Jørgen Madsens ordførertale ved andenbehandling af kommunens budget
Det kan være svært at sætte sig op til en helhjertet fremlæggelse af vores ændringsforslag, når jeg jo ved, at I allerede har skrevet under på, at I vil stemme imod det hele.
Så jeg vil gribe det lidt mere overordnet an.
I en kort periode havde vi faktisk et lille håb om, at den en-procentbesparelse, som I andre har vedtaget, kunne blive opfattet som vores lokale omprioriteringspulje. At i hvert fald de fleste af pengene kunne finde vej tilbage i budgettet.
Det skyldtes ikke mindst, at vi blev enige med S, SF og R om, at vi ville stå sammen om, at de 8.4 mio. som kompensation for friplejehjemmet, de 7.2 mio. til udsatte unge og de 2.8 mio. til fysioterapi skulle tilføres budgettet. Vi havde opfattelsen af, at også det borgerlige flertal anså det for nødvendigt.
”Det ville være som at sparke åbne døre ind”, sagde min optimistiske partikammerat.
Så var vi da halvvejs.
Vi blev klogere. Dels havde vi fejlvurderet flertalsfraktionen klarsyn. Og dels lærte vi, at det kun var os, der mente det alvorligt. Vi mener stadig, at det er nødvendige genopretninger på ældre-, børne- og sundheds- og forebyggelsesområdet. Nu kan S, SF og R så få lov til at stemme imod deres egne forslag.
Jeg vil kort omtale et andet af vores ændringsforslag. De 6.7 mio. kr., som vi foreslår afsat til skolerne.
Det svarer til den ”skævvridningspulje”, som vi arbejder med på skoleområdet. Som omfordeler midler fra skoler med store klasser til skoler med små klasser. Det er noget, der gør ondt på de skoler, som betaler, for de har bestemt ikke for meget i forvejen.
Den pulje symboliserer ganske præcist en af årsagerne til, at vi i BUU har sat forældrene på stort set alle skoler i oprør med forslaget til en ny skolestruktur.
Det havde været klogt og godt for processen, hvis byrådet havde sendt et signal til skoleverdenen om, at vi ved godt, at det er et trængt område.
Jeg vil også knytte et par ord til anlægsbudgettet. Der er ikke meget at flytte rundt med, når så meget er afsat til asfalt og stadion.
Men det undrer os alligevel, at der er afsat 4.5 mio. kr. til Søtorvet, når der ikke er et kendt projekt endnu. At der er afsat 5 mio. til renovering af Torvet må være en fejl. Med mindre den omlægning af ledninger, som foregår nu, betales af denne konto. Det vil jeg da gerne have et svar på af borgmesteren. Og endelig de 2 mio. til Nordskovvej. De kommer heller ikke i spil i 2016. Det er at tage glæderne/sorgerne på forskud.
I stedet kunne vi vælge at renovere Nordvestbadet, som er et åndehul i en forsømt bydel.
Men nej. I andre synes åbenbart, at det er vigtigere med et fint nyt svømmestadion til 130 mio. kr. en gang i næste årti.
Og så vil jeg undlade at komme ind på det åbenlyse misforhold der er mellem de afsatte midler i overslagsårene og de oplagte anlægsbehov, der er på kommunens skoler.
Det lover ikke godt for fremtiden, at alle andre end Enhedslisten i dette byråd er enige om, at der skal laves endnu et sparekatalog på 150 mio. bl.a. som en reaktion på, at den ganske lille regering har skrevet et omprioriteringsbidrag ind i sit regeringsgrundlag.
I stedet for at lægge sig fladt ned for denne ganske lille regering kunne vi vælge at stå sammen med de andre kommuner og sige nej.
For at det ikke skal virke som den rene utopi fostret i en Enhedslistehjerne, vil jeg citere KL’s formand, Martin Damm, som en del af jer deler partibog med.
”Aftalen mellem regeringen og KL fra juli indebærer, at kommunerne afleverer 0,5 milliarder kroner i 2016. Der er ikke aftalt et omprioriteringsbidrag i årene derefter. Det kommer kun, hvis Folketinget beslutter det.”
”Dette omprioriteringsbidrag er udelukkende regeringens ansvar. Det stod allerede i regeringsgrundlaget og var hverken kommunernes opfindelse eller ønske. Det er det stadig ikke. Under årets økonomiforhandlinger lykkedes det KL at begrænse reduktionen i servicerammen til 0,5 milliarder kroner i 2016. Men nu er det op til Folketinget, om de vil stemme for regeringens forslag om at reducere det kommunale udgiftsloft med 2,4 milliarder kroner årligt frem mod 2019. Det vil i så fald føre til besparelser i kommunerne.”
”Kommunerne har i mange år arbejdet målrettet med at få pengene til at række længere og bidrager gerne til at udnytte de offentlige ressourcer bedre. Men Folketinget må være bevidst om, at man ikke finder 2,4 milliarder kroner årligt på ren administration. De lavthængende effektiviseringsfrugter er allerede høstet, og det her vil føre til reelle besparelser.”
Det er da et råb om hjælp! Og jeg synes, at vi skal hjælpe.
Til slut vil jeg påpege et lille dilemma, som vores afstemningsform bringer os ud i. I andre stiller et forslag om at overføre 3 mio. kr. fra bevilling 66, Arbejdsmarkedsoverførsler til bevilling 74, Handicap voksne. Det drejer sig om STU, Særligt Tilrettelagt Undervisning.
Det samme gør vi.
Vi kan så ikke få lov at stemme for jeres forslag – og I stemmer imod vores. Selv om de er enslydende. Det er da fjollet.
Det rejser spørgsmålet, om det ikke skulle kunne lade sig gøre at arbejde med budgetter på en anden måde end denne ”alt eller intet”-model.
Og det kan det faktisk. I Roskilde har de fundet ud af en model, hvor man stemmer for det, man er for – og imod det, man er imod.
Det er da smart.
