Kommunen er ikke kun udbyder af offentlig service. Silkeborg Kommune er samtidig den største arbejdsgiver i området.
Man skal være glad for at arbejde i Silkeborg Kommune – og stolt af resultatet.
Mange offentligt ansatte føler, at det er svært at få lov at udføre kvalitetsarbejde.
De føler sig ikke værdsat og kan ikke se nogen sammenhæng mellem de flotte ord, der er i kommunens erklærede politikker og den virkelighed, de selv møder hver dag.
Kommunen skal være en rummelig arbejdsplads. Ikke kun sådan at forstå, at der skal være plads til ansatte med nedsat arbejdsevne, men især sådan at arbejdsforholdene er tålelige for alle – et helt arbejdsliv igennem.
Det skal ikke være sådan, at først slides hjemmehjælperen, læreren eller rengøringsassistenten ned, og bagefter finder kommunen et fleksjob til ”staklen”.
Der skal være en sammenhæng mellem de opgaver, der skal løses, og den tid og de redskaber, der er brug for. Uanset om det drejer sig om socialrådgiveren, der arbejder med udsatte børn, eller om rengøringsassistenten på skolen eller pædagogen i børnehaven.
Kommunen skal også være rummelig, når det drejer sig om ansættelse af mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Målet skal være at sammensætningen af de ansatte skal svare til den etniske sammensætning af befolkningen. Det skal der være fokus på både i forbindelse med besættelse af ledige job og af lære- og praktikpladser.
Krav til leverandører
Kravene til de kommunale arbejdspladser skal ikke kun rejses til kommunen. Også underleverandører skal leve op til de samme krav. Alle udbudsmaterialer skal indeholde krav om, at underleverandøren lever op til det rummelige arbejdsmarked, bredt forstået.
Det er fint, at Silkeborg Kommune arbejder med sociale klausuler og uddannelsesklausuler i sine udbud, men det er svært at se effekten af det. Det hjælper ikke, hvis der ikke følges op på det.
Enhedslisten ønsker, at Silkeborg Kommune kun samarbejder med virksomheder, der har overenskomst.
Det er godt, at der er indført arbejdsklausuler, der skal sikre, at arbejde bliver udført på overenskomstmæssige vilkår, men der skal være gennemsigtighed, så man ved hvem der er underentreprenører og under-underentreprenører. Og kommunen skal danne en kontrolenhed, som sikrer, af kravene efterleves.
Oplysningerne skal være tilgængelige for fagforeningerne, så de kan hjælpe med kontrollen.
Ret til at blande sig – også i politikudvikling
Vi ønsker, at de ansatte inddrages mest muligt i udviklingen af deres arbejdsforhold og involveres, når nye politikker udvikles og implementeres.
De offentligt ansattes erfaring og indsigt er uvurderlig for den demokratiske proces i kommunen, så de skal opmuntres til at blande sig i den offentlige debat – uden risiko for bagefter at skulle stå til skideballe i systemet.
Det bliver mere almindeligt, at offentligt ansatte får udleveret computere og mobiltelefoner, som også må bruges privat. Der skal laves aftaler med fagforeningerne og tillidsrepræsentanterne, som sikrer dem imod, at arbejdsgiveren kan se med i folks private samtaler, sms’er og mails.
Demokrati på arbejdspladsen
Kommunen skal gå i spidsen med at eksperimentere med demokratiske ledelsesformer, hvor der satses på kollektiv ledelse og selvstyrende grupper m.m. Tilrettelæggelsen af det daglige arbejde skal ske i samarbejde med medarbejderne og deres tillidsrepræsentanter. Demokratisering af arbejdspladserne forudsætter, at kommunen bevarer kontrollen over de kommunale arbejdspladser – også derfor må alle planer om udliciteringer af kommunale opgaver afvises.
En ordentlig løn og indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse er en forudsætning for et godt arbejdsliv og en forudsætning for en god service overfor borgeren.
Ligeløn og ligeværd
Enhedslisten ønsker udligning af lønnen såvel mellem kvinde og mand, som mellem medarbejder og leder. Arbejdsmarkedet er kønsopdelt, også i kommunerne. Lønnen er generelt lavere i kvindefag end den er i mandefag. Kvinderne er stærkt repræsenteret i omsorgsarbejdet. Den lavere løn på området er en nedvurdering af såvel kvinderne, som omsorgsarbejdet.
Brug de ledige hænder og hjerner
Selv om det går den rigtigt vej i disse år, er der stadig alt for mange i Silkeborg Kommune, der er uden arbejde.
Arbejdsløsheden skaber sociale problemer. Millioner af kroner bruges på dagpenge, kontanthjælp, og aktivering.
Som følge af skiftende regeringers dagpengereformer, har tusindvis af arbejdsløse mistet retten til dagpenge og henvises til kontanthjælp. Hvis de altså er berettiget til af få det.
Ungeydelsen på kontanthjælp er udvidet til at omfatte unge op til 30 år. Sammen med integrationsydelse og kontanthjælpsloft medfører en fattiggørelse af mange. Alt for mange børn vokser op i fattige familier.
Der sker en stigende mistænkeliggørelse at mennesker, som blot ikke kan få et arbejde, og som heller ikke kan slippe igennem det efterhånden mindre og mindre nåleøje til a-kasserne.
Det er godt, at fleksjob er blevet er mulighed for de mennesker, der er slidt op eller kommet til skade, men det er et stort problem, at arbejdsvilkårene i dag er så stressede og pressede, at folk slides op lang tid før pensionsalderen.
Aktivering – ret eller tvang?
Folketinget har besluttet, at arbejdsløse skal aktiveres til gengæld for kontanthjælpen.
Der skal udarbejdes individuelle handlingsplaner for alle i aktivering, som klart beskriver, hvordan aktiveringen giver de kvalifikationer, der bringer den arbejdsløse nærmere målet: uddannelse eller almindeligt arbejde. Og der skal være reelle valgmuligheder.
Enhedslisten er imod tvangsaktivering. Det skal være et tilbud og helst så godt et tilbud, at ingen siger nej. I dag sker meget aktivering alene af hensyn til lovens overholdelse og ikke af hensyn til den ledige. Når mennesker kan få kontanthjælp i både 5 og 10 år og have været gennem diverse aktiveringstilbud, er det i sig selv dokumentation for, at meget aktivering er totalt perspektivløs. Vi kræver, at der skal være et klart mål med enhver form for aktivering.
Aktivering bruges som en parkeringsplads til alle dem, som man ikke kan finde plads til på det rigtige arbejdsmarked: unge, der venter på en uddannelsesplads, arbejdsløse, der ikke er berettiget til dagpenge fra en a-kasse, flygtninge, misbrugere, syge og nedslidte osv.
Systemet skal splittes op.
De, der kun har manglende arbejde som problem, skal have arbejde eller uddannelse, ikke opbevaring i aktiveringsprojekter.
De, der har sociale problemer, skal have kvalificeret hjælp, ikke opbevaring i aktiveringsprojekter.
De mennesker, der ikke har udsigt til at kunne få en plads på det ordinære arbejdsmarked, skal have tilbud om et arbejde, der passer til dem, eller om pension, ikke opbevaring i aktiveringsprojekter.
Arbejdsløse i virksomhedspraktik laver gratis arbejde for kommunale og private arbejdsgivere. Arbejde, som ellers kunne være blevet til almindelige job. Hvor stort omfanget er, er svært at få overblik over, men der ingen tvivl om, at der på denne måde udføres meget arbejde, som kunne være blevet udført på almindelige ansættelsesvilkår.
Rigtigt arbejde og uddannelse
Vi ønsker, at Silkeborg Kommune skal ansætte det antal medarbejdere på ordinære betingelser, der er nødvendig for en ordentlig offentlig service.
Skolerne bliver større, og der proppes flere elever ind i bygningerne – alligevel sparer byrådet på rengøringen. Kommunens grønne arealer udvides, og ukrudtet må heldigvis ikke længere fjernes med sprøjtegift – men normeringerne følger ikke med. Hjemmehjælperne har dårligt tid til at snakke med de gamle. Der er for få voksne i skoler og dagtilbud.
På mange områder er der brug for bedre personalenormeringer, kurser og efteruddannelse.
Der skal sættes ind mod nedslidning – i såvel kommunalt som privat regi. Der er en nøje sammenhæng mellem arbejdspres og højt sygefravær.
Uddannelse til alle
Selv om det er målet, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, er der på landsplan op mod 25% af en ungdomsårgang, der ikke får en kompetencegivende uddannelse efter folkeskolen. Det er svært at få de sidste med, og mange politikere siger, de vil gøre noget ved det, men der er meget lidt handling bag. I Silkeborg er Garantiskolen et vigtigt redskab. Det er et samarbejde mellem ungdomsskolen, ungdomsuddannelserne, Produktionshøjskolen, VUC og Silkeborg Kommune. Garantiskolesamarbejdet sikrer, at alle unge, der vil, også får mulighed for at komme i gang med ungdomsuddannelse og hjælp, hvis de har problemer med af en eller anden årsag med at kunne fastholdes i uddannelsen.
Der er dog stadig problemer med manglende praktikpladser til de unge på mange erhvervsuddannelser. Der er stadig unge, der må opgive at fuldføre en uddannelse, fordi de ikke kan få en praktikplads.
Silkeborg Kommune skal forøge antallet af praktikpladser i kommunen – gerne i kombinationsforløb med private virksomheder, det vil måske kunne forøge det samlede antal praktikpladser. Silkeborg Kommune skal også stille krav til leverandører i forbindelse med udbud af opgaver for kommunen om at påtage sig et ansvar for uddannelse af de unge, og opfyldelse af uddannelsesklausuler skal vægte, når der træffes beslutning om valg af leverandør.
Socialøkonomiske virksomheder
I disse år sker der en voldsom vækst af socialøkonomiske virksomheder (SØV). Disse virksomheder er kendetegnet ved, at deres primære formål ikke er at skabe profit. De opererer ofte med flere bundlinjer, eksempelvis en økonomisk, en social og en miljø bundlinje. De socialøkonomiske virksomheder har et socialt formål som for eksempel at skabe arbejdspladser til borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Virksomhederne fungerer på markedsvilkår, og overskud i virksomheden bruges til at opfylde det sociale formål for virksomheden selv, investeres i andre sociale tiltag eller doneres til velgørende formål. Som registret socialøkonomisk virksomhed kan man blive optaget på kommunens indkøbsportal.
Silkeborg har udviklet en strategi frem til 2020 for at fremme væksten af socialøkonomiske virksomheder i kommunen. Der er sat mål for antallet af SØV’er og antal ansatte, som bliver flyttet fra kanten af arbejdsmarkedet. Der er et tæt samarbejde mellem nøglepersonerne for at gennemføre strategien og beskæftigelsesafdelingen. Yderligere er der etableret et velfungerende netværk for SØV’erne. Silkeborg har modtaget ”Årets Socialøkonomiske Kommune pris” i 2017.
Enhedslisten bakker op om denne linje, da det er med til at skabe plads på arbejdsmarkedet til mennesker, som ellers ville have det svært. Vi mener dog, at det er vigtigt, at det ikke udvikler sig til et arbejdsmarked for ”stakler”, men at der skabes ordnede vilkår, bl.a. via overenskomster.