Læs Jørgen Madsens ordførertale om ny skolestruktur i Silkeborg Kommune
Siden vi i Børne- og Ungeudvalget (BUU) tilbage i oktober gik i gang med denne proces, har vi holdt mange møder, haft mange diskussioner og læst mange kloge papirer. Vi har faktisk også været enige om mange ting.
Når jeg og Enhedslisten ikke er en del af BUU’s forslag om ny skolestruktur, skyldes det især to ting:
- Vi er ikke enige i, at forslaget skal holde sig indenfor den eksisterende økonomiske ramme.
- Vi kan ikke se nogen grund til, at alle kommunens 27 skoler skal være med i skolefællesskaber.
Vi er sådan set enige i den formulering, der er brugt i sagsfremstillingen: At driften skal holdes på et realistisk økonomisk niveau. Det kan alle nok skrive under på. Vi er bare ikke enige om, hvad der er realistisk.
Vi mener faktisk ikke, at det, vi bruger på folkeskolen i Silkeborg Kommune, er et realistisk økonomisk niveau. Derfor har også i budgetforhandlingerne foreslået, at der tilføres beskedne 6.7 mio. kr. Ikke fordi vi mener, at det bringer os op på et økonomisk realistisk niveau, men fordi det svarer til den skævvridningspulje, som omfordeler penge fra skoler med store klasser til skoler med små klasser.
Netop denne pulje understreger, at der er et problem med vores nuværende struktur. Vi synes ikke, at det er rimeligt, at store klasser afgiver lærertimer, for at de små klasser kan få en lærer i alle timer.
Så der skal flere penge til. Meget kan løses med flere penge, men ikke alt.
Vi synes også, at det er nødvendigt, at se på skolestrukturen. Elevprognosen melder om 400 færre elever i kommunen om fem år. Det er der mange forældre, der sætter spørgsmålstegn ved, men jeg har ikke forudsætningerne for at sige, at den ikke passer. Prognoser er selvfølgelig usikre, og der vil være udsving.
400 færre elever 2020/-21 – hver tredje klasse vil have under 20 elever – hver 12. under 15. Det må vi forholde os til. Men vi kan ikke se nogen grund til, at alle 27 skoler skal indgå i skolefællesskaber.
De fleste skoler har velfungerende størrelser, og vi synes sådan set, at de gør det rigtigt godt. Ja, faktisk over evne, når man tænker på, at det ikke foregår på et realistisk økonomisk niveau.
Vi er bekymrede, når det eneste i strukturforslaget, der frigør penge, er at der flyttes elever.
Jeg vil bestemt ikke beskylde nogen i BUU eller forvaltningen for at ønske at flytte rundt med en masse elever. Jeg ved, at de vil flytte så få som muligt. Men det er altså det eneste, der kan frigøre midler inden for den eksisterende, økonomiske ramme.
Fælles ledelser sparer ingen penge. Det styrker måske/forhåbentlig den samlede ledelseskapacitet. Og det kan der godt være brug for.
At lærere underviser på flere undervisningssteder giver heller ikke noget økonomisk. Der kan måske spares lidt på den efteruddannelse, som skal til for at leve op til folkeskolelovens krav om linjefag. Men det batter ikke noget.
Som sagt: Det eneste, der frigør penge, er, at klasserne bliver større, og det kræver, at der flyttes børn. Derfor skal der flere penge til.
Det første år bliver der slet ingen økonomisk gevinst, fordi indfasningen kun omfatter skoleledelserne. Det andet år kan der måske komme lidt penge ud af det. Men ikke mange. Tredje år, hvor overbygningerne er fuldt indfases, vil færre klasser især i overbygningen sikkert begynde at bidrage mere.
Men der er ikke sat en eneste krone af til opbygning af ledelsesteam eller til det ekstra arbejde, der pålægges lærere, der skal undervise på flere undervisningssteder. Eller når flere skolers kulturer skal bringes i harmoni med hinanden.
Som sagt er vi i Enhedslisten alligevel enige i, at noget skal der gøres.
Vi vil kaste os ind i den høringsfase, som vel bliver vedtaget i aften, med et forslag om, at de syv mindste skoler skal finde en naboskole, som de kan gå sammen med i et skolefællesskab.
Det drejer sig om Gjessø, Gjern, Grauballe, Resenbro, Kragelund, Sjørslev og Vinderslev. Vi har ikke sat navn på, fordi vi tror på, at det er de og deres naboskoler bedst til at afgøre.
Ligesom i BUU’s forslag betyder det – en ledelse, et skoledistrikt og en skolebestyrelse.
Vi mener, at vi er nødt til at tage det faldende børnetal alvorligt, og det er de mindste skoler, der er mest sårbare.
Vi vil sikre ”robuste” børnefællesskaber, både af hensyn til børnenes trivsel og af pædagogiske hensyn. Og vi vil sikre, at der er ”robuste” faglige fællesskaber for medarbejderne. På de mindste skoler er der i dag mellem 8 og 12 pædagogiske medarbejdere, som skal kunne dække alle fag, og som skal have tilbud om faglig sparring og at kunne udvikle sig.
Og det ændrer sig ikke frem til 20/21.
Vi har egentlig også tidligere meldt ud, at vi foreslår, at alle overbygningsskoler skal have mindst tre klasser på hver årgang, for at kunne tilbyde et spændende ungdomsmiljø og en bred vifte af valgfag. Det kan bare ikke lade sig gøre. Der er ingen af de nuværende 17 overbygningsskoler, som har plads til at modtage eleverne fra andre overbygningsskoler. Og lovgivningsmæssigt kan man ikke pålægge selvstændige skoler at dele en overbygning.
Hvis det skal blive til noget, kræver det, at der tilføres adskillige mio. anlægs-kr. til skolerne. Det synes vi sådan set også, at der er brug for, men det kræver en langsigtet investeringsplan. Så på kort sigt må vi se, hvor langt vi kan komme ad frivillighedens vej. Fælleselevrådets undersøgelse viser, at der er interesse for det blandt de store elever.
Vi glæder os til den kommende diskussion. Vi glæder os over det store engagement, vi allerede har mødt fra forældrene. Vi glæder os til også at møde elever og lærere i en åben og konstruktiv dialog om fremtidens skole i Silkeborg Kommune.
Og til jer på tilhørerpladserne: – giv ikke op på forhånd. Også politikere kan påvirkes og skifte holdning. Jeg vil endda gå så vidt som at sige, at det også gælder mig!
