At kommunerne faktisk udbyder den service borgerne ønsker, sikres af den demokratiske proces. Det vil sige, at der sker et demokratisk valg mellem repræsentanter for forskellige partier/lister. Men det er ikke nok i Enhedslistens forståelse af demokrati. Til et aktivt demokrati hører også en deltagelse i det daglige forvaltningsmæssige og politiske arbejde (i bl.a. lokalråd, institutionsbestyrelse, ældreråd, græsrodsorganisationer og partiforeningen) og gennem demonstrationer, underskriftsindsamling og læserbreve og ved høringer i forbindelse med fx vedtagelse af lokalplaner, sammenlægning af skoler, nedlæggelse af plejehjem m.m.
Enhedslisten ønsker at etablere lokalråd , altså forummer for diskussion og beslutning mellem valgte repræsentanter, der dækker et område mindre end kommunen og som beskæftiger sig med lokale sager (miljø, planlægning, samarbejde mellem institutioner osv.), der ikke koster penge. Tanken er altså ikke at lave mindre enheder, men at give en mulighed for lokalt samarbejde. Disse lokale fora skal selvfølgelig kunne foreslå ting til kommunalbestyrelsen. Efter kommunalreformen, hvor små kommuner blev lagt sammen til større, er der blevet endnu mere behov for lokalråd. Kommunerne er blevet så store at der er flere byer, blandinger af by og land, og i det hele taget store afstande og meget varierede levevilkår inden for samme kommune.
