Vi skal give plads til Gudenåen

Det kræver høje karakterer til naturfags-eksamen, hvis vi skal løse udfordringerne omkring Gudenåen.

For Gudenåens udfordringer handler om både fysik, biologi og kemi.

Kigger vi på klimaet først, er vi i særligt i fysikkens verden. Vandet har så stor fysisk kraft, at mange generationer før os har konkluderet som en af videnskabens grundlæggere, Francis Bacon, helt tilbage i 1620, da han sagde: ”Vil du herske over naturen, må du adlyde hendes love”.

Så når vi de kommende år får både mere nedbør om vinteren og flere skybrud om sommeren, skal vi arbejde med og ikke mod vandet.

Vi har også udfordringer indenfor biologiens verden. Senest blev det slået fast endnu engang med syvtommersøm i sidste uge, at naturen har det skidt i Danmark. Naturen har for lidt plads, hvilket ikke giver tilstrækkelige muligheder for at modvirke det tab af artsrigdom, som er stærkt bekymrende ikke bare i det midtjyske, men også på verdensplads.

Det gælder også i Gudenåen, hvor vi ligefrem lokalt har påtaget os en international forpligtelse til at passe på vores fælles arv. Det gælder både planter og dyr, og både i og ved Gudenåen.

Kemiens verden er også i høj grad til stede i vores fælles udfordringer med Danmarks eneste flod. Vi tilfører Gudenåen, og dens tilløb, alt for mange næringsstoffer, hvor fosfor og kvælstof er de største syndere. Det nærer blandt andet grøden og medvirker til døde områder i fjorde og hav. Også det skal vi arbejde langt mere med, blandt andet ved udtagning af landbrugsarealer og omlægning til økologi.

Løsningerne på udfordringerne er mange forskellige, og de er…

Ret til ledsagelse uanset bopæl

Indespærring er nok for stærkt et ord, men det går i hvert tilfælde hårdt ud over livskvalitet og trivsel, hvis borgere med handicap kun uhyre sjældent får mulighed for at komme uden for hjemmets fire vægge. Vores lovgivning er da også indrettet sådan, at voksne borgere, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, er omfattet af en ret til 15 timers individuel og selvvalgt ledsagelse om måneden.

Mange timer er det ikke, men for nogle borgere med handicap er muligheden for ledsagelse langt mere begrænset. Servicelovens ledsagerordning undtager nemlig nogle borgere med handicap fra retten til individuel ledsagelse. Det gælder borgere, der især på grund af et psykisk handicap har brug for socialpædagogisk støtte i forbindelse med ledsagelsen, og det gælder i praksis også mange andre borgere, der bor i botilbud.

En helt ny landsdækkende undersøgelse fra Landsorganisationen LEV viser, at seks ud af ti borgere med udviklingshæmning, der bor i botilbud, ikke er visiteret til individuel selvvalgt ledsagelse, mens hver fjerde, der er tildelt de månedlige 15 timer, i praksis ikke får ledsagertimerne i fuldt omfang. Lovgivningen rummer nemlig mulighed for at reducere i de tildelte timer, hvis man bor i et botilbud. I stedet skal der gives ledsagelse som en integreret del af tilbuddet, men det sker reelt kun i meget begrænset omfang.

Problemet er ikke nyt. Det har eksisteret i årevis, og i takt med stigende…

Onlinedebatten er blevet en demokratisk styrke

“Jeg anerkender til fulde min byrådskollega Johan Brødsgaards oplevelse af svaghederne ved onlinedebatten, og debattens skadelige virkninger på demokratiet. Min oplevelse er dog, at gevinsterne for demokratiet ved onlinedebat langt opvejer skaderne.

Så, i min oplevelse, er onlinedebatten blevet en demokratisk styrke.

Grundlæggende handler gevinsterne ved onlinedebatterne om, at mange flere deltager i den demokratiske samtale. Før onlinedebatten krævede deltagelse i den demokratiske debat – stort set – et partimedlemsskab eller et avisabonnement. Som vi alle ved, har aviserne haft flere abonnenter, og partierne flere medlemmer. Både partier og aviser er nu for menigmand i højere grad til stede online end fysisk.

De sociale medier, og den medfølgende onlinedebat, er den primære kanal til dialogen med familien Silkeborg i dag.

Udfordringen ved onlinedebatten er dog støjen.

Alle kan nu give sin mening til kende i den demokratiske debat. Det koster ikke noget, hverken at skulle flytte sig til et møde i partiet eller pengene til et abonnement til avisen. Og det kan ske uafhængigt af tid og sted. Det giver adgang til de mange frem for – som tidligere – de få.

Det giver støj, meget støj, rigtigt meget støj. Og der er umiddelbar adgang til støjen, uden filter.

Så man må selv, som politisk stærkt engageret i den demokratiske samtale som eksempelvis Johan og jeg som byrådsmedlemmer, filtrere støjen fra.

Det er faktisk…”

Praktikpladskatastrofe skal forhindres

“Coronakrisen ser ud til at få dybt alvorlige konsekvenser for mange af de unge, der har valgt at tage en erhvervsuddannelse. I marts måned blev der kun indgået halvt så mange uddannelsesaftaler som i samme måned sidste år. I enkelte brancher er nedgangen på ikke mindre end 90 procent. Tusindvis af elever og lærlinge vil stå uden en praktikplads om ganske kort tid, hvis der ikke handles politisk.

I den situation har den borgerlige opposition netop valgt at fremsætte forslag om at stoppe arbejdsgivernes indbetaling til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, AUB, der er den helt afgørende kilde til finansiering af praktikpladser på erhvervsuddannelserne. Står det til de borgerlige, skal arbejdsgiverne midt i en gigantisk praktikpladskrise skære deres bidrag ned med 1,7 milliarder kroner. Det får de ellers ofte gentagne appeller om, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, til at klinge hult.

Argumentationen for at fritage arbejdsgiverne for betaling i resten af 2020 er, at der har ophobet sig en milliardstor egenkapital i AUB. Det er ganske rigtigt et problem, der skal gøres noget ved, men løsningen er ikke at spare samtlige arbejdsgivere for udgiften til at oprette uddannelsespladser. Vi skal tværtimod bruge nye og opsparede midler målrettet til at etablere praktikpladser, hvis vi skal undgå en praktikpladskatastrofe, der kan…”

Udligningsreform og økonomiaftale

“Nu har vi i efterhånden lang tid skullet blive hjemme og holde afstand. Regering og Folketing har primært beskæftiget sig med nedlukning og åbning. Det sidste ser ud til at blive det sværeste. Jeg tror ikke, der tidligere har været så detaljerede centrale retningslinjer for, hvordan man skal agere i kommunale institutioner – alt fra vuggestuer til plejehjem.

Man kan godt glemme, at der er andre ting, der betyder noget, end den forbandede virus, håndvask og -sprit. Men der er trods alt også andet, der har betydning for både den nære og lidt fjernere fremtid.

Selvom Folketinget har stillet kommunerne i udsigt, at merudgifter forbundet med løsningen af ekstraopgaver her under Coronakrisen refunderes, så kan man godt være bekymret for, om der bliver tale om en fuld og hel dækning. For kommunerne kan ikke bare sende en regning og se pengene gå ind på kontoen, nej dækningen skal forhandles mellem KL og finansministeren i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger, som begynder lige straks, nu hvor udligningsreformen er på plads. Selvom der sidder en socialdemokrat for hver af bordenderne i forhandlingslokalet, Nikolaj Wammen som finansminister og Jacob Bundsgaard som formand for KL, bliver der næppe tale om lette forhandlinger. KL har desuden en anden og mindst lige så vigtig opgave i forhandlingerne, og det er at få fjernet serviceloftet, der lægger begrænsninger på, hvor mange penge kommunerne må bruge på bl.a. at løse de borgernære velfærdsopgaver. Hvad nytter det, at der i forbindelse med udligningsreformen er postet nogle milliarder ekstra ud til kommunerne, hvis pengene ikke må bruges? Hvad skal vi i Silkeborg med 14,9 mio. ekstra, hvis vi ikke må bruge dem til at dække det øgede udgiftsbehov til f.eks. børnepasning? Desuden bliver…”

Hvem skal have kroner efter Corona?

Hverdagen har ændret sig for os alle med Coronapandemien. Også det politiske arbejde har ændret sig. I ugerne efter 11/3 skete der det besynderlige, at min kalender langsom blev mere og mere blank i takt med møder blev aflyst, hvor det modsatte plejer at være tilfældet. Siden er det foregået digitalt når byråd eller udvalg mødes, og møderne afvikles betydeligt hurtigere end sædvanlige møder.

Der er meget, der er usikkert i tiden, ikke kun økonomien. Men mon ikke mange har fået øjnene op for, at der er medarbejdergrupper i kommunen, som har ydet en indsats, der ligger langt over det, man kunne forvente, med den løn de får. Sundhedsmedarbejderne har måttet løbe stærkere og stærkere gennem årene i syge- og ældreplejen, pædagogerne har skullet tage sig af stadig flere børn, og nu ved vi, at det sundhedsmæssigt ikke er holdbart, især ikke når der opstår smitsomme sygdomme. Disse medarbejdere skal i forlængelse af Coronakrisen ikke bare tilbage til tiden før Corona, de skal have bedre vilkår – også af hensyn…

Coronakrise må ikke føre til forringet velfærd

Vi skylder alle en stor tak til de mange offentligt ansatte, der yder en fantastisk indsats for at inddæmme coronasmitten og få vores samfund til at fungere bedst muligt i den dybt alvorlige krise, vi befinder os i. Det gælder i allerhøjeste grad personalet i sundheds- og plejesektoren. Det gælder de mange undervisere, der holder vores uddannelsessystem i gang, det pædagogiske personale der sikrer, at dagtilbud er åbne i nødvendigt omfang, personalet på handicapområdet og alle andre medarbejdere, der er med til at sikre, at vigtige samfundsfunktioner ikke bryder sammen under presset.

Det er derfor mildest talt et dårligt signal, der netop er blevet sendt fra KL’s formand, om de økonomiske konsekvenser af coronakrisen. Krisen vil ifølge formanden føre til store forandringer af den kommunale velfærd, som han åbenbart mener må holde økonomisk for, når regningen for krisen skal betales. Borgerne og de ansatte må forvente, at…

Tyveri for milliarder

Jeg bliver så fly forbandet rasende, når jeg nu for gud ved hvilken gang i TV-Avisen, skal høre om skattesvindel i 100-millionerkroners-klassen. Det er f….. ikke i orden. Lidt senere i TV-Avisen hører vi børnehavebørn, der fortæller, at de ikke altid bliver trøstet, når de bliver kede af det, fordi der er for få voksne i daginstitutionerne.

I dag har vi haft ekstraordinært møde i Sundheds- og Ældreudvalget for at snakke besparelser…

Enhedslistens forslag til minimumsnormeringer

Kun to af landets kommuner vil have nok personale i daginstitutionerne, hvis Enhedslisten kan samle flertal for vores forslag om minimumsnormeringer. Ingen af dem ligger i Midt- og Vestjylland. Tværtimod ligger de fleste kommuner her i den absolut lave ende, viser en ny undersøgelse fra analyseinstituttet Bureau 2000 af normeringerne i samtlige landets kommuner.

Daginstitutionerne i Struer, Skive, Herning, Viborg, Holstebro og Silkeborg hører til blandt de 25 dårligst normerede i landet, og de ni kommuner i Vestjyllands storkreds skal samlet set ansætte op mod 850 ekstra pædagogiske medarbejdere, hvis de skal opfylde kravet om, at der højst må være tre 0-2 årige børn eller seks børnehavebørn pr voksen i institutionerne.

Undersøgelsen viser, at

Dårlig mental sundhed koster 110 mia. årligt

Jeg har sammen med politiker-kolleger fra Sundheds- og Ældreudvalget og Socialudvalget været til Social- og Sundhedspolitisk topmøde i KL torsdag-fredag i sidste uge. Når jeg læser afvisningen fra fire Venstrebyrødder af at bevilge penge til ‘Kultur på Recept’ ville jeg ønske, at Arbejdsmarkedsudvalget også havde været med til topmødet.

Alle byrådspolitikere er for et år siden blevet præsenteret for folkeundersøgelsen ‘Hvordan har du det’. Af denne undersøgelse fremgår det, at det går den helt forkerte vej med danskernes mentale sundhed.

På KL-topmødet hørte vi bl.a. Vibeke Koushede, seniorforsker ved Statens institut for Folkesundhed, som tager denne problemstilling meget alvorlig. Hun påpeger, at vi ikke kan nøjes med at fokusere på den mentale sundhed, når det er gået galt, der skal også forebyggelse til. Men selvfølgelig…