Maria Temponeras genvalgt som spidskandidat for Ø i Vestjylland

“Vi er glade for at kunne fortælle, at Maria Temponeras på Enhedslistens årsmøde blev genvalgt som spidskandidat i Vestjyllands Storkreds herunder Silkeborg.
Maria har reageret på valget med følgende ord:

“Jeg er lige blevet genvalgt af mine partifæller til spidskandidat for Vestjyllands Storkreds. Alle jer, der bor i midt-og Vestjylland, hjælp mig nu med at lære jeres byer og landsbyer bedre at kende, skriv og fortæl mig hvad der optager jer, og invitér mig til at komme ud og snakke med jer. Jeg skal løfte arven efter mester Jakob Sølvhøj i Folketinget efter næste valg, og hvem ved hvornår det kommer. Vi står klar med et samlet hold i Enhedslisten.
Tusind tak til alle partimedlemmer i Vestjylland, der har stået sammen og stået fast på at videreføre vores gode samarbejde og mit kandidatur. Også tak til alle kammerater fra hele landet, der har støttet op og stemt på mig i partiets urafstemning, og jer som jeg kæmper sammen med hver dag, imod klimavanvid og flygtningefjendskhed, for kvinders og minoriteters rettigheder, for solidaritet.””

Spørg Enhedslisten om den grønne omstilling!

ONLINE MØDE! ALLE ER VELKOMMEN!

Hør og spørg Energi- og landbrugsordfører, Søren Egge Rasmussen, Biolog og spidskandidat i Vestjyllands storkreds, Maria Temponeras, og medlem af miljø og klimaudvalget i Silkeborg, Peter Sig Kristensen, om de politiske udfordringer ved den grønne omstilling.

Kan klimaet blive et kabinet-spørgsmål for Enhedslisten?
Kan dansk landbrug konkurrere under og efter den grønne omstilling?
Er der råd til både betydelige klimatiltag og bedre velfærd i en kommune som Silkeborg?

Der bliver også tid til andre spørgsmål fra dig via chatten.
Mødet filmes og produceres live af Kommunikations og medielinjen på FGU Midtjylland.

Tryk på “Læs mere” nedenfor for at få adgang til links til møde og begivenhed.

Og vinderen er…Gråmose!

“I december indgik regeringen, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre en aftale om at øremærke i alt 520 mio kr. til et cykelstier over hele landet.

I dag blev det afsløret, at en af de projekter, der bliver til virkelighed, er en ny cykelsti ved Gråmose, imellem Stenholt og Nørre Knudstrup. Projektet er 100% statsfinansieret, og har et budget på i alt 26 mio. kr.

Richardt Hegelund fra Cyklister i Silkeborg, som er den lokale afdeling af cyklistforbundet, ønsker borgerne i Gråmose tillykke med sejren:

“Så er der forårsluft på cykelstierne og Gråmose er på vej til grøn omstilling. Cyklister i Silkeborg ønsker tillykke med den nye cykelsti fra Stenholt til Nørre Knudstrup.

At børn kan cykle sikkert til skole er en af forudsætningerne for, at cyklismen kan bidrage til den grønne omstilling, som partierne bag transportforliget ønsker at understøtte.

Når borgerne i Gråmose får adgang til et mere sammenhængende cykelstinet med sikker forbindelse til tog- og busnettet bliver tilværelsen meget lettere at overskue for børnefamilier, hvor især børnene kommer til at opleve den frihed, der er forbundet med at kunne tage cyklen ud i verden. Det er de gode borgere selv i Gråmose, der har kæmpet en hård kamp for deres skolesti.

Cyklister i Silkeborg vil gerne takke alle der her i slutspurten har været med til at få cykelstien til Gråmose. Hver cykelsti tæller og selv om de små samfund kan have svært ved at få tilgodeset deres behov, er det her lykkedes med stor lokal opbakning fra Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten at få denne bevilling i hus. Hos Cyklister i Silkeborg glæder vi os over den brede opbakning og håber lokalt på, at endnu flere partier vil bakke op om den grønne omstilling af transporten.”

Enhedslistens spidskandidat for Vestjyllands Storkreds, Maria Temponeras fra Skanderborg, er også begejstret for den nye aftale:

“Cyklisme er som et ekstra godt kinderæg, med så mange gode effekter. Den første er den direkte klimaeffekt, af alle de bilture man ikke tager. Den anden er sundhed, bare en halv times cykling hver dag, forbedrer immunforsvaret betydeligt. Den tredje er den indirekte klimaeffekt, de veje der ikke behøver blive udbygget på grund af trængsel, og de biler, der ikke skal produceres, fordi de flere kan undvære bil nummer to. Den fjerde er livsglæde. Cykling er godt for humøret, og nedsætter stress og depression.

En tredjedel af alle bilture er ifølge DTU kortere end fem kilometer, så korte, at de godt kan erstattes med cykling. Mange af dem er kørsel af børn til og fra skoler, børnehaver…”

Vi skal give plads til Gudenåen

Det kræver høje karakterer til naturfags-eksamen, hvis vi skal løse udfordringerne omkring Gudenåen.

For Gudenåens udfordringer handler om både fysik, biologi og kemi.

Kigger vi på klimaet først, er vi i særligt i fysikkens verden. Vandet har så stor fysisk kraft, at mange generationer før os har konkluderet som en af videnskabens grundlæggere, Francis Bacon, helt tilbage i 1620, da han sagde: ”Vil du herske over naturen, må du adlyde hendes love”.

Så når vi de kommende år får både mere nedbør om vinteren og flere skybrud om sommeren, skal vi arbejde med og ikke mod vandet.

Vi har også udfordringer indenfor biologiens verden. Senest blev det slået fast endnu engang med syvtommersøm i sidste uge, at naturen har det skidt i Danmark. Naturen har for lidt plads, hvilket ikke giver tilstrækkelige muligheder for at modvirke det tab af artsrigdom, som er stærkt bekymrende ikke bare i det midtjyske, men også på verdensplads.

Det gælder også i Gudenåen, hvor vi ligefrem lokalt har påtaget os en international forpligtelse til at passe på vores fælles arv. Det gælder både planter og dyr, og både i og ved Gudenåen.

Kemiens verden er også i høj grad til stede i vores fælles udfordringer med Danmarks eneste flod. Vi tilfører Gudenåen, og dens tilløb, alt for mange næringsstoffer, hvor fosfor og kvælstof er de største syndere. Det nærer blandt andet grøden og medvirker til døde områder i fjorde og hav. Også det skal vi arbejde langt mere med, blandt andet ved udtagning af landbrugsarealer og omlægning til økologi.

Løsningerne på udfordringerne er mange forskellige, og de er…

Ret til ledsagelse uanset bopæl

Indespærring er nok for stærkt et ord, men det går i hvert tilfælde hårdt ud over livskvalitet og trivsel, hvis borgere med handicap kun uhyre sjældent får mulighed for at komme uden for hjemmets fire vægge. Vores lovgivning er da også indrettet sådan, at voksne borgere, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, er omfattet af en ret til 15 timers individuel og selvvalgt ledsagelse om måneden.

Mange timer er det ikke, men for nogle borgere med handicap er muligheden for ledsagelse langt mere begrænset. Servicelovens ledsagerordning undtager nemlig nogle borgere med handicap fra retten til individuel ledsagelse. Det gælder borgere, der især på grund af et psykisk handicap har brug for socialpædagogisk støtte i forbindelse med ledsagelsen, og det gælder i praksis også mange andre borgere, der bor i botilbud.

En helt ny landsdækkende undersøgelse fra Landsorganisationen LEV viser, at seks ud af ti borgere med udviklingshæmning, der bor i botilbud, ikke er visiteret til individuel selvvalgt ledsagelse, mens hver fjerde, der er tildelt de månedlige 15 timer, i praksis ikke får ledsagertimerne i fuldt omfang. Lovgivningen rummer nemlig mulighed for at reducere i de tildelte timer, hvis man bor i et botilbud. I stedet skal der gives ledsagelse som en integreret del af tilbuddet, men det sker reelt kun i meget begrænset omfang.

Problemet er ikke nyt. Det har eksisteret i årevis, og i takt med stigende…

Onlinedebatten er blevet en demokratisk styrke

“Jeg anerkender til fulde min byrådskollega Johan Brødsgaards oplevelse af svaghederne ved onlinedebatten, og debattens skadelige virkninger på demokratiet. Min oplevelse er dog, at gevinsterne for demokratiet ved onlinedebat langt opvejer skaderne.

Så, i min oplevelse, er onlinedebatten blevet en demokratisk styrke.

Grundlæggende handler gevinsterne ved onlinedebatterne om, at mange flere deltager i den demokratiske samtale. Før onlinedebatten krævede deltagelse i den demokratiske debat – stort set – et partimedlemsskab eller et avisabonnement. Som vi alle ved, har aviserne haft flere abonnenter, og partierne flere medlemmer. Både partier og aviser er nu for menigmand i højere grad til stede online end fysisk.

De sociale medier, og den medfølgende onlinedebat, er den primære kanal til dialogen med familien Silkeborg i dag.

Udfordringen ved onlinedebatten er dog støjen.

Alle kan nu give sin mening til kende i den demokratiske debat. Det koster ikke noget, hverken at skulle flytte sig til et møde i partiet eller pengene til et abonnement til avisen. Og det kan ske uafhængigt af tid og sted. Det giver adgang til de mange frem for – som tidligere – de få.

Det giver støj, meget støj, rigtigt meget støj. Og der er umiddelbar adgang til støjen, uden filter.

Så man må selv, som politisk stærkt engageret i den demokratiske samtale som eksempelvis Johan og jeg som byrådsmedlemmer, filtrere støjen fra.

Det er faktisk…”

Praktikpladskatastrofe skal forhindres

“Coronakrisen ser ud til at få dybt alvorlige konsekvenser for mange af de unge, der har valgt at tage en erhvervsuddannelse. I marts måned blev der kun indgået halvt så mange uddannelsesaftaler som i samme måned sidste år. I enkelte brancher er nedgangen på ikke mindre end 90 procent. Tusindvis af elever og lærlinge vil stå uden en praktikplads om ganske kort tid, hvis der ikke handles politisk.

I den situation har den borgerlige opposition netop valgt at fremsætte forslag om at stoppe arbejdsgivernes indbetaling til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, AUB, der er den helt afgørende kilde til finansiering af praktikpladser på erhvervsuddannelserne. Står det til de borgerlige, skal arbejdsgiverne midt i en gigantisk praktikpladskrise skære deres bidrag ned med 1,7 milliarder kroner. Det får de ellers ofte gentagne appeller om, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, til at klinge hult.

Argumentationen for at fritage arbejdsgiverne for betaling i resten af 2020 er, at der har ophobet sig en milliardstor egenkapital i AUB. Det er ganske rigtigt et problem, der skal gøres noget ved, men løsningen er ikke at spare samtlige arbejdsgivere for udgiften til at oprette uddannelsespladser. Vi skal tværtimod bruge nye og opsparede midler målrettet til at etablere praktikpladser, hvis vi skal undgå en praktikpladskatastrofe, der kan…”

Udligningsreform og økonomiaftale

“Nu har vi i efterhånden lang tid skullet blive hjemme og holde afstand. Regering og Folketing har primært beskæftiget sig med nedlukning og åbning. Det sidste ser ud til at blive det sværeste. Jeg tror ikke, der tidligere har været så detaljerede centrale retningslinjer for, hvordan man skal agere i kommunale institutioner – alt fra vuggestuer til plejehjem.

Man kan godt glemme, at der er andre ting, der betyder noget, end den forbandede virus, håndvask og -sprit. Men der er trods alt også andet, der har betydning for både den nære og lidt fjernere fremtid.

Selvom Folketinget har stillet kommunerne i udsigt, at merudgifter forbundet med løsningen af ekstraopgaver her under Coronakrisen refunderes, så kan man godt være bekymret for, om der bliver tale om en fuld og hel dækning. For kommunerne kan ikke bare sende en regning og se pengene gå ind på kontoen, nej dækningen skal forhandles mellem KL og finansministeren i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger, som begynder lige straks, nu hvor udligningsreformen er på plads. Selvom der sidder en socialdemokrat for hver af bordenderne i forhandlingslokalet, Nikolaj Wammen som finansminister og Jacob Bundsgaard som formand for KL, bliver der næppe tale om lette forhandlinger. KL har desuden en anden og mindst lige så vigtig opgave i forhandlingerne, og det er at få fjernet serviceloftet, der lægger begrænsninger på, hvor mange penge kommunerne må bruge på bl.a. at løse de borgernære velfærdsopgaver. Hvad nytter det, at der i forbindelse med udligningsreformen er postet nogle milliarder ekstra ud til kommunerne, hvis pengene ikke må bruges? Hvad skal vi i Silkeborg med 14,9 mio. ekstra, hvis vi ikke må bruge dem til at dække det øgede udgiftsbehov til f.eks. børnepasning? Desuden bliver…”

Hvem skal have kroner efter Corona?

Hverdagen har ændret sig for os alle med Coronapandemien. Også det politiske arbejde har ændret sig. I ugerne efter 11/3 skete der det besynderlige, at min kalender langsom blev mere og mere blank i takt med møder blev aflyst, hvor det modsatte plejer at være tilfældet. Siden er det foregået digitalt når byråd eller udvalg mødes, og møderne afvikles betydeligt hurtigere end sædvanlige møder.

Der er meget, der er usikkert i tiden, ikke kun økonomien. Men mon ikke mange har fået øjnene op for, at der er medarbejdergrupper i kommunen, som har ydet en indsats, der ligger langt over det, man kunne forvente, med den løn de får. Sundhedsmedarbejderne har måttet løbe stærkere og stærkere gennem årene i syge- og ældreplejen, pædagogerne har skullet tage sig af stadig flere børn, og nu ved vi, at det sundhedsmæssigt ikke er holdbart, især ikke når der opstår smitsomme sygdomme. Disse medarbejdere skal i forlængelse af Coronakrisen ikke bare tilbage til tiden før Corona, de skal have bedre vilkår – også af hensyn…

Coronakrise må ikke føre til forringet velfærd

Vi skylder alle en stor tak til de mange offentligt ansatte, der yder en fantastisk indsats for at inddæmme coronasmitten og få vores samfund til at fungere bedst muligt i den dybt alvorlige krise, vi befinder os i. Det gælder i allerhøjeste grad personalet i sundheds- og plejesektoren. Det gælder de mange undervisere, der holder vores uddannelsessystem i gang, det pædagogiske personale der sikrer, at dagtilbud er åbne i nødvendigt omfang, personalet på handicapområdet og alle andre medarbejdere, der er med til at sikre, at vigtige samfundsfunktioner ikke bryder sammen under presset.

Det er derfor mildest talt et dårligt signal, der netop er blevet sendt fra KL’s formand, om de økonomiske konsekvenser af coronakrisen. Krisen vil ifølge formanden føre til store forandringer af den kommunale velfærd, som han åbenbart mener må holde økonomisk for, når regningen for krisen skal betales. Borgerne og de ansatte må forvente, at…