Manglende retssikkerhed for mennesker med handicap

“Det går ikke godt i Silkeborg Kommune. I hvert fald ikke når man ser på retssikkerheden for mennesker med handicap og deres pårørende.

Hvert år udsender Ankestyrelsen en orientering om deres behandling af klagesager på det sociale område. Og hvert år giver det anledning til krasse kommentarer, fordi en stor del af de klagesager, Ankestyrelsen modtager fra borgerne, omgøres ellers sendes retur til kommunerne, fordi grundlaget for kommunens afgørelse ikke har været tilstrækkeligt oplyst. Silkeborg skiller sig desværre ikke positivt ud – tværtimod. I den seneste opgørelse fra Ankestyrelsen, som blev forelagt byrådet i oktober, kunne man se, at det er gået den forkerte vej, og at Silkeborg Kommune får omgjort 50% af de sager, Ankestyrelsen modtager, mod 41% på landsplan. Det er et alvorligt retssikkerhedsmæssigt problem.

Et borgerforslag om at fjerne handicapområdet fra kommunerne har netop opnået underskrifter nok til at blive behandlet i Folketinget. Baggrunden for forslaget er de ufatteligt mange beretninger, som er blevet delt i Facebook-gruppen #enmillionstemmer, og alle de historier, som jævnligt bliver offentliggjort i medierne – herunder også MJA.

Det er hjerteskærende historier, og det er helt forståeligt, at rigtig mange ikke mener, at kommunerne varetager forvaltningen af handicapområdet på betryggende vis.

Vi tror ikke, forvaltningen af handicapområdet bliver flyttet fra…”

HVAD MENIGMAND FORSTÅR

“Menigmand og menigkvinde i Balle og Buskelund forstår godt, hvor svært det er at finde en plads i de lokale daginstitutioner i området for tiden.

Menigmand og menigkvinde i Balle og Buskelund har nemlig oplevet på egen familie, at de er blevet henvist til at søge hjælp hos familie, forlænge barsel og ferie, købe bil nummer to, gå ned i tid og/eller sige ja til en plads udenfor lokalområdet, når de skulle have plads til en lille ny i familien. Med logistiske udfordringer til følge.

Den slags er et sprog, menigmand og menigkvinde forstår i Balle og Buskelund. Det er også den slags, menigmand og menigkvinde i Sejs-Svejbæk og Funder-Lysbro forstår. Om få år er det det, menigmand og menigkvinde i Gødvad-Dybkær og Virklund forstår.

Menigmand og menigkvinde forstår til gengæld ikke, hvorfor vi i Silkeborg Kommune bruger gamle tal, når…”

Spørg Enhedslisten om den grønne omstilling!

ONLINE MØDE! ALLE ER VELKOMMEN!

Hør og spørg Energi- og landbrugsordfører, Søren Egge Rasmussen, Biolog og spidskandidat i Vestjyllands storkreds, Maria Temponeras, og medlem af miljø og klimaudvalget i Silkeborg, Peter Sig Kristensen, om de politiske udfordringer ved den grønne omstilling.

Kan klimaet blive et kabinet-spørgsmål for Enhedslisten?
Kan dansk landbrug konkurrere under og efter den grønne omstilling?
Er der råd til både betydelige klimatiltag og bedre velfærd i en kommune som Silkeborg?

Der bliver også tid til andre spørgsmål fra dig via chatten.
Mødet filmes og produceres live af Kommunikations og medielinjen på FGU Midtjylland.

Tryk på “Læs mere” nedenfor for at få adgang til links til møde og begivenhed.

Og vinderen er…Gråmose!

“I december indgik regeringen, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre en aftale om at øremærke i alt 520 mio kr. til et cykelstier over hele landet.

I dag blev det afsløret, at en af de projekter, der bliver til virkelighed, er en ny cykelsti ved Gråmose, imellem Stenholt og Nørre Knudstrup. Projektet er 100% statsfinansieret, og har et budget på i alt 26 mio. kr.

Richardt Hegelund fra Cyklister i Silkeborg, som er den lokale afdeling af cyklistforbundet, ønsker borgerne i Gråmose tillykke med sejren:

“Så er der forårsluft på cykelstierne og Gråmose er på vej til grøn omstilling. Cyklister i Silkeborg ønsker tillykke med den nye cykelsti fra Stenholt til Nørre Knudstrup.

At børn kan cykle sikkert til skole er en af forudsætningerne for, at cyklismen kan bidrage til den grønne omstilling, som partierne bag transportforliget ønsker at understøtte.

Når borgerne i Gråmose får adgang til et mere sammenhængende cykelstinet med sikker forbindelse til tog- og busnettet bliver tilværelsen meget lettere at overskue for børnefamilier, hvor især børnene kommer til at opleve den frihed, der er forbundet med at kunne tage cyklen ud i verden. Det er de gode borgere selv i Gråmose, der har kæmpet en hård kamp for deres skolesti.

Cyklister i Silkeborg vil gerne takke alle der her i slutspurten har været med til at få cykelstien til Gråmose. Hver cykelsti tæller og selv om de små samfund kan have svært ved at få tilgodeset deres behov, er det her lykkedes med stor lokal opbakning fra Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten at få denne bevilling i hus. Hos Cyklister i Silkeborg glæder vi os over den brede opbakning og håber lokalt på, at endnu flere partier vil bakke op om den grønne omstilling af transporten.”

Enhedslistens spidskandidat for Vestjyllands Storkreds, Maria Temponeras fra Skanderborg, er også begejstret for den nye aftale:

“Cyklisme er som et ekstra godt kinderæg, med så mange gode effekter. Den første er den direkte klimaeffekt, af alle de bilture man ikke tager. Den anden er sundhed, bare en halv times cykling hver dag, forbedrer immunforsvaret betydeligt. Den tredje er den indirekte klimaeffekt, de veje der ikke behøver blive udbygget på grund af trængsel, og de biler, der ikke skal produceres, fordi de flere kan undvære bil nummer to. Den fjerde er livsglæde. Cykling er godt for humøret, og nedsætter stress og depression.

En tredjedel af alle bilture er ifølge DTU kortere end fem kilometer, så korte, at de godt kan erstattes med cykling. Mange af dem er kørsel af børn til og fra skoler, børnehaver…”

Flere indbyggere er ikke et mål i sig selv

“De seneste dage har avisen skrevet om tilvæksten af borgere i Silkeborg Kommune. 1462 steg befolkningstallet sidste år, så vi nu var 95.488 ved årsskiftet.

Vi kan ikke blive mange nok ifølge byens ”vise” mænd. Målet 105.000 indbyggere.

Silkeborg Kommune er et dejligt sted, så det er ikke mærkeligt, at der er mange, der gerne vil bo her, og tilflyttere skal være velkomne.

Men det skal ske i et tempo, hvor vi kan følge med, så der er daginstitutioner og skoler til børnene; så der er plads til den ekstra trafik i lokalområderne; så fritidsfaciliteterne er tilstrækkelige, og så budgetterne indenfor social-, sundheds- og ældreområdet kan følge med.

Flertallet i byrådet opfører sig, som om indbyggertallet er en konkurrence, hvor det bare gælder om at blive flest. Og taler med skræk i stemmen om, hvor galt det vil gå, hvis vi ikke bliver flere og flere.

Når bekymrede borgere peger på, at der mangler plads til børnene, så siger de bare: – det løser vi undervejs. Det sker så med flere års forsinkelse.

Enhedslisten vil ikke sætte bomme op ved indfaldsvejene, som væksttilhængerne påstår, men vi mener, at kommunen skal stoppe sin hvervekampagne, ”Silkeborg Kalder”.

Kommunens udviklingschef kalder ligefrem andre kommuner for ”jagtmarker” og vil udvide sit jagtområde til også at omfatte København.

Øjnene er skarpt rettet mod Viborg Kommunes placering som Danmarks niende største kommune. Den plads skal Silkeborg have. Men hvorfor?

Lad os rette op på vores haltende infrastruktur, i stedet for aggressivt…”

Skolerne skal være test-frie zoner

“Dette skoleår har været specielt for elever, lærere og forældre. Meget lidt har været, som det plejer. Derfor er der heller ingen grund til at gøre, som vi plejer, hvad angår nationale test af eleverne.

Lad os gøre skolerne til test-frie zoner i år, og lade elever og lærere koncentrere sig om at indhente det forsømte med mest mulig læring og social trivsel, til sommerferien rammer, og verden forhåbentlig vender tilbage til normalen i næste skoleår.

Det blev for to år siden slået fast af uafhængig forskning, at de nationale test var fejlbehæftede. De viste godt nok det sande billede på landsplan, men for den enkelte elev og på klasseniveau var resultaterne misvisende. De forskellige fejl i de nationale test opvejede så at sige hinanden på tværs af landet, så en dårlig test i den ene retning et sted i landet gik lige op med en dårlig test i den anden retning et andet sted i landet.

De nationale test er dog ikke til for at tilfredsstille et nationalt mål, men har til formål at støtte op om den enkeltes læring. Det gør de så ikke, hvis de er unøjagtige i den lokale sammenhæng på den enkelte skole. Udover det, og det er det vigtigste, er de så ganske overflødige, da lærerne allerede uden test udmærket ved, hvor den enkelte elev står fagligt, og…”

Børn trives bedre i mindre institutioner

“Silkeborg Kommune er en kommune med mange børn. Rigtig mange børn. Vi er som kommune i lykkelige omstændigheder.

Det har dog som konsekvens, at vi i Silkeborg Kommune har travlt med at skabe plads til alle de mange nye børn. Først i institutioner, siden i skoler.

For tiden kan vi ikke følge med. En forside her i avisen for få uger siden viste, at vi manglede plads til 435 børn, og det alene i de større vækstområder langs motorvejen Funder, Buskelund, Balle og Gødvad. Tallene er endnu højere, hvis vi tager hele kommunen med.

Vi har altså travlt. Men vi må ikke have mere travlt, end at vi kan gøre det ordentligt.

Vi i Enhedslisten bryder os i den forbindelse ikke om alt for store institutioner til de mindste børn. Forskning fra Danmarks Pædagogiske Universitet viser, at det er gørelsen, og ikke størrelsen, det kommer an på, hvis vi skal give børnene røde kinder, høje jubelråb og store smil i vuggestuen og børnehaven.

Ja, faktisk går forskningen så langt, at den anbefaler maksimalt 100 børn i hver institution.

Den anbefaling går vi meget gerne med her i Silkeborg Kommune, når vi har travlt med at bygge nyt.

Aktuelt for eksempel i Gødvad, hvor der lige nu ligger planer om en institution med helt op til 180 børn på bordet. I Funder og Balle, hvor vi også planlægger samtidig, nøjes vi fuldt ud med 100 børns-institutioner.

Det kan godt være, at vi har travlt. Det kan godt være, at det er mere effektivt og dermed billigere med større enheder. Og det kan godt være, at vi lige har en grund liggende, hvor der er plads til en kæmpe institution i Gødvad.

Men det ændrer ikke på, at vi…”

Enhedslisten har valgt spidskandidater til byrådsvalget

“Det vil fortsat være en kvinde og en mand, der kommer til at stå øverst på stemmesedlen for Enhedslisten til valget d. 16/11. Det ene af partiets nuværende byrådsmedlemmer, Peter Sig Kristensen, får følgeskab af Signe Haahr Lindegaard. Sammen udgør de partiets spidskandidater. Det har medlemmerne besluttet på et virtuelt medlemsmøde d. 9/2. Lene Fruelund genopstiller ikke til det kommende valg, og i forbindelse med valget af nye spidskandidater overgiver hun posten som partiets gruppeformand til Peter Sig Kristensen.

Signe Haahr Lindegaard er født og opvokset i Silkeborg, men var borte fra byen i nogle år, mens hun uddannede sig til journalist i Aarhus. Nu bor hun sammen med sin mand og tre børn i Resenbro. Mange småbørnsforældre i Silkeborg vil kende Signe fra de markante aktiviteter, der fandt sted i foråret 2019, hvor hun stod i spidsen for den lokale del af bevægelsen ”Hvor er der en voksen?”. Bevægelsen havde til formål at få sat de dårlige normeringer i landets daginstitutioner på politikernes dagsorden og dermed få sikret minimumsnormeringer. Det lykkedes som bekendt. Det er en vigtig politisk erfaring i Signes bagkatalog, og det er en erfaring, der harmonerer med Enhedslisten holdning, at politik og resultater ikke skabes alene af politikere, men i forening mellem politikere og forskellige befolkningsgrupper.

Siden foråret 2019 er Signe blevet mor til endnu et barn, så hun nu har tre mindre børn. Den sidste er hun stadig på barselsorlov med, men til sommer skal lillesøster følge en storebror i dagtilbud, mens den ældste storebror starter i skole. Signe har således vilkårene for småbørnsforældrene helt tæt på, og den viden tager hun med sig, når hun forhåbentlig bliver valgt til byrådet.

Følger man lidt med i kommunalpolitik og læser lejlighedsvis Midtjyllands Avis, har man ikke kunnet undgå at stifte bekendtskab med Peter Sig Kristensen. Han har fra første færd han trådte ind i byrådssalen markeret sig som en ivrig forsvarer for Enhedslistens politik, og det vil han fortsat gøre, når han sandsynligvis får stemmer nok til en periode mere i byrådet. Peter sidder i Børne- og Ungeudvalget, men er klar over, at Signe gerne vil overtage den plads. Peter er også et markant medlem i Klima- og Miljøudvalget, og på det område vil han gerne fortsætte sit virke, helt i tråd med Enhedslistens fokus på klima- og miljøpolitik. Der bliver også en arv…”

Fingrene væk, borgmester

“Det er den tid på måneden, hvor jeg skal til møde i Klima- og Miljøudvalget.

Denne gang skal vi behandle en sag om udvalgets anstrengte økonomi. Vi taler om besparelser på klima-, miljø- og naturområdet for cirka 15 % af årets budget. Det er småpenge i kommunens samlede økonomi, kun lidt over en promille, men lidt har også ret.

I sagens beskrivelse står der, at en af grundene til misæren er, at borgmester Steen Vindum har fingrene nede i Klima- og Miljøudvalgets kasse. Når han beordrer ekstra grødeskæring, som han gjorde sidste gang i september, tager han ikke pengene fra de kasser, han har ansvaret for. Han tager pengene fra Klima- og Miljøudvalgets kasse.

Jeg synes, borgmesteren skal holde sig til sine egne kasser og holde fingrene væk fra den del af kommunens økonomi, jeg har ansvaret for sammen med mine udvalgskolleger.

I den forbindelse kunne han passende skele til Silkeborg byråds grundlov, styrelsesvedtægten.

I den står der i §9 følgende:…”

Enhedslisten er også jagthund

“I Frank Borch Olsens (FBO) politiske analyse for valgåret 2021 betegner han Enhedslisten som en irriterende men vigtig vagthund. Og det er helt rigtigt, at efter EL gjorde sin entre i byrådet januar 2014, er der blevet stillet en hel del flere spørgsmål i byrådssalen end tidligere, og langt færre beslutninger er truffet i enstemmighed. De mange spørgsmål og afvigende holdninger i forhold til flertallet er godt for demokratiet. Også selvom vi godt ved, at byrådsflertallet ville ønske, at Enhedslistens byrådsmedlemmer ville sige mindre og helst være lidt dovne og knap så velforberedte.

Men Enhedslisten er ikke bare en vagthund, der ligger og slumrer til noget passerer, som kan give anledning til højlydt gøen. Enhedslisten er også en jagthund. Vi jagter både i udvalgene og i byrådssalen resultater. Desværre står vi alt for ofte helt alene med vores forslag. Det er som om de andre partier viger tilbage fra at stemme for et forslag, som kommer fra Enhedslisten og derfor vælger at lukke ørene for vores argumenter og bare stemmer forslagene ned.

På de overordnede økonomiske linjer, har Enhedslisten alle år plæderet for at budgetterne skal være mere retvisende. Enhedslisten har fremsat totalt finansierede budgetforslag, som til forskel fra de vedtagne budgetter ville sikre flere penge til de tunge velfærdsområder som ældre- og socialområdet. Vi har flyttet sager fra udvalg, hvor forhandlinger ikke er åbne, til drøftelser i byrådssalen, fordi vi mener, at det er vigtigt, at borgerne får indsigt i, hvordan de forskellige partier forholder sig til vigtige sager. Det har desværre ikke…”