Van(d)vittige regering

Christian Juhl, Enhedslisten.
Af Christian Juhl, MF

Nu skal vandforbrugerne betale bønderne for ikke at forurene drikkevandet med nitrat.
Hvad tænker regeringen dog på? De vender miljøhensynet på hovedet.
Det bør være sådan, at bønderne kun må drive landbrug, hvis de kan garantere, at de ikke forurener.
Hvis de gør det alligevel, skal de naturligvis betale en bøde, der står mål med skaden.

Én ting er, at ministeren gerne vil være venner med en lille gruppe af hensynsløse landmænd.

Én ting er, at hun ikke kan finde ud af, om hun er lobbyist for dem eller minister for alle danskere.

Men at sende regningen for landmændenes forurening til forbrugerne er van(d)vittigt!