Fagforeninger en en menneskeret – også i Guatemala

3F, AIF og Langsøhus inviterer til offentligt møde om fagbevægelsen i Guatemala

guatemala

Den internationale faglige sammenslutning, IFS udsender hvert år en liste over de værste lande for faglige rettigheder. Guatemala ligger blandt de 10 værste i verden. Det har været et af de mest voldelige lande med nogle af de mest brutale krænkelser af arbejdernes rettigheder i en årrække. Den 19. juni i år blev Brenda Tambito, som var næstformand for det juridiske udvalg i LO’en Unsitragua, myrdet. Hun var den fjerde fagforeningsrepræsentant, der blev slået ihjel i Guatemala i år.

Nu kan du møde David Morales, som er generalsekretær i fagforbundet FESTRAS, ved et offentligt møde på kursusejendommen Langsøhus, Vestre Ringvej 51 i Silkeborg torsdag den 8. september, klokken 19.30. Alle er velkomne, og det er gratis at deltage.