Regeringen og Kommunernes Landsforening aftaler hvert år en drifts- og anlægsramme, der lægger kommunerne i en økonomisk spændetrøje. Enhedslisten har ofte – både i Silkeborg og på landsplan – opfordret kommunerne til at gøre oprør. Men selv om lokalpolitikerne i KL ofte slår sig lidt i tøjret, sker der ikke ret meget.
Da den ganske lille Venstreregering i 2016 ville indføre det såkaldte omprioriteringsbidrag, som skulle bruges dels til skattelettelser og dels til at regeringen kunne dele milde gaver ud, lykkedes det at rejse en landsdækkende bevægelse, som bl.a. gennem store demonstrationer i næsten alle kommuner, tvang KL og regeringen på tilbagetog.
I byrådet i Silkeborg stemte det borgerlige flertal imod en opfordring til KL til at protestere mod omprioriteringsbidraget, men på KL’s topmøde var der heldigvis flertal. Den 12. maj 2016 demonstrerede 500 mennesker ved rådhuset. Den største demonstration i mange år. Modstand nytter, men det er vigtigt at blive ved.
Ikke desto mindre er det, hvad der skal til, hvis kommunerne skal kunne løse deres opgaver med børnepasning, folkeskoler, ældrepleje osv.
Der skal gøres op med de stramme rammer for kommunal drift og anlæg, så kommunerne får reelt selvstyre. Det er tåbeligt, at kommuner, som har de økonomiske muligheder for at forbedre velfærden, ikke kan få lov til det.
Kommuneskatten er uretfærdig
Vi ønsker en ny økonomisk fordeling. Vi ønsker, at folk med høje indkomster skal betale forholdsvis mest i skat. Derfor skal udgiftsfordelingen mellem stat og kommuner ændres, så flere opgaver betales over statsskatten. Selv om det langt fra er perfekt, er der dog i det mindste tale om en vis Robin Hood-omfordeling.
Enhedslisten går ikke ind for kommunale skatteforhøjelser. Kommuneskatten (ens skatteprocent for alle) er nemlig bunduretfærdig, især fordi det skrå skatteloft fritager de højeste indkomster for skattestigninger.
Men brugerbetaling kan være endnu værre. F.eks. er forældrebetaling til daginstitutioner og dagpleje en særlig børneskat.
I forbindelse med budgetforhandlingerne i 2016 foreslog Enhedslisten, at kommuneskatten i Silkeborg Kommune skulle sættes ned, og at grundskylden skulle hæves tilsvarende. Det ville betyde, at lejere (som ofte er mindre velstillede) ville få en lille skattenedsættelse, de fleste husejere ville ikke mærke nogen forskel, men de største husejere ville få en skattestigning. Samtidig ville kommunen spare op mod ni mio. kr. på det skrå skatteloft.
Samtidig foreslog vi dækningsafgiften genindført, hvilket vil kunne bidrage med over 20 mio. kr. om året.
Det fik ingen opbakning i byrådet.
Den nuværende borgerlige mindretalsregering har fastfrosset grundskylden indtil 2021, og det er uklart om kommunerne får kompensation for indtægtstabet.
Der er andre muligheder
Der er trods alt kommunale indtægtskilder, der kan bruges. Men det kræver at regeringens skatteloft fjernes.
Dækningsafgiften, som er en skat på erhvervsejendomme, blev afskaffet ved budgetaftalen i 2014 med opbakning fra alle partier – undtagen Enhedslisten. Indtil da havde dækningsafgiften bidraget med over 20 mio. kr. om året. Enhedslisten har hvert år i sit budgetforslag peget på, at dækningsafgiften skal genindføres, uden at det har fået opbakning fra andre partier.
I 2016 valgte byrådet at betale en del af den kommunale gæld ud. Derved spares både afdrag og renter. I Enhedslisten mener vi, at det er oplagt, at det er klogere at betale sin gæld og spare renterne frem for at have pengene stående på en konto, som stort set ingen renter giver. Det havde vi med i vores budgetforslag, men det fik vi heller ikke opbakning til.
Når vores forslag skal finansieres, peger vi på:
- nogle af vores forslag er gratis
- nogle af vores forslag er forebyggende og vil tjene sig selv hjem
- vi ønsker en økonomisk omprioritering, der betyder nej til prestigeprojekter
- at det vigtige i sidste ende ikke er, hvad vi betaler i skat, men hvad vi får for pengene