Der bygges ufatteligt meget i Silkeborg kommune. En del er vi glade for alle sammen, nemlig erhvervsbyggerierne. De ligger langs motorvejen og i Erhvervskorridoren, og de har indtil videre ikke givet anledning til offentlige debatter eller protester. Så er der boligbyggeriet, primært i udkanten af Silkeborg by, hvor der de første år ikke var kritiske røster. Det ændrede sig dog i takt med at husene blev opført så hurtigt, at flere bygherrer ikke kunne nå at få nye tegninger for hver gang, de startede et nyt byggeri, hvorfor de genbrugte tidligere tegninger. Det har fået kritik, berettiget mener jeg, der må gerne være forskel på byggeriet i forskellige områder. Andre boligbyggerier eller planer om byggerier, lidt tættere på Silkeborg centrum, har også høstet kritik dog fra en mere begrænset skare med naboerne, som de mest aktive kritikere.
De byggerier, der har skabt størst furore, er Åviften, Papirtårnet og det kommende byggeri ved Fredensgade og på begge sider af vores gamle politistation. Her er også noget andet og mere på spil, og derfor er det kun naturligt, at rigtig mange borgere har en holdning til byggerierne, for de kommer til at præge vores by de kommende mange årtier. I april var Teatersalen fyldt, da det skulle afsløres, hvem der havde vundet arkitektkonkurrencen om at skabe en ny søfront ved Langsø og forbindelse til Havnen. Der var også mødt imponerede mange borgere frem i juni måned, da der var inviteret til borgermøde om byudvikling. Programmet var tæt besat med oplægsholdere, så det var kun i begrænset omfang, borgerne kom til orde. I begyndelsen af oktober var der inviteret til uddeling af lokale arkitekturpriser og samtidig kickstart på processen med udarbejdelse af en arkitekturpolitik. Også denne gang var borgerne mødt talstærkt frem, men heller ikke ved denne lejlighed var der tid til, at borgerne kom meget til orde, men det stod lysende klart, at det er en politik, som borgerne interesserer sig meget for.
Der er med andre ord et engagement blandt borgerne i kommunen for, hvordan vi skal udvikle kommunens hovedby, Silkeborg. Et engagement og helt sikkert også en idérigdom, som vi bør være glade for og gøre, hvad vi kan, for at bevare – hvis vi vel at mærke har tænkt os som politikere at bruge det til noget. Og det kan jeg være lidt i tvivl om.
For tør vi lade borgernes idérigdom folde sig ud og give dem reel indflydelse? Jeg tror byrådsflertallet føler sig mest trygge ved, at borgerne ikke skal være med til at skabe men alene skal forholde sig til det, andre har skabt. De engagerede borgere får alene mulighed for at komme med forslag til ændringer af allerede udformede planer og projekter, ændringsforslag som mange oplever sjældent bliver fulgt, måske fordi det er svært at lave om på færdige planer? Aktuelt er Fredensgård-projektet med 23 etagers højhus og en karrébebyggelse langs hele Fredensgade sendt i høring, jeg vil blive overrasket, hvis der ændres meget i det projekt. Aktuelt arbejdes der i forvaltningen med udarbejdelse af en arkitekturpolitik. Lokalråd søges inddraget og diverse interessentgrupper. De mange engagerede borgere må forholde sig passive eller nøjes med at følge med på Instagram (hvis man er på det medie) indtil de inviteres på byvandring i maj-juni måned, hvor forslag til arkitekturpolitik er tæt på at være færdig og blive sendt i høring. Og så kan borgerne komme med deres høringssvar og nok få ændret et komma hist og her, mens politikken grundlæggende vil ligge fast.
Jeg tør godt lade borgerne være med til at skabe – er der andre, der tør? MJA har tidligere været med i initiativer, som sikrer debat, vil avisen også være med og facilitere, hvis der skal udvikles og skabes nyt?
Lene Fruelund
Byrådsmedlem for Enhedslisten Ø
Medlem af Socialudvalget
Medlem af Sundheds- og Ældreudvalget
Medlem af Handicaprådet
Medlem af KKR og KL’s socialudvalg
Tlf. 5194 4453
