringe omkostningerne. Det gælder også i forhold til plejehjemsområdet, hvor kommunen aktuelt har de nødvendige pladser. Vi afviser derfor forslag om privatisering af kommunale plejehjem eller etablering af friplejehjem.

Ældreomsorg

Der skal være tid til at inddrage den ældre iløsningen af opgaverne – værdighed og ressourcer skal bevares og vedligeholdes. Et besøg i hjemmet må aldrig blive en fortravlet affære. Hvad enten det drejer sig om praktisk hjælp eller hjælp til personlig pleje, skal der være tid til at have øje for borgerens aktuelle behov, og der skal være reel mulighed for at udvise fleksibilitet. Det duer ikke, at hjemmebesøgene er så tidsmæssigt pressede, at der ikke er mulighed for at tage hensyn til de ældres ønsker og behov i særlige situationer.

 

Ældre- og Handicapudvalget i Silkeborg Kommune har udarbejdet en politik gældende for plejecentre, der hedder ”Det gode hverdagsliv”. I lighed hermed har udvalget taget initiativ til igangsætning af ”Det gode samarbejde med borgeren”, med henblik på at udvikle en politik gældende for hjemmeplejen. I politikudarbejdelsen involveres borgerne, pårørende, fagprofessionelle samt organisationer med interesse for området.  Denne måde at arbejde på, harmonerer helt med Enhedslistens syn på, hvordan vi får inddraget borgerne mest muligt i politikudviklingen.

 

Ældre har ret til et socialt liv

Der har de senere år været fokus på, hvordan der i kommunalt regi kan arbejdes på at forebygge og hindre, at ældre medborgere er ufrivilligt ensomme, og det er et felt, der hele tiden kræver bevågenhed. Der skal være et tilstrækkeligt antal pladser på kommunens dagcentre, og tilbuddene om deltagelse i aktiviteter på kommunens plejehjem, skal så vidt muligt også rette sig mod borgere, som bor i eget hjem. Flere af plejehjemmene skal kunne tilbyde borgere i lokalområdet, at de kan komme og indtage et dagligt måltid varmt mad, og der skal gøres en indsats for at få ensomme borgere til at komme og spise deres mad i fællesskab med andre. Det skærper appetitten og fremmer både den fysiske og mentale sundhed, og bidrager samtidig til at skabe mere liv på plejehjemmene.

 

Ældreboliger og plejehjem

Ældrebolig eller plejehjem – behovene er forskellige for dem, der ikke kan klare sig i eget hjem. Vi skal sørge for, at alle behov kan dækkes – og så vidt muligt i lokalområderne, hvor borgeren kan beholde sit sociale netværk, og det er præcis her at de udviklede politikker for plejecentre og hjemmepleje skal udvikles, justeres og implementeres.

 

Vi mener, at vi skal bibeholde alle vores plejehjem i kommunalt regi, at der geografisk skal være dækning i alle dele af kommunen, og at et plejehjem kun skal lukkes, hvis ingen ønsker at bo på det.Deter dog ikke alle borgere, der kan tilbydes kvalificeret pleje og omsorg på det nærliggende plejehjem, og derfor er behov for specialisering indenfor visse områder. Skærmede enheder til borgere med svær demens, plejehjem målrettet de borgere, der gennem et langt liv med et stort alkoholforbrug ikke længere kan klare sig selv – hverken med eller uden et fortsat alkoholindtag, og ældre borgere med en psykiatrisk diagnose. Specialiseringen indebærer, at borgerne kan få et godt og værdigt liv på et plejehjem, hvor personalet har den rette specialuddannelse.

Handikap og psykiatri

Desværre er der en stigning i antallet af borgere med et handicap, samt borgere med forskellige behandlingskrævende psykiatriske diagnoser, og stigningen er ikke kun sket i Silkeborg, men over hele landet. Desværre har der – ligeledes over hele landet – været et fald i de økonomiske ressourcer til området, så serviceniveauet har været faldende. Det har Enhedslisten i Silkeborg forsøgt at få rettet op på, men indtil videre uden held, men vi vil fortsat arbejde for, at området tildeles flere ressourcer.

 

Psykisk/fysisk udviklingshæmmede medborgere

Udviklingshæmmede personer er ligeværdige medborgere, dog er der ofte ikke tale om jævnbyrdige relationer, og derfor er det særligt vigtigt at sikre deres rettigheder og kompensere for

deres handikap, således at de bliver inkluderede i samfundet og får mulighed for at leve et liv på lige fod med andre medborgere. Det var en sejr for humanismen, da de store statsinstitutioner for udviklingshæmmede blev nedlagt og borgerne flyttede ud i mindre boenheder i lokalsamfundene. Desværre er der en tendens til, at der nu igen sker en centralisering af botilbuddene. Vi mener, at det er vigtigt at fastholde, at også udviklingshæmmede har ret til eget hjem, ret til selv at bestemme, hvor de vil bo, og dermed ikke skal tvinges til at flytte grundet økonomiske betragtninger fra stat, region og kommune.

 

Der skal nu bygges 36 nye boliger til udviklingshæmmede og senhjerneskadede borgere på Nordre Skoles grund. Beslutningen er et resultat af den boligstrategi, som det tidligere byråd traf beslutning om i 2013. Det er en centraliseringstendens, som vi desværre ikke kan gøre noget ved, men vi vil stædigt arbejde for, at borgerne, som skal bo på stedet får hjemlige forhold uden institutionspræg, og at borgerne søges integrerede i lokalsamfundet i den udstrækning, det er muligt for den enkelte. Hvis der er enkelte decentrale boenheder, der fungerer godt i lokalsamfundet, og der er borgere, der ønsker at bo der, ønsker Enhedslisten at bevare disse steder.

 

Udviklingshæmmede lever stadigt længere, det er en positiv udvikling, men det stiller også krav til kommunen om udvikling og justering af pleje og omsorgstilbuddene. Vi synes, at det er positivt, at der nu er et egentligt plejehjem for udviklingshæmmede i stueetagen på Marienlund, og vi støtter etablering af et plejehjem for ældre med psykiatriske diagnoser.

 

Det er dog ikke alle, der har behov for et tilbud om en permanent eller midlertidig bolig i henhold til serviceloven. Mange vil med den rette hjælp f.eks. i form af bostøtte kunne klare sig selv i hverdagen. Desværre har de færre økonomiske ressourcer ført til nedskæringer på dette område, og det vil vi fortsat arbejde for at rette op på.

Flere og bedre arbejdspladser på ældre- og handicapområdet

Der kan sagtens bruges flere hænder indenfor ældre- og handicapområdet. De ansatte løber stærkt – for stærkt. Nedslidningen af personalet er stor, og det er tiltrængt med en forbedring af arbejdsmiljøet. Vi har hverken menneskeligt eller økonomisk råd til at slide de ansatte op, og vi ser at den hårde arbejdsbelastning sætter sine spor på de ansattes sygefravær.

 

Også inden for denne sektor vil vi pege på, at mange ledige vil kunne tilbydes meningsfuld beskæftigelse, uden det stort set vil koste samfundet en krone – også selvom de ansatte får overenskomstmæssig løn. Gøres arbejdsløshedsdagpengene aktive – dvs. at kommunen for tilført de penge som staten sparer, hver gang en ledig ansættes i en stilling inden for ældre- eller handicapområdet – vil den kommunale udgift blive minimal.

 

Det borgerlige flertal både i Folketinget og i kommunen er stærk optaget af, hvordan flere kommunale opgaver kan blive udliciterede til private. Under den tidligere Fogh-regering blev det lovbestemt, at hjemmeplejeopgaver i alle kommuner også skal kunne tilbydes af private firmaer. Det har fået mange kommuner til at entrere med firmaer, der har dumpet priserne, presset de ansatte, sendt overskud i skattely og måske ligefrem er gået konkurs. Vi vil gerne begrænse udliciteringen mest muligt, men da det indenfor hjemmeplejen er lovbestemt, kan vi kun begrænse det ved at sørge for den bedst mulige kommunale service, så ansatte og borgere oplever, at de kommunale ydelser er de bedste. Vi tager afstand fra udlicitering af plejehjem. Det forsøg, der blev gjort på at få udliciteret 72 plejehjemspladser i indeværende byrådsperiode, blev heldigvis bremset på målstregen – og i den forbindelse vil vi gerne fremhæve Enhedslistens indsats.

Frivilligt arbejde

Mange silkeborgensere involverer sig i frivilligt arbejde, det være sig både inden for sport, idræt, kultur og inden for socialt arbejde. Tilslutningen til især det frivillige sociale arbejde er støt stigende.

Enhedslisten hilser det medmenneskelige engagement velkomment, og nærer stor respekt for de

mennesker, der yder en indsats for andre. Det har stor positiv betydning for lokalsamfundet, og vi ser det frivillige arbejde som et rigtig godt supplement til det, velfærdssamfundet skal tilbyde, men det skal aldrig blive en erstatning. Det er rigtig vigtigt at være meget skarp på disse områder, således at de frivillige laver præcis det de er gode til, ligesom de ansatte udfører det professionelle omsorgsarbejde, som de er uddannet til. I den forbindelse vil Enhedslisten være meget opmærksom på, at kommunen overholder aftalerne med de faglige organisationer.

Grøn by

Enhedslisten vil arbejde for, at Silkeborg bliver en grøn by – ikke kun af navn, men også af gavn.

Der skal skabes helhed og sammenhæng i kommunens miljøpolitik. Der er glimrende visioner i kommunens vedtagne bæredygtighedsværktøj, men det benyttes ikke af hverken bygherrer, forvaltning eller Plan- Miljø- og Klimaudvalget til at højne niveauet for bæredygtigheden. Vi har gentagne gange i forbindelse med behandling af lokalplaner i byrådet påpeget de manglende ambitioner på området, men der er alt for få i byrådet med samme grønne ambitioner.

Bæredygtig udvikling i land og by

Søhøjlandet er ikke alene kønt for øjet, men er også en ressource for rent drikkevand, rigt dyreliv og gode oplevelser. Desværre kan drikkevandet forurenes, dyrenes levesteder ødelægges, og oplevelserne kan skæmmes af motorveje og højhuse. Derfor er en satsning på miljøet en satsning, der rækker langt ud over skiftende politiske modeord.

Vi skal sikre, at vores naturressourcer ikke bliver ødelagt.Vi er stærkt kritiske overfor de stort set generelle dispensationer fra skov- og søbyggelinjer, når der udarbejdes lokalplaner, men også på dette område må vi konstatere, at der er for få byrådsmedlemmer, der vil prioritere naturen. Vi vil aktivt arbejde for flere sammenhængende naturområder, sikre særlige naturtyper og landskaber og ikke mindst etablere flere bynære naturområder.

Vi har i forbindelse med vedtagelse af lokalplaner, som ligger i områder med grundvandsinteresser forsøgt at få vedtaget et forbud mod brug af pesticider. Det har desværre vist sig, at være stort set umuligt pga. af gældende lovgivning, men vi arbejder fortsat med problemstillingen lokalt og hos vores folketingspolitikere på Christiansborg. Vi ønsker et byråd, som tør udfordre grænserne, i stedet for at opgive på halvvejen,

Silkeborg Kommune skal have en arkitekturpolitik

Vi har formodentlig alle oplevet at stå et sted i en by – stor eller lille – og opleve velvære ved at befinde sig på netop det sted. Det kan være en smuk plads eller en smuk gade, hvor bygningerne er smukke og i harmoni. Bygningerne kan være meget forskellige og samtidig have noget til fælles, ikke nødvendigvis noget man umiddelbart får øje på, men der er en oplevelse af harmoni på pladsen eller i gaden. Vi har sikkert også alle oplevet ovennævnte, men hvor der er en enkelt bygning, der springer i øjnene, og som forstyrrer harmonien.Hvor den tiltrækker sig opmærksomheden, det er svært at abstrahere fra den, fordi den netop ødelægger noget, der ellers kunne være meget harmonisk. Det grimme smitter af på det smukke og harmoniske og gør det disharmonisk – og måske kan man slet ikke se det smukke i de øvrige bygninger.

Bygningen, der skaber disharmoni kunne måske ligge et andet sted, hvor den ikke ville fremstå disharmonisk. Det handler om sammenhænge. En arkitekturpolitik skal se på sammenhænge. Den skal forholde sig omgivelserne. Det er ikke smagsdommeri, men en ramme og rettesnor, der kan sikre, at vores byer – ikke kun Silkeborg, men også de alle de andre i kommunen – ikke ødelægges af bygninger, som kunne være undgået, hvis der var skelet til sammenhænge.

Silkeborg, som kommunens største by, priser vi for dens smukke beliggenhed. Men byen i sig selv er knap så smuk. Men der er elementer, som er smukke.

Men det handler ikke alene om, hvordan bygninger spiller sammen med hinanden, det handler også om, hvordan de spiller sammen med naturen. Naturen er vores aktiv, og en bygning, der hverken spiller sammen med omkringliggende bygninger eller naturen, kan være ødelæggende for den samlede oplevelse, når man befinder sig et givet sted.

En arkitekturpolitik bliver ikke til bag et skrivebord, men i aktivt samspil mellem planafdeling og byens borgere. Det vil vi arbejde for.

Der har flere gange og senest i forbindelse med oplægget til en ny kommuneplan været drøftet byggeri på 6-9 etager. Et byggeri, der rejser sig over de omkringliggende bygninger, påvirker ikke bare naboer, men kan påvirke og forandre hele områdets udtryk. Derfor er det ikke bare en sag for naboer, men en sag for alle borgere. Vi ønsker derfor de nugældende rammer med byggeri i max. fem etager fastholdt, indtil vi har vedtaget en arkitekturpolitik.

Bæredygtigt byggeri

I støttet byggeri og i kommunens eget byggeri skal der bruges miljørigtige materialer, som i størst muligt omfang kan genbruges. Ved nedrivning af eksisterende kommunalt byggeri skal det altid undersøges, om byggematerialerne kan genbruges. Nye kommunale bygninger skal opføres med bæredygtige materiale og således, at mest muligt vil kunne genbruges, hvis bygningen på et senere tidspunkt skal fjernes igen. Silkeborg Kommune skal fremtidssikre nye boliger og stille krav om, at der ved alt nybyggeri skal bruges regnvand til at skylle toiletter, til havevanding, bilvask og til tøjvask.

Boligerne i de ældre ejendomme skal gøres tidssvarende. Der skal værnes om gamle bygninger, og sikres, at bygninger, der er værd at bevare, ikke bliver revet ned. I stedet skal de restaureres.

Det kommunale bæredygtighedsværktøj skal i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner bruges aktivt til at gå i dialog med private bygherre for at sikre størst mulig bæredygtighed. Her har Plan- Miljø- og Klimaudvalget i indeværende byrådsperiode været alt for uambitiøse.

Det har længe været det nuværende byrådsflertals ambition at skabe byfortætning i Silkeborg. Det skal ske ved massivt boligbyggeri i midtbyen. Ikke mindst er begejstringen for højhuse stor. Der er også så stor begejstring for planerne om et butikscenter, at byrådet har foræret bygherren 33 mio. kr. til at bygge en parkeringskælder og vil bruge knap 100 mio. kr. på Nordskovvej for at lette adgangen.

Den massive byfortætning medfører et øget trafikpres i en bymidte, hvor tilgængeligheden i forvejen er handicappet af de søer, som vi ellers alle er så glade for.

I Enhedslisten vil vi gerne give folk mulighed for at bo, hvor de gerne vil, men ikke for enhver pris. Byudviklingen skal ske over hele kommunen.

Energi- og varmeforsyning

Den kollektive el- og varmeforsyning skal baseres på en mangfoldighed af vedvarende energikilder.

Vi er meget tilfredse med etableringen af det store solfangeranlæg ved Sejling og solcelleanlægget ved Fårvang, og vi ønsker en yderligere udbygning af vedvarende energi, også gerne med vindmøller. Der er besluttet opsætning af vindmøller i den østlige ende af kommunen ved Hårup. Der er yderligere udpeget områder i kommuneplanen til opsætning af vindmøller, men protester fra de nærmestboende fik udsat beslutningen, indtil der foreligger en redegørelse fra Sundhedsstyrelsen om eventuelle sundhedsrisici som følge af vindmøllestøj. Det er vores opfattelse, at så snart denne redegørelse foreligger, skal sagen om etablering af vindmøller igen på dagsordenen.

I forbindelse med etablering af nye boligområder ønsker vi kollektiv varmeforsyning til de huse, der ikke er bygget som 0-energihuse. Det kan være tilslutning til fjernvarmenettet, men alternativt etablering af et fælles jordvarmeanlæg/kold fjernvarme, som der aktuelt er forsøg med i Balle.

Silkeborg er udpeget som et af de mest lovende områder for geotermi, altså jordvarme, som hentes op fra dybtliggende lag med vand, som er opvarmet af jordens indre varme. Vi ønsker, at det undersøges, om det er en realistisk mulighed. I første omgang skal Silkeborg Kommune søge samarbejde med andre kommuner, som har lignende muligheder.

De planer, som Silkeborg Forsyning har om evt. etablering af et biogasanlæg ved siden af det nuværende varmeværk, kan vi kun støtte, hvis der bliver tale om at bruge dansk biomasse – dog ikke produkter, der egner sig til fødevarer.

Vi ser gerne et biogasanlæg eller flere i Silkeborg Kommune, men ikke for enhver pris. De fleste biogasanlæg er opført for at hjælpe svinebønderne af med deres overskud af gylle. Vi vil ikke støtte den danske overproduktion af svin på den måde. Men der er enorme mængder af organisk affald fra husholdningerne, som skal genanvendes bæredygtigt i stedet for at brændes i store forbrændingsanlæg.

Sunde og billige boliger

Sunde og billige boliger er grundvilkår for et godt liv. I byrådet vil Enhedslisten arbejde for:

Flere boliger

Der bygges rigtig mange boliger i kommunen – især i og omkring Silkeborg. Byfortætning har været kodeordet for et flertal i byrådet gennem er årrække, og er det stadig. I Enhedslisten mener vi imidlertid at mætningspunktet er ved at være nået med byggeri på Søtorvet og ikke mindst det højhus ved papirfabrikken, som et stor byrådsflertal besluttede mens vi ikke sad i byrådet.

Langt overvejende drejer det sig om privat byggeri enten til eje eller til leje. Det er dyrt at bygge boliger og rigtig mange af boligerne til udlejning er relativt store boliger, og derfor er priserne på nye lejeboliger så høje, at det er umuligt for mange at få råd til at bo i disse boliger. Især er det et stort problem for borgere med små indtægter og borgere på kontanthjælp eller integrationsydelse og unge under uddannelse.  Når kommunen tildeler kvoter til de almene boligselskaber til nybyggeri, skal det sikres, at der også bliver bygget mindre boliger, så også de, der i dag har svært ved at finde en bolig, har råd til at bo der. I Silkeborg har vi en kvote på 75 almene boliger om året, den er sat midlertidigt op fra 50, men vi ønsker at fastholde den eller forøge den og ikke nedsætte den igen. Vi ønsker også, at der fremadrettet sikres en mere blandet beboersammensætning i nybyggeri, derfor vil vi understøtte blandet byggeri – privat, alment, stort og småt.

 

For at understøtte en mere jævn befolkningsudvikling og fastholde liv og fællesskab i de mindre bysamfund, skal der prioriteres nybyggeri i disse områder frem for en fortsat udbygning af Silkeborg by. Der skal derfor tilstræbes, at der altid er udstykningsmuligheder i de lokalsamfund, som ønsker det.

De almennyttige boligorganisationer skal i størst muligt omfang inddrages i løsningen af fremtidens voksende boligbe­hov i kommunen.

I det almene boligbyggeri bør kommunen understøtte beboernes organisering, så boligområdet kan fungere som socialt fællesskab. Det er vigtigt, at de hjemmeværende – de pensionerede, de arbejdsløse, de unge på barselsorlov – støttes i at udgøre et netværk for hinanden, for børn og unge og for de svage i området.

 

Det skal sikres, at reglerne om omkostningsbestemt husleje fortsat gælder for Silkeborg Kommune. I Enhedslisten har vi medlemmer, der er frivillige i Silkeborg Lejerforening med rådgivning af lejere, og derfra ved vi, at der er udlejere, der tager sig endog rigtig godt betalt for boliger af en ringe eller tvivlsom standard. Det ønsker vi i videst muligt omfang begrænset. Her har huslejenævnet en vigtig rolle, og der skal derfor afsættes ressourcer til huslejenævnet og beboerklagenævnet, så sagsbehandlingstiden på sager indbragt for nævnene holdes nede.

Kollektiv trafik og cyklisme

Silkeborg kaldes for bilernes by, og det har Silkeborg Kommune gennem alt for mange år taget alt for bogstaveligt – til stor skade for naturen og miljøet. Byfortætningen i Silkeborg by, som dels har fundet sted, og som øges markant med byggeriet på Søtorvet og højhuset ved Papirfabrikken, bidrager ligeledes til øget bilisme i kommunens største by.

 

Kommunens trafikpolitik har alt for længe bestået i at lægge sig fladt på maven for den voksende privatbilisme.I de kommunale budgetter har der gennem snart flere år været afsat penge til anlæggelse af Nordskovvejen og forlængelse af Drewsensvej mod vest. Der har været mange lokale protester, og flere har peget på, at en beslutning om at anlægge flere veje skulle afvente motorvejens åbning, for at se, hvordan trafikken herefter udvikler sig. Nu er motorvejen åbnet og efter et år, kan der tages bestik af situationen. Men uanset hvordan trafikken har udviklet sig efter motorvejens åbning, mener vi ikke Nordskovvejen eller forlængelsen af Drewsensvej skal gennemføres.

Når man skaber bedre betingelser for bilister stiger antallet af bilister. Det kan man f.eks. se efter åbningen af Silkeborgmotorvejen, hvor trafikken hurtigt oversteg alle forventninger.

 

Vi ser hellere, at der tages initiativer til at begrænse biltrafikken i Silkeborg by frem for at gøre det lettere for bilerne. Cirka 40 % af biltrafikken i byerne er ture på under 2,5 km – ture som lige så godt kunne køres på cykel. Derfor skal de bløde trafikanters vilkår og sikkerhed forbedres markant. Vi ønsker at cyklister forkæles med cykelstier og sivegader for cyklister, som f.eks. Smedebakken i Silkeborg. Hele området omkring Campus Bindslevs Plads skal omdannes til ”sivegader” eller på anden vis indrettes efter fodgængeres og cyklisters behov.. Der er etableret en hel del cykelstieri denne byrådsperiode, og selvom mange ikke kan lide ’2 minus 1- veje’ har de vist sig at være en fordel for cyklisterne, idet hastigheden nedsættes på disse veje, og det er trods alt bedre end ingenting.

CO2 reducerende initiativer

Der skal sættes CO2-reducerende initiativer i gang som for eksempel park and ride, busbaner, delebiler og samkørselsordninger, ligesom der skal tilbydes bycykler som de kendes fra Århus og København. Etablering af aflåselige cykelparkeringspladser ved P-pladserne ved motorvejen, kan lokke nogle af pendlerne til at stille bilen udenfor byen og tage cyklen det sidste stykke vej til arbejde. Når man i Roskilde kan lave en lokalplan for et etageboligbyggeri, hvori der er en klausul om at beboerne skal være med i en delebilsordning, kan vi selvfølgelig også gøre det i Silkeborg. Det vil mindske biltrafikken og reducere det areal, der ellers skal bruges på P-pladser.

Vi skal lave mange flere forsøg med stilleveje i boligområder for eksempel ved at plante træer i gaden, opsætte blomsterkummer og stoppe for gennemkørsel for biler og maskiner.

Vi vil arbejde for, at den kollektive trafik bliver væsentligt forbedret og at fremkommeligheden for busser sikres, som det f.eks. er sket på Christian d. 8. Vej. Billetpriserne på offentlig transport skal nedsættes og gerne helt afskaffes, som man har gjort det i Ikast. Den offentlige trafik skal være tilgængelig og tilstrækkelig for alle borgere, uanset alder eller bopæl.

 

Men der er også andre nye og spændende muligheder for at tilgodese borgerne i de mindre lokalsamfund med kollektiv trafik end de ordinære busruter. I Sønderborg Kommune har man gennemført forøg med at stille bil og/eller minibus til rådighed for mindre lokalsamfund, for på den måde at afhjælpe behovet for kollektiv transport og dermed slå flere fluer med et smæk: Dels reducere behovet for at nogle familier køber bil nr. 2 og dermed samtidig gøre det lettere og mere attraktivt at bosætte sig i de mindre bysamfund. Vi ser gerne, at vi i samarbejde med et par lokalråd kan etablere lignende forsøg her i kommunen.

Parkering

I bymæssig bebyggelse ønsker vi bilerne væk fra jordoverfladen. Der skal etableres parkeringskældre, hvor det er teknisk muligt, også selv om det det fordyrer et evt. nybyggeri.

Etablering af privatejede parkeringskældre er skatteborgerne uvedkommende. At Silkeborg Kommune forærede A. Enggaard 33 mio. kr. til at bygge en parkeringskælder under torvet i Silkeborg var en skandale, og må ikke gentage sig.

Der skal ikke være flere parkeringspladser, end der er behov for, men parkeringsnormen, som styrer hvor mange parkeringspladser, der skal være i forhold til antal m2 boliger, arbejdspladser og forretninger, skal være tilpasset de enkelte områder. F.eks. skal Silkeborg bymidte ikke regnes som et område, hvor parkeringspladser i den vestlige ende af gågadesystemet regnes med i behovet omkring Papirfabrikken og Søtorvet.

Vi ser gerne, at parkeringspladserne ved Silkeborg Langsø nedenfor Jyske Bank omdannes til rekreativt område med søbad. Jo hurtigere, jo bedre.

Vi vil ikke fjerne parkeringsafgiften på de centrale parkeringspladser i Silkeborg. Det vil kun betyde, at midtbyen sander til i langtidsparkerede biler. Men der skal være rimelige vilkår for beboerne i områderne.

Gudenåen

Der er skrevet spalte op og spalte ned i Midtjyllands Avis om det meget vand i Gudenåen, de problemer, det lejlighedsvis afføder, og ikke mindst grødeskæring eller mangel på samme. Traditionelt har problemerne med høj vandstand begrænset sig til vintermånederne, men f.eks. i 2016, var der sommeren igennem også problemer med stærkt forhøjet vandstand. Der er flere årsager til de stigende vandmængder i Gudenåen. Dels har vi som følge af de generelle klimaændringer fået flere årlige begivenheder med ekstrem-regn, hvilket betyder at vandmængden stiger voldsomt i hastigt tempo både pga. af selve nedbøren, men også fordi flere og flere arealer er asfalterede eller brolagte og forhindrer vandet i at sive ned. En anden årsag er tidligere tiders iver efter at dræne engarealer lang med Gudenåen. Ud over at lede vandet hurtigt fra marker til Gudenåen, har det haft som konsekvens, at jorden har sat sig – den er sunket sammen og dermed er det ikke kun stigende vandstand men også faldende højde på mange af arealerne langs Gudenåen, der får problemet til at synes markant større. Når grøden er blevet et problem skyldes det bl.a. at vandremuslingen har gjort sit indtog i Gudenåen. Muslingen renser vandet så effektivt, at lyset trænger ned til bunden, og det giver god vækst til vandplanterne. Særlig én planteart vokser meget hurtigt, Pindsvineknop, og når der er meget grøde i vandet, løber vandet langsommere, og det har fået haveejere og lodsejere langs Gudenåen til at kræve grødeskæring i stigende omfang. Desværre løser det ikke problemet, men er på sigt med til at forstærke problemet. Efter en grødeskæring vokser Pindsvineknop hurtigt op igen mens de langsomt voksende arter får sværere og sværere ved at klare sig i konkurrencen. Sagkundskaben siger, at genvækst efter en grødeskæring sker på 2,5 – 4 uger – hurtigst, hvor Pindsvineknop er den mest fremtrædende plante. Det er således ingen løsning på langt sigt, at skære grøde oftere og i bredere rende, til gengæld forringer det biodiversiteten i Gudenåen, og den er vi forpligtet til at sikre ifølge et EU-habitatsdirektiv.

Vi ser kun den løsning, at kommunerne langs Gudenåen i fællesskab søger at indgå aftaler med nogle af lodsejerne af arealerne langs Gudenåen og benytter disse arealer til at oversvømme, når der er behov for det. Nogle af arealerne vil også kunne tilplantes med vækster, der kan holde på noget af vandet i kraft af deres rodsystemer.

Vandforsyning

Uanset hvilket syn man har på landbrugsdrift, kommer ingen uden om, at økologisk jordbrug, er det mest skånsomme overfor miljø og natur og fremmer biodiversiteten. Enhedslisten vil gerne have at vi omlægger al landsbrugsdrift til økologisk eller biodynamisk drift, og vi ser gerne, at Silkeborg sætter sig i spidsen for en sådan omlægning. De kommunale arealer er blevet giftfrie, men vi ser gerne, at nye lokalplanområder også kan klausuleres som giftfrie områder.

Silkeborg Kommune skal derfor arbejde aktivt for at gøre det muligt at forbyde brug af sprøjtegifte i såvel nye lokalplaner som eksisterende boligområder.

Kultur er fællesskab

Silkeborgs kulturpolitik skal grundlæggende tage udgangspunkt i, at kultur har almen dannelse som et vigtigt perspektiv, og at kultur betragter borgerne som deltagere og ikke som tilskuere.

Kultur og skabelse af kultur er et mål i sig selv og skal ikke bare tjene et nytteformål –  for kultur skabes af mennesker, og kultur udfordrer menneskers videbegær, nysgerrighed og kreativitet, og også menneskers selvtillid.

Kulturpolitikken i Silkeborg skal styrke eksisterende teatre, musikgrupper, kor, dansere og kunstnergrupper, så der er tilstrækkeligt med øvesteder og egnede steder til opførelse og udstillinger.

Kulturpolitikken skal også støtte nye og alternative aktiviteter inden for teater, musik, gøgl m.m., hvor det kan fremme fællesskab og lyst til at tage aktivt del i både skabende kunst og i kultur- og samfundsdebatter.

Kulturens formål er blandt andet at provokere og sætte spørgsmålstegn ved den måde, vi lever og prioriterer på.

Kultur og kulturinvesteringer kan føre både stort og småt med sig – til glæde for rigtigt mange; selv de store kulturpersonligheder er begyndt et sted.

Med støtte til aktive græsrødder beriger vi mange mennesker og skaber grobund for nye talenter.

Vi vil helst støtte kulturarrangementer, der udviser autencitet og kendetegner områder og ideer, der viser Silkeborg som en kulturby, der adskiller sig fra andre byer.

Dyrk græsrødderne

Engagerede kulturelle græsrødder skal have anerkendelse for de mange, mange timers gode oplevelser, de har givet byens borgere, og Silkeborg Kommunes kulturpolitik skal inspirere flest mulige borgere til at deltage i kultur- og foreningslivet, både som aktivt udøvende og som tilskuere.

Men det behøver ikke kun foregå i de eksisterende institutioner eller i de bløde tilskuerstole.

Museer, biblioteker, lokale teatre og musikere skal have mulighed for at lave opsøgende arbejde, forestillinger eller udstillinger der, hvor folk færdes i hverdagen: i boligområder, på arbejdspladser og skoler.

Biblioteker

En af forudsætningerne for et sundt demokrati er befolkningens lige og frie adgang til information, og her er folkebibliotekerne en hjørnesten.  Enhedslisten ser det som en samfundsopgave at tilbyde gratis biblioteksservice for alle.

Enhedslisten støtter det store bibliotek, men er modstander af nedlæggelsen af lokalbiblioteker. Lokalbibliotekerne er vigtige for adgang til litteratur, poesi, viden og kulturelle arrangementer – og det er vigtigt at fastholde eller genetablere lokalbibliotekerne. Vi foreslår også, at oplandsbyer uden egen biblioteksfilial igen betjenes af bogbusser, eller at forsøg med selvbetjente biblioteker udbygges fra nuværende positive erfaringer.

Mødesteder

Vi kan og skal i Silkeborg Kommune gøre mere for at udvikle de offentlige mødesteder. Det være sig indendørs mødesteder som Lunden, medborgerhusene, idrætshaller, skoler og forsamlingshusene, men også udendørs mødesteder som parker og søbade.

Det kan f.eks. ske via:

  • I byer og landsbyer med skoler kan vi gøre mere for, at de gode lokaler står til rådighed for de lokale borgere også uden for skoletiden.
  • Et godt økonomisk fundament under de lokale forsamlingshuse kan være med til at sikre, at aktiviteterne kan udvides til eksempelvis at tilbyde en lokal biblioteksservice.
  • Gode internetforbindelser kan fremme brugen af udendørs mødesteder, og nye faciliteter på stederne i stil med ”hot spot” ideen fra kommunens friluftsstrategi kan fremme flere brugere af vores parker og søbade

 

Kort sagt skal vi i alle mulige mødesteder gøre tærsklen for at bruge stederne så lav som mulig.

Kulturhuset i Hostrupsgade

Det er resultatet af rigtig manges – primært unge mennesker – engagement for at få et samværs- og aktivitetssted. Huset fungerer alene på brugernes præmisser og selvstyre og rummer i dag forskellige brugere, ikke kun unge. Byrådet har besluttet, at kulturhuset på Hostrupsgade skal lukkes, og et nyt kulturhus kun for unge skal etableres i Amaliegade under ledelse af Ungdomsskolen. Nogle af de aktiviteter, der foregår i det nuværende hus, vil ikke kunne fortsætte, f.eks. Venligboerne og Cafe Venlig. Vi vil arbejde for, at de brugere, som falder udenfor målgruppen i det nye hus på Amaliegade, får mulighed for, at deres aktiviteter kan fortsætte i andre rammer.

Vi vil arbejde for, at de unge i Amaliegade får størst mulig indflydelse på dagligdagen, så der ikke bare bliver tale om en ungdomsklub eller mulighed for at låne lokaler.

Kulturhus i Alderslyst

Vi hilser velkommen, at der endelig langt om længe er kommet skred i planerne for et kulturhus i Alderslyst, hvor Nordre Skole nu ligger. Vi ser store perspektiver i projektet på Nordre Skoles grund, som ud over kulturhus også vil rumme boliger for udviklingshæmmede og senhjerneskadede. Vi ser store perspektiver i den synergi, der udvikles mellem kulturbrugere for byen og beboerne i området, som kan bruge lokaler og værksteder i fællesskab, og hvor der kan blive beskæftigelsesmuligheder for nogle af de borgere, der kommer til at bo på stedet.

For os er det vigtigt, at området bliver et attraktivt grønt område for beboerne i Alderslyst, med bl.a. boldbaner og legeplads.

Det er vigtigt, at det bliver et brugerstyret sted, som kan bruges til mange forskellige formål. Alderslyst har ikke brug for et nyt ”medborgerhus”, hvor man bare kan låne lokaler til møder.

Musik

I Silkeborg Kommune er der mange borgere, der viser stor interesse for at opleve og udøve musik.Der er en stor talentmasse blandt både unge og ældre, men for få muligheder for at udvikle og udøve talenterne.

Det er vigtigt for borgernes muligheder i kommunen, at der udvikles et dynamisk samspil mellem amatører, talenter og professionelle musikere, og at alle – uanset økonomiske og sociale vilkår – har mulighed for at opleve musikken.

De eksisterende øve- og scenefaciliter i kommunen er utilstrækkelige.

Enhedslisten foreslår derfor følgende:

  • Alle børn i Silkeborg skal opleve flere koncerter i deres skoleforløb.
  • Undervisning i musik på Den Kreative Skole bør være uafhængigt af økonomisk formåen.
  • Der bør afsættes flere ressourcer til musikbegivenheder med adgang for alle på torve, pladser, på scener og i lokalområder.
  • Øvefaciliter og åbne scener skal etableres og udbygges i hele kommunen, så det sikres, at talenter kan udvikle sig og opnå nødvendige erfaringer.

Teater og performance

I Silkeborg Kommune har vi en række amatørteatre, som spiller allerede skrevne værker til glæde for et trofast publikum.

Thorningspillene og Musical Silkeborg er et samarbejde mellem amatører og professionelle – og Silkeborg Teaterkreds arrangerer besøg af professionelle, turnerende teatre i et bredt spektrum af genrer, herunder børneteater.

Men vi har ikke et lokalt funderet, professionelt teater – et egnsteater.

To professionelle teatre har – med stor succes – markeret sig ved fejringen af 100-året for Asger Jorn i 2014 og ved åbningen af motorvejen i 2016 – men de er stort set henvist til at arbejde uden for kommunen. Det skyldes, at Silkeborg Kommune kun tilbyder yderst begrænsede og ustabile muligheder for økonomisk.

Og i kommunens officielle kulturpolitik – ‘Kultursporet 2017-2024’ – afviser man, at der frem til 2014 kan etableres et egnsteater i Silkeborg Kommune, fordi det ifølge udvalgsformanden er alt for dyrt. Det koster 8-9 millioner, mener formanden, selvom den arbejdsgruppe om egnsteater, som blev nedsat 2014, skriver i sin afsluttende rapport, at et egnsteater kan etableres for 3-4 millioner, hvoraf staten refunderer 40 %. Det betyder, at kommunen for et nettobeløb på 1,8 – 2,4 millioner kan etablere et professionelt egnsteater.

 

Et egnsteater giver os en modydelse, som ikke kun handler om de konkrete forestillinger, men også giver en stor merværdi i form af:

  • samarbejde med skoler og uddannelsesinstitutioner
  • et kvalitetsløft i den udøvende kunst
  • og ikke mindst samskabelse med et bredt spektrum af foreninger, organisationer og erhvervsliv

 

På den baggrund vil Enhedslisten arbejde for at styrke den lokale teaterscene med en sikring af amatørteatrenes økonomi og etablering af et professionelt egnsteater.

Billedkunsten

Silkeborg Kommune skal byde billedkunstnerne bedre forhold – både de professionelle og amatørerne.

Efter lukningen af Kulturspinderiet har kommunen ikke mere et kunstnerisk kraftcenter, men har henvist amatørerne til at arbejde hjemme – fjernt fra alt hvad der hedder inspirerende fællesskaber.

Udstillingsmulighederne er det også småt med, og efter Enhedslistens mening skal kunstnernes udfoldelsesmuligheder forbedres væsentligt, ligesom billedkunsten skal blive en del af vores allesammens hverdag.

 

Derfor foreslår Enhedslisten:

  • Billedkunsten skal styrkes, ved at børnene introduceres til billedernes verden i skolen. Her kan de lokale kunstnere med fordel inddrages
  • Kulturspinderiet skal genskabes for de kunstnere, der tager deres kunst alvorligt og mangler et værksted
  • Kommunen skal udsmykke langt flere bygninger og byrum, og de lokale kunstnere skal så vidt muligt stå for opgaverne
  • Silkeborg Bad skal udvikles til et internationalt kunstcenter, hvor udenlandske kunstnere kan få legatophold og arbejde og udstille sammen med lokale talenter.

 Idræt

Breddeidrættens og talentidrættens foreninger er en af grundstenene i kommunens kultur- og fritidsliv og er samtidig en væsentlig faktor i mange lokalsamfunds fortsatte udvikling. De frivillige her bør derfor støttes med gode økonomiske rammevilkår, praktisk hjælp samt anerkendelse. Frivillige ledere skal tildeles kommunal højstatus, såvel i idrætten som generelt.

Støtte til at inkludere alle, der ønsker det, har vores særlige opmærksomhed i Enhedslisten. Vi vil arbejde for, at Silkeborg Kommune støtter op om, at idrætsforeningerne er mest muligt rummelige for alle. Økonomisk kan kontingent og beklædning/udstyr således være en væsentlig barriere for mange børn, unge, voksne og ældre. Samtidig viser undersøgelser også, at der også forefindes eksklusion af udsatte borgere i det frivillige foreningsliv.

Der er stor energi i de lokale ønsker til flere og bedre idrætsfaciliteter i kommunen i form af baner, haller og andre faciliteter, som fremmer en høj idrætsdeltagelse. Det gælder også faciliteter til selvorganiserede og uorganiserede idrætsudøvere. I Enhedslisten lægger vi os ikke fast på, om faciliteterne er kommunale eller selvejende, så længe at de udvikles, drives og vedligeholdes med størst muligt lokalt ejerskab, som er det helt centrale ift. en høj standard og tilfredshed i vores faciliteter. Enhedslisten anbefaler i den forbindelse, at Silkeborg Kommune gennemfører et eller flere pilotprojekter, som kan eksperimentere med at få ”mest muligt fritidsliv for pengene” på facilitetsområdet via samskabelse med det lokale idrætsliv, med det øvrige kulturliv samt med de offentlige institutioner.

 

Det skal samtidig være mere åbent, hvordan nye faciliteter kommer til verden i Silkeborg Kommune. I de foregående byrådsperioder har etableringen af nye idrætsfaciliteter været præget af en for høj grad af tilfældighed, hvor størst behov ikke nødvendigvis har været det væsentligste parameter for valg af lokaliteter til nye faciliteter.

Enhedslisten anbefaler samtidig en analyse af de kommunale aktivitets- og lokaltilskud til de lokale idrætsforeninger. En større grad af gennemsigtighed vil være ønskelig for alle parter, således at forlydender om forskelsbehandling i udbetalingerne af tilskuddene kan manes i jorden.

 

Enhedslisten er af den opfattelse, at eliteidrætten ikke bør tage midler fra bredde- og talentidrætten, hverken direkte eller indirekte. Dermed ikke sagt, at Silkeborg Kommune ikke kan støtte op om de foreninger og udøvere, der ikke bare går efter at vinde, men også vinder tit. Det, at de få vinder, skal bare ikke ske på bekostning af de mange, der deltager.

Samtidig mener Enhedslisten, at den del af idrætten lokalt, som ligger i private virksomheder, SIF og BSV, skal adskilles helt og holdent fra foreningsidrætten, og dermed i alle tilfælde skal forvaltes i regi af Økonomi og Erhvervsudvalget. Private virksomheder handler om at tjene penge, foreninger handler om at skabe gode liv. Det er to vidt forskellige formål.

Et multietnisk Silkeborg

Der er kommet mange flygtninge fra fjerne lande og arbejdere fra især østeuropæiske lande til Silkeborg Kommune. Det ser Enhedslisten som både en udfordring og en mulighed. Nogle ser kun problemer og ingen muligheder.

Desværre er der mange politikere her i landet, der sår had til flygtninge og indvandrere, og som høster anerkendelse fra dele af befolkningen. Dansk Folkeparti har gennem årene udviklet en stadig mere fremmedfjendsk politik ognu har Nye Borgerlige også meldt sig på banen med endnu mere ekstrem politik. De oppisker til afstandtagen og had, men heldigvis har vi overalt i Danmark, også i Silkeborg, oplevet, at almindelige borgere viser venlighed og hjælpsomhed. Silkeborgenserne har hjulpet med møbler, husgeråd, babyudstyr, cykler mm. Andre har tilbudt venskab og samvær. Grupper og foreninger er etableret: Venligboerne, Cafe Venlig, Base to go, Dfunk, Ungdommens Røde Kors, lektiehjælpere, Dansk Flygtningehjælps venskabsfamilier, Stop Madspild mfl.

Det er initiativer Enhedslisten hilser velkommen og bakker op om.

 

Enhedslisten ser et multietnisk Silkeborg som en mulighed for fornyelse og mangfoldighed, ikke som en trussel. Skal det blive til virkelighed, skal vi forstå at anvende de ressourcer, de nye borgere kommer med. De skal integreres på det lokale arbejdsmarked, både det offentlige og det private. Det stiller krav til arbejdsmarkedet, og det stiller krav til den enkelte indvandrer og flygtning.

Etnisk personalepolitik

Kommunen skal her spille en aktiv rolle. Der bør formuleres en etnisk personalepolitik. Vi foreslår, at målsætningen her skal være, at den befolkningssammensætning, der er i kommunen, også skal afspejles i ansættelse af kommunens personale – også når det gælder oprettelse af uddannelsespladser. Vi ønsker også at kommunen skal stille krav til leverandører til kommunen, om at de skal have en etnisk personalepolitik.

Fattigdomsydelser

Kommunen skal aktivt hjælpe med at finde og formidle jobs med begrænset timeantal for at forhindre, at mennesker rammes af 225 timers reglen, der kraftigt reducerer eller fjerner kontanthjælpen og sender familier ud i fattigdom. I det hele taget forhindrer fattigdomsydelser som integrationshjælp og kontanthjælpsloft mange flygtninge i at have et anstændigt og aktivt liv, og kommunen skal gøre alt, hvad der er muligt, for at afbøde virkningerne, ikke mindst for børnene.

 

Der er sket kraftige forringelser af sprogundervisningen, siden den borgerlige regering kom til. Selv om alle med forstand på integration af flygtninge ved, at sprogkundskaber er vigtige, vægtes virksomhedspraktik højere end noget andet.

Silkeborg Kommune skal udnytte alle muligheder for at give flygtninge, især de unge, de bedste muligheder for at lære dansk i stedet for at sende dem i meningsløs aktivering uden udsigt til arbejde. En af mulighederne kan være et højskoleophold til især unge enlige. Det tætte og forpligtende samvær med danske unge giver erfaringsmæssigt et stort udbytte, både sprogligt og kulturelt.

Kultur- og foreningsliv

Kommunens har en aktiv rolle at spille med at formidle kontakt til de mange foreninger og frivilliggrupper. Mange af disse foreninger kan tage imod mennesker med anden etnisk baggrund, inddrage dem i arbejdet og inspirere dem til selv at organisere sig omkring opgaver.

Bydelsmødre er et godt eksempel på, at ressourcer hos kvinder kan udvikles og bruges. Børn og unge skal opmuntres til at deltage i det lokale foreningsliv med dets tilbud af sport, musik m.m. Det er vigtigt, at mødet med dansk kultur og danske unge ikke kun sker på det kommercielle kulturmarked. I denne integrationsproces er det vigtigt at inddrage og ansætte ressourcepersoner fra de etniske minoriteter.

Udlændingene skal præsenteres for kommunens kulturtilbud, tilbydes en gratis velkomstpakke til nogle af de attraktioner, som findes i kommunen.

Modersmålsundervisning

Børn skal bevare og udvikle en stærk identitet med baggrund i den kultur, de kommer fra. Ikke for at isoleresig i egen kultur, men for at kunne møde den danske kultur og være en del af den. Det forudsætter, at de bevarer eget modersmål, og at modersmålet holdes ved lige og udvikles. Undervisning i eget modersmål kvalificerer indlæringen af det danske sprog, og det er ofte en forudsætning for at kunne kommunikere med forældrene. Har forældre og børn vanskeligt ved at kommunikere, er det svært at tage ansvar for børnene og give dem en solid opdragelse. Som det er i dag, har EU-borgere et retskrav på modersmålsundervisning, men ikke de store grupper af f.eks. syrere og kurdere.

 

Hjælp til selvstændige

En del af de nye medborgere har i hjemlandene arbejdet som selvstændige. Det er det, de kender bedst. Men de er usikre i forhold til de mange fremmedartede regler, der er i Danmark. Kommunen skal hjælpe disse mennesker til at etablere sig som selvstændige. De skal tilbydes kurser og vejledning under etableringen. Det skal de af to grunde: de skal støttes i at lave en forretning, så de kan forsørge sig selv og deres familier, og samtidig skal de undgå at etablere forretninger, der ikke lever op til de lovmæssige krav vi har, herunder fusk og sort arbejde

 

Mentorordninger, hvor mennesker med erfaring introducerer ny-danskere til arbejdsmarkedet, skal udbygges, da erfaringerne viser, at det er en god hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet.

Udlændinge skal tilbydes målrettede arbejdsmarkedskurser. Silkeborg Kommune tilbyder allerede nu brancheinddelte forløb, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder. De skal fastholdes og udbygges.

Basar

Det skal undersøges, om det er muligt at etablere en mindre basar i Silkeborg. Kommunen kan eventuelt investere i bygningen og leje butikkerne og boderne ud til de handlende.

Det stigende antal udlændinge efterspørger varer, som ikke umiddelbart kan købes her i byen, og må i stedet tage til Basar Vest eller andre steder. Der er kunder til et lokalt marked. Arbejdskraften findes også lokalt. Kombineret med cafeer og spisesteder ville en basar kunne skabe en del arbejdspladser. En basar vil ikke kun tiltrække flygtninge og indvandrere som kunder. Mange danskere vil også finde vej. Det kunne udvikle sig til et levende og spændende miljø.

Integrationsråd

Integrationsrådet skal styrkes med repræsentanter fra flere etniske minoriteter, f.eks. ved aktivt at invitere forskellige etniske foreninger til at deltage. Alle forslag og initiativer, der berører de etniske minoriteter, skal til høring i Integrationsrådet. Det vil kvalificere beslutningerne og aktivt inddrage og give indflydelse til de nye medborgere.

Rød-grønne principper

Silkeborg Kommune har brug for et skub i en social og miljømæssig rigtig retning.

Enhedslisten stiller op for at trække kommunen til venstre – og for at sikre så rød og så grøn en udvikling som muligt.

Selv om vi ikke har fået vedtaget mange forslag, og selv om vi ikke har været med i budgetforlig eller andre store aftaler, er vi ikke i tvivl om, at vi har haft indflydelse. Det har været en kæmpe fordel, at vi fik valgt to ved valget i 2013. En fremgang vil gøre det muligt at få indflydelse på endnu flere områder.

 

Vi vil stemme for selv den mindste forbedring og imod selv den mindste forringelse.

Du vil ikke se os deltage i mudrede forlig, hvor forbedringer på nogle områder betales med forringelser for andre.

Vi mener, hvad vi siger. Og siger, hvad vi mener.

Så du aldrig er i tvivl om, hvor du har os.