Tredje gang er lykkens gang

Peter Sig inviterer Jørn Rye Rasmussen til dialogkaffe

I sidste uge fik jeg en gang tæsk i Midtjyllands Avis på debatsiderne. Om den var velfortjent eller ikke, må folk selv afgøre. Det fortsatte siden på facebook. Siden har jeg to gange inviteret uddeleren af tæskene, Jørn Rye Rasmussen, til en kop dialogkaffe. På rigtig SF manér.

Første gang var på Jørn Rye Rasmussen egen facebook profil i torsdags. Intet svar.

Anden gang på min egen politiker side på facebook i lørdags. Heller intet svar.

Måske Jørn Rye Rasmussen har forladt facebook for en stund? I så fald må denne tredje gang være lykkens gang, for jeg ved, han læser avisen.

Så Jørn Rye Rasmussen, er du klar på en kop dialogkaffe? Eller foretrækker du at sidde der bag skærmen og uddele tæsk til repræsentanter for folkestyret?

Jeg venter stadig på svar.

Som sagt er hvor, hvornår og hvem helt op til dig. Tid, sted og deltagere – dit valg.

Jeg kommer – alene bevæbnet med mine ord. Og jeg lover at lade de grimme ord blive hjemme.

 Peter Sig Kristensen

Medlem af byrådet i Silkeborg Kommune for Enhedslisten