Styrk nærdemokratiet – udvid økonomiudvalget

“…Jeg er enig. Nærdemokratiudvalget har overlevet sig selv som midlertidigt udvalg. Nu, det vil sige fra og med næste kommunalvalg om et års tid, skal arbejdet med nærdemokratiet finde sin permanente form.

For mig at se vil det bedste set-up være at placere nærdemokratiet i det faste udvalg, som Nærdemokratiudvalget er underordnet. Altså Økonomi- og Erhvervsudvalget. Dét udvalg spiller således den tværgående og gennemgående rolle som dirigent i forhold til de syv fagudvalg, som hver spiller på deres instrumenter. Og godt for det, for fokus på det enkelte instrument fremmer ekspertise og fokus.

Når man nu er ved at give Økonomi- og Erhvervsudvalget en ny vigtig opgave med nærdemokrati, som både går ud i retning af de aktive lokalråd og ind i retning af den kommunale administration og de øvrige udvalg, skal dét udvalg samtidig styrkes.

Den styrkelse kunne gå via udvidelsen af udvalget med to medlemmer.

I dag er det økonomisk set tungeste fagudvalg i Silkeborg Kommune – Børne- og Ungeudvalget – eksempelvis slet ikke repræsenteret i Økonomi- og Erhvervsudvalget. Det rimer blandt andet meget dårligt på, at to ud af tre valgnats-aftaler havde med institutions- og skoleområdet at gøre, at det udvalg, der arbejder med de to valgnats-områder, slet ikke har en repræsentant hos ”byråds-dirigenten”.

Samtidig kunne vi i udvidelsen af Økonomi- og Erhvervsudvalgets arbejdsområde med nærdemokratiet også sikre, at alle partier er med i udvalget. Indtil for nylig var både byrådets tredjestørste og femtestørste af byrådets i alt ni valgte partier, og dermed mere end en tiendedel af borgernes repræsentanter, ikke til stede i det mest betydningsfulde af de otte udvalg. At få alle partier med i arbejdet med nærdemokratiet i det mest centrale udvalg kunne også…”

GRØNVASK I DANMARKS OUTDOOR HOVEDSTAD?

Mandag om ti dage har vi i byrådet byrådsseminar om kommuneplanen. Her skal vi tage første livtag med de cirka 900 høringssvar til emnet.

Det glæder jeg mig til, og varmer op med gennemlæsning af høringssvar.

Et af de mest bemærkelsesværdige, og grundlæggende, høringssvar, jeg endnu er stødt på, kommer fra Erhvervsstyrelsen på vegne af flere statslige styrelser. I høringssvaret bliver der gjort indsigelse over to forhold, som skal bringes i orden, før kommuneplanen kan vedtages i december:

– Vi skal have styr på, hvor vi har værdifulde naturområder på det såkaldte Grønne Danmarkskort. Vi skal have styr på naturbeskyttelsen. Det har vi ikke i tilstrækkelig grad her cirka 1½ måned før den planlagte vedtagelse.

– Vi skal have styr på vores sikring af bevaringsværdige landskaber. Vi skal altså sikre, at nye udlæg af arealer, særligt nye boligområder, ikke går ud over vores smukke landskaber. Heller ikke dét er der styr på endnu før den planlagte vedtagelse.

Det er et slag til mellemgulvet på Danmarks outdoor hovedstad, vurderer jeg.

Vi, som slår os op på natur og landskab, får en indsigelse fra Staten for ikke at tage tilstrækkeligt vare på netop natur og landskab.

Er der grønvask i spil? Eller såkaldt ”greenwashing” på dagligdags dansk?

Pynter vi os med lånte fjer, når vi markedsfører os i kommunen, indenlandsk og udenlandsk som en grøn kommune?

Det kunne det tyde på, når vi ikke som kommune har styr på noget så grundlæggende som vores udpegede natur og…

Vi skal give plads til Gudenåen

Det kræver høje karakterer til naturfags-eksamen, hvis vi skal løse udfordringerne omkring Gudenåen.

For Gudenåens udfordringer handler om både fysik, biologi og kemi.

Kigger vi på klimaet først, er vi i særligt i fysikkens verden. Vandet har så stor fysisk kraft, at mange generationer før os har konkluderet som en af videnskabens grundlæggere, Francis Bacon, helt tilbage i 1620, da han sagde: ”Vil du herske over naturen, må du adlyde hendes love”.

Så når vi de kommende år får både mere nedbør om vinteren og flere skybrud om sommeren, skal vi arbejde med og ikke mod vandet.

Vi har også udfordringer indenfor biologiens verden. Senest blev det slået fast endnu engang med syvtommersøm i sidste uge, at naturen har det skidt i Danmark. Naturen har for lidt plads, hvilket ikke giver tilstrækkelige muligheder for at modvirke det tab af artsrigdom, som er stærkt bekymrende ikke bare i det midtjyske, men også på verdensplads.

Det gælder også i Gudenåen, hvor vi ligefrem lokalt har påtaget os en international forpligtelse til at passe på vores fælles arv. Det gælder både planter og dyr, og både i og ved Gudenåen.

Kemiens verden er også i høj grad til stede i vores fælles udfordringer med Danmarks eneste flod. Vi tilfører Gudenåen, og dens tilløb, alt for mange næringsstoffer, hvor fosfor og kvælstof er de største syndere. Det nærer blandt andet grøden og medvirker til døde områder i fjorde og hav. Også det skal vi arbejde langt mere med, blandt andet ved udtagning af landbrugsarealer og omlægning til økologi.

Løsningerne på udfordringerne er mange forskellige, og de er…

Ret til ledsagelse uanset bopæl

Indespærring er nok for stærkt et ord, men det går i hvert tilfælde hårdt ud over livskvalitet og trivsel, hvis borgere med handicap kun uhyre sjældent får mulighed for at komme uden for hjemmets fire vægge. Vores lovgivning er da også indrettet sådan, at voksne borgere, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, er omfattet af en ret til 15 timers individuel og selvvalgt ledsagelse om måneden.

Mange timer er det ikke, men for nogle borgere med handicap er muligheden for ledsagelse langt mere begrænset. Servicelovens ledsagerordning undtager nemlig nogle borgere med handicap fra retten til individuel ledsagelse. Det gælder borgere, der især på grund af et psykisk handicap har brug for socialpædagogisk støtte i forbindelse med ledsagelsen, og det gælder i praksis også mange andre borgere, der bor i botilbud.

En helt ny landsdækkende undersøgelse fra Landsorganisationen LEV viser, at seks ud af ti borgere med udviklingshæmning, der bor i botilbud, ikke er visiteret til individuel selvvalgt ledsagelse, mens hver fjerde, der er tildelt de månedlige 15 timer, i praksis ikke får ledsagertimerne i fuldt omfang. Lovgivningen rummer nemlig mulighed for at reducere i de tildelte timer, hvis man bor i et botilbud. I stedet skal der gives ledsagelse som en integreret del af tilbuddet, men det sker reelt kun i meget begrænset omfang.

Problemet er ikke nyt. Det har eksisteret i årevis, og i takt med stigende…

Vi viser vejen til mere velfærd

“Alle undtagen Enhedslisten. Sådan lød det meget ofte under den tidligere Venstreledede regering, og sådan lyder det også ofte under kommunens Venstre-borgmester, når det handler om den kommunale økonomi.

I flere år – faktisk lige så længe, som Enhedslisten har været repræsenteret i byrådet i Silkeborg – er der vedtaget budgetter, som har medført nedskæringer på et eller flere af velfærdsområderne. Hårdest er det gået ud over socialområdet, men de sidste par år har det også ramt ældreområdet med stor kraft.

Sådan er det også i år, og vi kunne derfor ikke være med, da byrådsflertallet med stor selvros og få knubbede bemærkninger vedtog budget 2021.

Det havde ikke været nødvendigt med endnu et nedskæringsbudget. Vores budgetforslag viser, at det kan lade sig gøre at fastholde det nuværende serviceniveau på social-, sundheds- og ældreområdet samt for udsatte børn og deres familier.

Vi har 25 millioner kroner mere til velfærd – til at starte med

Budgettet indeholder besparelser for næsten 50 millioner kroner på driften. Det var en blandet landhandel af besparelser, hvor nogle var acceptable, men størstedelen var til stor skade for velfærdsområderne.

I vores budgetforslag lugede vi grundigt ud i besparelserne.

Vi ville bl.a. ikke gennemføre følgende besparelser, som alle er med i flertallets budget:

Ophør af fremskudt socialfaglig indsats og mestringsheden på arbejdsmarkedsområdet
Reduktioner i stabene på rådhuset på beskæftigelsesområdet, familie- og børnehandicapområdet, dagtilbudsområdet og økonomi-/it-området
Reduktion i antallet af medarbejdere i Socialafdelingen
Lukning af Café på Vejen
Nedlæggelse af pulje til støtte for flygtninge
Besparelse på ansatte i hjemmeplejen
Fjernelse af køkkener på plejecentrene
Reduktion i nattevagtsdækning på plejecenter
Nedlæggelse af overvægtsklinik for voksne
Besparelser på bibliotekerne
Fjernelse af tilskud til kulturinstitutioner og turistattraktioner
Reduktion af Ungdomsskolens tilbud
Reduktion af bybuskørsel

Dertil kommer, at de samme partier allerede på byrådsmødet i august måned sparede yderligere 14 millioner på driften. Det gik hårdest ud over ældreområdet. Her var vi heller ikke med, og også her foreslog vi, hvor pengene kunne findes.

Vi har med vores budgetforslag vist, at vi kan gå en anden vej med mere velfærd.

I alt har vi flyttet 25 millioner kroner i retning af mere velfærd. Samtidig med at vi…”

Nedskæringsbudget

“Det forenede Byrådsparti påstår, at de har tilført 4,1 mio. kr. til Socialudvalget.

Virkeligheden er, at først har de taget 3,7 mio. kr. som en del af ”reduktionskataloget”, så der er reelt kun tale om 0,4 mio. Til gengæld gennemfører de en generel 1% besparelse fra 2022, og så er vi i minus igen.

Det var også meningen, at der skulle spares 0,9 mio. kr. på værestederne. Det blev trukket tilbage efter en utrolig flot indsats fra brugerne af værestederne. Det skal de have masser af ros for. Tak for det.

Enhedslisten har hele tiden peget på, at Socialudvalgets område er voldsomt underbudgetteret. Det forenede Byrådsparti siger, at Socialudvalget ikke har styr på pengene og bare har at overholde budgetterne.

Den seneste budgetopfølgning til Socialudvalget viste, at der er udsigt til et merforbrug i 2020 på 21,5 mio. kr. Det er en forværring på 9 mio. kr. siden opfølgningen før sommerferien, som langt overvejende skyldes en tilgang af borgere med lovkrav på hjælp.

F.eks. 7,6 mio. kr. i udgifter til otte borgere, som alle er i udenbys botilbud, 1,7 mio. kr. på forsorgsområdet, som følge af tilgang til området, 0,7 mio. kr. i ekstra udgifter til borgere med særlig komplekse behov, der skal have støtte udover den normale normering på egne institutioner og 1,4 mio. kr. i udgift til STU-elever (Særligt Tilrettelagt Undervisning) i udenbys tilbud.

Selv om der kommer en besparelse på 3,7 mio. kr. og en tilførsel på 4,1 mio. kr. i 2021, så står Socialudvalget stadig med et forventet overforbrug på over 20 mio. kr. i 2020, og ingen forudser, at det bliver mindre i fremtiden.

Med andre ord: Socialudvalget kan se frem til…”

SÅ ER DET VED AT VÆRE SIDSTE CHANCE

“Om under 14 dage udløber høringsfristen for kommuneplanen. Så det er ved at være nu, hvis du skal have noget med.

Jeg er imponeret over det borgerengagement, jeg har oplevet hidtil i høringsprocessen. De fleste af de borgermøder, der har været afholdt, har været med stort og meget aktivt fremmøde. Tak, bare tak, og også til Midtjyllands Avis for den omfattende dækning.

Der er på dette tidspunkt en søndag formiddag i alt 217 høringssvar indgået via kommuneplanens hjemmeside. Men på grund af internettets umættelighed er der plads til mange flere end 217 høringssvar. Så har du ikke skrevet dit høringssvar endnu, eller skal du lige have en nr. 2, nr. 10 eller nr. 20 med fra dit perspektiv, så giv den nu gas via kommunens hjemmeside, før det er for sent.

Den 12. oktober lukker leddet.

Og så tager vi over som byråd.

Så skal vi bundfælde de indtryk, vi har fået fra den intense høringsperiode. Vi skal læse høringssvar, så det sprøjter. Og vi skal, som det væsentligste, tage stilling.

For det er jo det, vi er til for som politikere.

At tage stilling.

Jeg har allerede noteret en række kandidater til ændringer i forslaget. Helt nøjagtigt elleve styks, og der kan sagtens…”

Onlinedebatten er blevet en demokratisk styrke

“Jeg anerkender til fulde min byrådskollega Johan Brødsgaards oplevelse af svaghederne ved onlinedebatten, og debattens skadelige virkninger på demokratiet. Min oplevelse er dog, at gevinsterne for demokratiet ved onlinedebat langt opvejer skaderne.

Så, i min oplevelse, er onlinedebatten blevet en demokratisk styrke.

Grundlæggende handler gevinsterne ved onlinedebatterne om, at mange flere deltager i den demokratiske samtale. Før onlinedebatten krævede deltagelse i den demokratiske debat – stort set – et partimedlemsskab eller et avisabonnement. Som vi alle ved, har aviserne haft flere abonnenter, og partierne flere medlemmer. Både partier og aviser er nu for menigmand i højere grad til stede online end fysisk.

De sociale medier, og den medfølgende onlinedebat, er den primære kanal til dialogen med familien Silkeborg i dag.

Udfordringen ved onlinedebatten er dog støjen.

Alle kan nu give sin mening til kende i den demokratiske debat. Det koster ikke noget, hverken at skulle flytte sig til et møde i partiet eller pengene til et abonnement til avisen. Og det kan ske uafhængigt af tid og sted. Det giver adgang til de mange frem for – som tidligere – de få.

Det giver støj, meget støj, rigtigt meget støj. Og der er umiddelbar adgang til støjen, uden filter.

Så man må selv, som politisk stærkt engageret i den demokratiske samtale som eksempelvis Johan og jeg som byrådsmedlemmer, filtrere støjen fra.

Det er faktisk…”

Ansvarlighedens ABC

Halsløs gerning, uansvarlighed, manglende lyst eller evne, tåbeligt.
Det er de ord, som chefredaktør Hans Krabbe i mandagens leder putter på en tilgang, hvor man drister sig til at stå udenfor budgettet for næste år i Silkeborg Kommune.
Det er jo nærmest et ordforråd, der er en vred Facebook-bruger værdigt.
Lederen fik mig til at tænke over, hvad ansvarlighed og uansvarlighed i kommunaløkonomi egentlig er.
Umiddelbart tænker jeg, uansvarlighed må være en økonomisk adfærd, som skejer ud i forhold til de økonomiske mål for den økonomiske politik, som hele byrådet i Silkeborg Kommune står bag. Der er tre af den slags mål, henholdsvis et mål for kassebeholdning, et mål for anlægsudgifternes størrelse og et mål for afdrag på gæld.
To af de tre mål rammer den nyligt indgåede budgetaftale mellem seks af byrådets syv partier forbi.
Budgetaftalen gør således kassebeholdningen i Silkeborg Kommune endnu lavere end det i forvejen lave niveau, den har. Som borgmesteren også indrømmer det i lørdagens avis.
Samtidig opererer budgetaftalen med et niveau for anlægsudgifter, som ligger langt over det mål, byrådet er enige om. Som enhver, som gider at sætte sig ind i sagerne, kan se.
Når man alligevel – altså ifølge chefredaktøren – er økonomisk uansvarlig ved at stå udenfor en budgetaftale, som er en forbier i forhold til kommunens erklærede økonomiske politik, bliver verden vendt lidt på vrangen.
Så er det jo pludselig ansvarligt at være økonomisk uansvarligt.
Gad vide, om chefredaktøren så mener, at forskellen på at være ansvarlig og uansvarlig er, om man er med i byrådsflertallet eller ikke. Med, så er man ansvarlig. Ikke med, så er man uansvarlig.
Det er en lidt fattig verden, vi er i, hvis politisk flertal er lig med ansvarlighed. Verden bliver lidt flad, selvom alle ved, den er rund.
Vi i Enhedslisten arbejder lige nu med et alternativt budgetforslag.
Hvis det nu er mere indenfor skiven i forhold til kommunens aftalte økonomiske politik, kan jeg forstå på mandagens leder, at det dog dermed ikke er mere ansvarligt. Det er per definition uansvarligt.
Ansvarligt er det nemlig kun, hvis der er et flertal bag.
Peter Sig Kristensen
Medlem af byrådet i Silkeborg Kommune for Enhedslisten

Brandskid i et fyrtårn

“Det seneste godt og vel halve årti har der været stigende ønsker om et mere varieret og bæredygtigt byggeri i Silkeborgs nybyggerkvarterer langs motorvejen.

Ønskerne har været udtrykt af stadigt flere borgere, særligt i regi af Skøn på Silkeborg, samt flere og flere politikere eller politikere-in-spe. Senest er selveste billedet på kultureliten i Silkeborg, i form af lederen i Midtjyllands Avis, kommet med på vognen, efter at have stået stædigt i årevis og hyldet bygherrerne med de ensformige tegninger som kommunens frelsere.

At en folkestemning har rejst sig er måske så meget sagt, men vi nærmer os.

På den baggrund er det ikke bare en fis i en hornlygte, men ligefrem en brandskid i et fyrtårn, at reaktionen på den offentlige mening fra mine byrådskolleger i Plan- og Vejudvalget er så svag.

En eksempelsamling og et møde med kommunens bygherrer engang efter nytår er reaktionen.

Er det alt, vi har at skyde med politisk i Silkeborg Kommune?

I Skanderborg Kommune, som så absolut også er ramt af eksplosiv vækst, ser nyere rækkehuse for eksempel generelt noget pænere ud. I samme kommune har byrådet prioriteret overhalingsbanen i administrationens sagsbehandling til de lokalplaner, der er i overensstemmelse med kommuneplanen.

I Skanderborg Kommune bruger de dermed ikke nær de oceaner af gode embedskvinders og embedsmænds tid, det kræver i Silkeborg Kommune at bukke og skrabe for bygherrernes ønsker om at få lov til det billigst mulige byggeri med det højeste mulige antal boliger på mindst mulig plads. Som vi har set det, og stadig ser det, i Gødvad, Balle, Buskelund, Hvinningdal, Lysbro og Funder. Med andre ord, hele vejen langs motorvejen.

Jeg har stor respekt for de mange nye indbyggere i Silkeborg Kommune, som flytter…”