Under sort himmel

Indtryk fra flygtningelejren i Tindouf

Christian Juhl_lille
Af Christian Juhl, MF

Sæt dig på stolen, siger Gabal Boulahi, der ejer teltet og huset, hvor vi bor.

Hun griner og fortæller historien om den egyptiske forfatter, der engang var på besøg:
Han kunne ikke sidde på jorden, som alle andre. Han måtte have en stol.
Han kunne heller ikke drikke den søde grønne te med mynte. De måtte have fat i rød te til ham.
Da han skulle sove, forklarede han, at han ikke kunne sove på gulvet, men måtte have en seng.

40 år i flygtningelejr
Jeg er i Bujdour-flygtningelejren, en af de 5 lejre i det sydlige Algier, tæt på byen Tindouf. Det er 40 år siden, at de første beboere rejste teltene, fordi de blev bombet ud af deres eget land, Vestsahara, af Marokko. Den marokkanske hær og omkring 300.000 bosættere overtog Vestsahara. Det blev starten på en borgerkrig, der kom til at vare helt frem til 1989, hvor der med FNs hjælp blev lavet en våbenhvile, som indeholder løfte om, at saharawierne har ret til en folkeafstemning, hvor de kan beslutte, om de vil være selvstændige, om de vil have selvstyre under marokkansk ledelse, eller om de vil være en del af Marokko.
FN har haft en fredsbevarende styrke, MINURSO, i landet siden 1992, bl.a. under dansk ledelse. Hvert eneste år udtaler FN sig om konflikten, men Marokko nægter at bidrage til en folkeafstemning, samtidig med at de får påtale efter påtale for deres overgreb på de saharawier, der stadig bor i landet.

Den grønne te
Det er aften og kun lyset fra teltåbninger giver lys til at vi kan orientere os under den kulsorte himmel.
Mens vi snakker drikker vi nogle glas af husets gode te. Jeg forstår ikke helt, at de andre skyller teen ned, som var det en snaps. Saharawierne er grundige, når de brygger te. Teen hældes op i små glas fra tekanden med en lang, tynd stråle og utallige omhældninger, før den har den rette smag og sukkeret er gået i eet med teen. Det er blasfemi blot at kaste teen ned i halsen.
Gabal fortæller os, hvordan mænd og kvinder i lejren er ligeværdige. Det er de blevet gennem den lange borgerkrig. Mens mændene kæmpede mod de marokkanske besættere, skulle kvinderne sørge for at alt fungerede i flygtningelejrene.
Der er 5 i alt, med tilsammen 150.000 flygtninge. Teltene fra dengang er suppleret med huse, der som regel er bygget af soltørrede sten og med bliktag. Ovenpå taget ligger der tunge sten, så blæsten ikke stikker af med blikpladerne. Murene er tykke og vinduerne er små, så varmen kan holdes ude i ørkenens hede eftermiddagstimer.

Demokratiet og de mange opgaver
Kvinderne sørgede for at få hverdagen til at fungere i de 5 mindre samfund. Busdur var fra starten blot et område med skoler især for kvinder, men er for nylig blevet godkendt som selvstændigt provins, fortæller den lokale guvernør, der er en kvinde. Hun hedder Azza Babih. Hun var kun 2 år, da hun kom til lejren. Hun har fået en pædagogisk uddannelse i Libyen.
Beboerne forsøger at opbygge en demokratisk struktur, der kan fungere, også når de vender tilbage. Der vælges ledelser i provinserne, som står for at få tingene til at fungere, skoler, børnehaver og sundhedsvæsen, vandforsyning, affald og elektricitet.
Flere og flere får installeret solceller, for der er sol nok til at oplade alle batterierne i ørkenen.
Et retsvæsen er også opbygget. Der er både en civil og en militær domstol. Den civile tager sig af dagligdags problemer, mens den militære tager sig af narkosmugling og andre alvorlige ting.

De stærke kvinder
Mens vi sidder i natten udenfor Gabals telt fortæller hun, hvordan netop kvinderne er blevet både stærke og respekteret, fordi de skulle få alt til at fungere under de meget ekstreme forhold. I dag er det sådan at jeg også byder gæsterne indenfor og sidder sammen med gæsterne og diskuterer, modsat mange andre arabiske kulturer, hvor det er manden der fører ordet, og kvinden der serverer maden, hvorefter hun fortrækker til køkkenet.
Vi har yderst sjældent tilfælde af voldtægt eller vold mod kvinder i vores område. Hvis det sker, kan sagen naturligvis rejses for domstolen, men det er ikke den værste straf. Mænd der har voldtaget en kvinde eller udøvet vold, vil ofte føle det meget værre, at alle i samfundet ser ned på ham. Vi har generelt en meget lav kriminalitet i lejrene, fortæller hun.
Gabal har født 5 sønner og 3 døtre. Det er en af sønnerne, der undervejs fylder vores små glas op med nybrygget te.
Vi kan mærke, at FN skærer i rationerne, fordi der er så mange andre flygtninge, bla. fra Syrien, og medlemslandene yder ikke altid hvad de lover.
Det er jeres politiske opbakning, der er den vigtigste, siger Gabal. Pres på for at mange flere lande anerkender Vestsahara som et selvstændigt land, ligesom Sverige lige nu. Og pres på for at vi får lov til at stemme om vores egen fremtid,. Det er det vigtigst. Den dag vi får lov at stemme om et selvstændigt Vestsahara, vil vi få vores eget land, og kan sikre, det vi har brug for. Vi har måttet udholde meget gennem de 40 år i lejrene, men vi holder ud, fordi vi er enige om målet, et selvstændigt land.

De unge og tålmodigheden
På eftermiddagens møde med guvernøren hørte vi det samme. Azza Babih udtrykker det på denne måde: Vi er en stat i eksil, hvor vi bygger demokratiet op, selvom vi lever under hårde forhold. Azza sidder i Polisarios ledelse. Polisario er Fronten til Vestsaharas befrielse, som FN har anerkendt som saharawiernes repræsentant.
De unge i Fronten bliver ind imellem utålmodige over de ældre lederes forsøg på hele tiden at få en forhandlingsløsning. Og utålmodige over at Marokko hele tiden blokerer for en løsning.
De unge har ikke lyst til at deres børn skal vokse op i lejren, hvor der ikke er mange muligheder for hverken uddannelse eller arbejde. Ingen kan vide, hvad der sker, hvis Marokko fortsat blokerer for en løsning, og FNs medlemslande ikke vil sikre den lovede løsning. I 1975 endte det i væbnet modstand mod Marokkos besættelse. Vi har holdt våbenhvilen fra 1992, selvom vi må se på at Marokko fortsat udnytter og sælger råstofferne i vores land og fiskerettighederne i det hav, der er vores, siger Azza.
Ingen kan vide om tålmodigheden blandt de unge holder.

Det bliver hen på aftenen før vi bryder op ude foran Gabals telt. Der er meget mere at tale om. Men hendes datter har lavet aftensmad til os. Stjernerne på den afrikanske himmel blinker til os undervejs ind til det lille runde bord. Vi nyder den kraftige suppe, de brasede grøntsager, spejlægget og kartoflerne. Det er lettere for saharawierne at sidde med benene over kors på gulvet end for mig. Jeg er stiv i kroppen, man lader mig ikke mærke med det. Til gengæld er det let at lade sig falde bagover, finde en pude og fortsætte samtalen liggende med en sidste kop sød te med mynte.

Den glemte konflikt
Selvom mange har glemt den gamle konflikt om Afrikas sidste koloni, er jeg ikke den eneste, der er taget ud i ørkenen for at blive klogere på forholdene. Ugen før mig var 2 unge fra Socialdemokraternes ungdomsforbund DSU her. Desuden er 3 danske studerende på vej, og ugen efter starter en gruppe unge fra AfrikaKontakt et samarbejde med unge i lejrene om, hvordan men bedre bruger de elektroniske midler til at få sine budskaber ud. Der er lyspunkter selv i en 40 år gammel flygtningelejr.
Gid det er et tegn på, at Vestsahara er på vej ud af glemslen.

FAKTA om Vestsahara
Det danske folketing har ikke anerkendt Vestsahara som selvstændig stat
Sidst spørgsmålet blev drøftet i 2014 på foranledning af Enhedslisten, besluttede et flertal i Folketinget at
• regeringen fortsat skal presse på for at FN sikrer den lovede folkeafstemning
• regeringen via FN arbejder for, at MINURSOs indsats også omfatter overvågning af menneskerettigheder i de besatte områder
• opfordre regeringen til at arbejde for at sikre øgede midler til humanitær indsats i flygtningelejrene
• regeringen fraråder offentlige institutioner at engagere sig i finansielle aktiviteter og indkøb af varer fra områder med uafklaret folkeretlig status som Vestsahara, så længe der ikke er klarhed over, om transaktionerne kommer den oprindelige befolkning til gode. Endvidere opfordrer flertallet regeringen til fortsat at opfordre danske virksomheder til at følge samme linje og sikre, at deres kommercielle aktiviteter ikke skader lokalbefolkningen, og til at udvise særlig agtpågivenhed ved engagement i områder med uafklaret suverænitet som Vestsahara
Danmark har i 2014 i EU stemt imod fiskeriaftale med Marokko, fordi den giver Marokko ret til at sælge fiskerettighederne ud for det besatte Vestsahara.
En række danske kommuner har boykottet vejsalt fra Vestsahara, fordi det handles via aftaler med Marokko.
I Danmark arbejder især AfrikaKontakt med forholdene i Vestsahara. www.afrika.dk
Vestsahara har en repræsentant i Danmark, Abba Malainin [abbamalainin@gmail.com]

 

Links om Vestsahara
15 grundlæggende facts, som du bør vide om Vestsahara http://www.sadr-emb-au.net/fifteen-basic-facts-you-should-know-about-the…
40 år som flygtning: http://www.afrika.dk/article/40-%C3%A5r-som-flygtning
Polisario har tilsluttet sig Geneve-konventionen: http://www.afrika.dk/article/polisario-har-tilsluttet-sig-gen%C3%A8vekon…
Det store fosfattyveri: http://www.afrika.dk/article/dansk-rederi-transporterer-fosfat-fra-det-b…
Færøsk Fiskeri ud for det besatte Vestsahara: http://www.afrika.dk/article/f%C3%A6r%C3%B8sk-fiskeri-ud-det-besatte-ves…
David og Goliath: http://www.afrika.dk/article/david-og-goliat