Der er kommet mange flygtninge fra fjerne lande og arbejdere fra især østeuropæiske lande til Silkeborg Kommune. Det ser Enhedslisten som både en udfordring og en mulighed. Nogle ser kun problemer og ingen muligheder.
Desværre er der mange politikere her i landet, der sår had til flygtninge og indvandrere, og som høster anerkendelse fra dele af befolkningen. Dansk Folkeparti har gennem årene udviklet en stadig mere fremmedfjendsk politik og nu har Nye Borgerlige også meldt sig på banen med endnu mere ekstrem politik. De oppisker til afstandtagen og had, men heldigvis har vi overalt i Danmark, også i Silkeborg, oplevet, at almindelige borgere viser venlighed og hjælpsomhed. Silkeborgenserne har hjulpet med møbler, husgeråd, babyudstyr, cykler mm. Andre har tilbudt venskab og samvær. Grupper og foreninger er etableret: Venligboerne, Cafe Venlig, Base to go, Dfunk, Ungdommens Røde Kors, lektiehjælpere, Dansk Flygtningehjælps venskabsfamilier, Stop Madspild mfl.
Det er initiativer Enhedslisten hilser velkommen og bakker op om.
Enhedslisten ser et multietnisk Silkeborg som en mulighed for fornyelse og mangfoldighed, ikke som en trussel. Skal det blive til virkelighed, skal vi forstå at anvende de ressourcer, de nye borgere kommer med. De skal integreres på det lokale arbejdsmarked, både det offentlige og det private. Det stiller krav til arbejdsmarkedet, og det stiller krav til den enkelte indvandrer og flygtning.
Etnisk personalepolitik
Kommunen skal her spille en aktiv rolle. Der bør formuleres en etnisk personalepolitik. Vi foreslår, at målsætningen her skal være, at den befolkningssammensætning, der er i kommunen, også skal afspejles i ansættelse af kommunens personale – også når det gælder oprettelse af uddannelsespladser. Vi ønsker også at kommunen skal stille krav til leverandører til kommunen, om at de skal have en etnisk personalepolitik.
Fattigdomsydelser
Kommunen skal aktivt hjælpe med at finde og formidle jobs med begrænset timeantal for at forhindre, at mennesker rammes af 225 timers reglen, der kraftigt reducerer eller fjerner kontanthjælpen og sender familier ud i fattigdom. I det hele taget forhindrer fattigdomsydelser som integrationshjælp og kontanthjælpsloft mange flygtninge i at have et anstændigt og aktivt liv, og kommunen skal gøre alt, hvad der er muligt, for at afbøde virkningerne, ikke mindst for børnene.
Der er sket kraftige forringelser af sprogundervisningen, siden den borgerlige regering kom til. Selv om alle med forstand på integration af flygtninge ved, at sprogkundskaber er vigtige, vægtes virksomhedspraktik højere end noget andet.
Silkeborg Kommune skal udnytte alle muligheder for at give flygtninge, især de unge, de bedste muligheder for at lære dansk i stedet for at sende dem i meningsløs aktivering uden udsigt til arbejde. En af mulighederne kan være et højskoleophold til især unge enlige. Det tætte og forpligtende samvær med danske unge giver erfaringsmæssigt et stort udbytte, både sprogligt og kulturelt.
Kultur- og foreningsliv
Kommunens har en aktiv rolle at spille med at formidle kontakt til de mange foreninger og frivilliggrupper. Mange af disse foreninger kan tage imod mennesker med anden etnisk baggrund, inddrage dem i arbejdet og inspirere dem til selv at organisere sig omkring opgaver.
Bydelsmødre er et godt eksempel på, at ressourcer hos kvinder kan udvikles og bruges. Børn og unge skal opmuntres til at deltage i det lokale foreningsliv med dets tilbud af sport, musik m.m. Det er vigtigt, at mødet med dansk kultur og danske unge ikke kun sker på det kommercielle kulturmarked. I denne integrationsproces er det vigtigt at inddrage og ansætte ressourcepersoner fra de etniske minoriteter.
Udlændingene skal præsenteres for kommunens kulturtilbud, tilbydes en gratis velkomstpakke til nogle af de attraktioner, som findes i kommunen.
Modersmålsundervisning
Børn skal bevare og udvikle en stærk identitet med baggrund i den kultur, de kommer fra. Ikke for at isolere sig i egen kultur, men for at kunne møde den danske kultur og være en del af den. Det forudsætter, at de bevarer eget modersmål, og at modersmålet holdes ved lige og udvikles. Undervisning i eget modersmål kvalificerer indlæringen af det danske sprog, og det er ofte en forudsætning for at kunne kommunikere med forældrene. Har forældre og børn vanskeligt ved at kommunikere, er det svært at tage ansvar for børnene og give dem en solid opdragelse. Som det er i dag, har EU-borgere et retskrav på modersmålsundervisning, men ikke de store grupper af f.eks. syrere og kurdere.
Hjælp til selvstændige
En del af de nye medborgere har i hjemlandene arbejdet som selvstændige. Det er det, de kender bedst. Men de er usikre i forhold til de mange fremmedartede regler, der er i Danmark. Kommunen skal hjælpe disse mennesker til at etablere sig som selvstændige. De skal tilbydes kurser og vejledning under etableringen. Det skal de af to grunde: de skal støttes i at lave en forretning, så de kan forsørge sig selv og deres familier, og samtidig skal de undgå at etablere forretninger, der ikke lever op til de lovmæssige krav vi har, herunder fusk og sort arbejde
Mentorordninger, hvor mennesker med erfaring introducerer ny-danskere til arbejdsmarkedet, skal udbygges, da erfaringerne viser, at det er en god hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet.
Udlændinge skal tilbydes målrettede arbejdsmarkedskurser. Silkeborg Kommune tilbyder allerede nu brancheinddelte forløb, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder. De skal fastholdes og udbygges.
Basar
Det skal undersøges, om det er muligt at etablere en mindre basar i Silkeborg. Kommunen kan eventuelt investere i bygningen og leje butikkerne og boderne ud til de handlende.
Det stigende antal udlændinge efterspørger varer, som ikke umiddelbart kan købes her i byen, og må i stedet tage til Basar Vest eller andre steder. Der er kunder til et lokalt marked. Arbejdskraften findes også lokalt. Kombineret med cafeer og spisesteder ville en basar kunne skabe en del arbejdspladser. En basar vil ikke kun tiltrække flygtninge og indvandrere som kunder. Mange danskere vil også finde vej. Det kunne udvikle sig til et levende og spændende miljø.
Integrationsråd
Integrationsrådet skal styrkes med repræsentanter fra flere etniske minoriteter, f.eks. ved aktivt at invitere forskellige etniske foreninger til at deltage. Alle forslag og initiativer, der berører de etniske minoriteter, skal til høring i Integrationsrådet. Det vil kvalificere beslutningerne og aktivt inddrage og give indflydelse til de nye medborgere.