Af Christian Juhl, folketingsmedlem
Storbritannien offentliggjorde for kort tid siden en rapport på mange tusinde sider om Irak-krigen, og den fælder en knusende dom over krigen. Rapporten slår fast, at det ikke var nødvendigt at gå i krig mod Irak i 2003. Der blev aldrig fundet masseødelæggelsesvåben i landet.
Tony Blair blev på forhånd advaret om at en invasion ville styrke terrorgrupperne i regionen. Rapporten slår også fast, at Blair i et brev til Bush foreslog at forbinde Saddam-regimet med al-Qaeda, for at styrke opslutningen om krigen
Fredsbevægelserne og FN’s våbeninspektører advarede om, at grundlaget for krigen ikke var til stede, allerede i 2003. Krigen blev alligevel tvunget igennem imod FNs sikkerhedsråds beslutninger.
Ifølge Blair (og Anders Fogh Rasmussen) var målet at hindre kaos. Islamisk Stat var det kaos, som vi fik i kølvandet af invasionen.
Der er mange vurderinger af, hvor mange der døde – men vi ved nu, at op mod en million irakere kan være dræbte som følge af invasionen – en invasion, vi nu med sikkerhed ved, blev igangsat på et opdigtet grundlag.
Rapporten tager ikke stilling til, om der bør rejses en sag mod de ansvarlige. Det er i sig selv respektløst over for de mange døde på begge sider. Respektløst.
I Danmark har vi ikke kunnet få en kommissionsrapport. Et flertal i Folketinget (inklusive Liberal Alliance og Alternativet) har accepteret regeringens lukning af Irak-Afghanistan-kommissionen og har stillet sig tilfredse med en historieredegørelse. Flertallet havde ikke engang mod til at beslutte de dokumenter offentliggjort, som var fundet frem inden kommissionen blev nedlagt.
Den britiske undersøgelse øger presset på den danske regering for at få den danske kommission genåbnet. Lad os nu få den danske del af fakta om Irak og Afghanistan. Det drejer sig om ganske alvorlige begivenheder. Om overgreb på civile og om uskyldige, der er blevet udleveret til tortur og drab i Irak og Afghanistan.
Det skylder vi både ofrene og de udsendte soldater at få undersøgt til bunds.
