Lidt om det glemte værktøj
Af Lene Fruelund, byrådsmedlem
Der udarbejdes rigtig mange lokalplaner i Silkeborg byråd, og på hvert eneste byrådsmøde sendes der lokalplanforslag i høring og/eller byrådet behandler lokalplanforslag, der har været i høring. Det er faktisk et ret omfattende arbejde at sætte sig ind i alle disse forslag, når man ikke sidder i Plan- Miljø- og Klimaudvalget (PMK), som sprøjter alle disse lokalplanforslag ud i en lind strøm. Vi har derfor i Enhedslisten haft nogle tanker om, at vi ville udarbejde en slags tjekliste, over væsentlige punkter, som vi ville forholde os til, når vi kiggede på lokalplaner, for at sikre at lokalplanerne blev bæredygtige.
Inden vi fik udarbejdet tjeklisten skete der imidlertid noget overraskende. Til byrådsmødet i september, blev der forelagt et lokalplanforslag for byggeri af det nye Marienlund Plejecenter på stadiongrunden, og forslaget var vurderet ved brug af kommunens ’bæredygtighedsværktøj’. Det var let og overskueligt at se, om planforslaget var mere eller mindre bæredygtigt.
Lidt baggrund om det glemte værktøj
Sagen er, at det tidligere byråd i Silkeborg i 2013 vedtog noget så fremsynet som et ’bæredygtighedsværktøj’. Værktøjet er lavet som et redskab til brug for at fremtidssikre løsninger på miljø- og klimaområdet, som det hedder i visionen. Konkret kan værktøjet bruges, når der udarbejdes lokalplaner, så man kan få et overblik over, hvor bæredygtig lokalplanen er målt på en række faktorer. Handler det om en lokalplan, der rummer byggeri, ses der bl.a. på om byggeriet forventes at få et lavt energiforbrug, hvordan regnvand håndteres, hvordan affald er tænk håndteret, hvordan det forholder sig med naturområder og mulighed for at færdes i og til og fra området og en række andre forhold. Bruges værktøjet hver gang, der laves en lokalplan, kan man hurtigt få et overblik over, om lokalplanforslaget er bæredygtigt, eller om der er grundlag for forbedringer i forslaget. Imidlertid havde værkøjet ligget helt ubrugt hen i værktøjskassen, og hvorfor det lige kom i brug ved udarbejdelsen af lokalplanforslaget i september er en mindre gåde.
Værktøjet skal bruges aktivt i fremtiden
Hurra, vi jublede og roste PMK med Jarl Gorridsen (V) i spidsen på byrådsmødet i september for at have brugt det værktøj, som vi helt havde glemt kommunen var i besiddelse af. Vi udtrykte samtidig store forventninger til, at alle fremtidige lokalplanforslag ville blive vurderet ved brug af bæredygtighedsværktøjet.
Her blev vi imidlertid skuffede. Til byrådsmødet i oktober var der fremlagt lokalplanforslag, hvor værktøjet ikke havde været i brug. Jarl Gorridsen blev spurgt, venligt men bestemt, om, hvorfor værktøjet ikke havde været i brug. Igen på byrådsmødet her d. 24/11 var der forslag til lokalplaner, som ikke var vurderet ved brug af værktøjet. Nu blev der ikke spurgt venligt ind til, om de ikke kunne finde værktøjskassen. EL’ s to byrødder gik kraftigt i rette med PMK’s manglende anvendelse af værktøjet – også så kraftigt, at Jarl Gorridsen lovede, at det vil blive brugt i fremtiden.
Det glæder vi os til at se, og det vil gøre det betydeligt lettere for os i fremtiden at vurdere, om vi synes et lokalplanforslag skal fremmes, om det skal forbedres eller skrottes med henvisning til forslagets bæredygtighed.
Er du nysgerrig efter at kigge i værktøjskassen, så brug dette link – værktøjskassen er nemlig gemt lidt af vejen på kommunens hjemmeside – måske er det derfor, den ikke har været så meget i brug.
