Jeg forstår godt Ulrich Fredbergs beslutning om at træde ud af regionsrådet. Det er surt at være i politik, når man konstant føler, at man taler for døve ører og ingen lader sig påvirke af gode og velunderbyggede argumenter og resultater. Især når man som UF i sit faglige virke, har været vant til det direkte modsatte.
Der er for mig at se ingen tvivl om, at UF fra den første dag som regionsrådsmedlem var ugleset af ikke blot flere i regionsrådet men også flere i administrationen.
Man kan godt diskutere, om UF er en dygtig politiker eller ej, men det kan ikke diskuteres, at han som læge og overlæge har haft en enorm betydning for udviklingen af Silkeborg Sygehus og bidraget meget væsentligt til de prisværdige resultater sygehuset har præsteret.
Der har siden regionernes dannelse skullet kæmpes for sygehuset i Silkeborg – det skulle der også i de fire år fra 2014-2017, jeg var medlem af regionsrådet for Enhedslisten.
Så stor anerkendelse af UF og helt modsat de 33 regionsrådsmedlemmer, der onsdag besluttede at nedlægge de 34 medicinske sengepladser her i Silkeborg. Det er topmålet af tåbelighed. Jeg er helt på linje med dem, der klandrer regeringen for ikke at sikre regionerne en tilstrækkelig økonomi.
Når de ekstra millioner, regionerne fik i forbindelse med forårets økonomiaftaler, stort set bliver spist af øgede medicinudgifter, så er det jo håbløst at holde sig indenfor de budgetmæssige rammer. Men det fritager ikke regionsrådsflertallet ansvaret for at have foretaget en kontraproduktiv beslutning, hvor det alene er tal frembragt bag skriveborde med pc’ere, der har haft betydning, mens de har valgt ikke at lytte til fagkundskaben, så som læger, sygeplejersker og sundhedsøkonomer.
Jeg tror denne beslutning vil blive afspejlet i stemmetallene fra silkeborgenserne til regionsrådsvalget i 2025, selvom der er lang tid til, og det siges at vælgernes hukommelse er kort.
AF LENE FRUELUND
Medlem af Enhedslisten Silkeborg
Tidligere medlem af Regionsrådet og byrådet i Silkeborg
