Der blev sagt mange ord under den 3 1/2 times lange debat om budget 2020 – dog ikke konkrete forslag til, hvor vi kan finde, eller hvordan vi kan skaffe de manglende 60-100 mio. der skal til, for at budgettet for 2020 når et niveau, hvor bare status quo kan opretholdes. Peter Sig Kristensen (billedet) gjorde dog opmærksom på, at vi sidste år på samme tidspunkt i budgetforhandlingerne fandt adskillige mio. i den uge, der gik fra 1. behandlingen af budgettet, til der lå et færdigt budgetforlig. Peter efterlyste også et svar fra borgmesteren på, om der er udsigt til at finde et tilsvarende antal mio. i år. Han fik dog ikke noget svar ud over, at han vil gøre sig umage for at finde så mange penge, som han kan! Der var til gengæld heller ikke andre af byrådets partier, der kom med tilsagn om at ville tilføre flere midler til de stærkt pressede velfærdsområder.
Lene Fruelunds budgettale ved 1. behandling
For os i EL er det ikke blot vigtigt, at budgettet stemmer på bundlinjen, det skal være realistisk og gennemsigtigt. Og hvad vil det så sige?
Lad os bruge Sundheds- og Ældreområdet som eksempel. Her er afsat 820 mio. til 2020 og det samme i overslagsårene. Det er ca. 20 mio. mere end budgettet for i år – det lyder jo godt – men det er samtidig ca. 20 mio. mindre end det forventede regnskab for i år! Når vi ser på udviklingen indenfor sundhedsområdet, som tegner sig for en stor del af udgiftsstigningen de seneste år, så er der intet – som absolut intet – der tyder på, at sundhedsområdet har fundet sit leje, og at udgifterne hertil ikke forsat vil stige mere end demografien tilskriver.
Vi kan i SÆU konstatere, at hvis vi blot skal have dækket udgifterne til det helt aktuelle behov, så skal budgetrammen for udvalget op på godt 845 mio. – altså forøges med 25 mio. Og de 16 mio. som står på ØKEs budget, men som stammer fra værdighedsmia. skal naturligvis også tilgå udvalget. OG så er der stadig ikke penge til at dække øgede udgifter indenfor området! Og for lige at sætte den sidste trumf på, så forudsætter det også, at merforbruget fra sidste år og det forventede merforbrug i år ikke skal overføres til 2020 – det er ca. 57 mio. Disse vigtige oplysninger bør fremgå af et budget, ellers er det ikke hverken realistisk eller gennemsigtigt.
Jeg kan konstatere at nøjagtig det samme gør sig gældende for socialområdet. Her er budgetrammen også mindre end det forventede faktiske forbrug for 2019. Her skal der tilføres 17 mio. alene for at holde det nuværende niveau. At udgifterne til dette område gennem årene er steget langt mere end den almindelige befolkningsudvikling tilsiger, er ikke noget nyt. Det har der blot ikke været taget højde for de foregående 6 år.
At udviklingen er alarmerende, er der ingen i byrådet, der kan sige sig fri for at vide, for I har i flere omgange fået fremlagt resultater fra den analyse, der blev iværksat som følge af sidste års budgetoverskridelse. I flg. analysen forventes der en udgiftsstigning på 2-cifrede millionbeløb i hvert af årene fremover. Det harmonerer jo slet ikke med et budgetforslag, der opererer med faldende udgifter i overslagsårene.
Endelig er der også problemer med realismen og gennemsigtigheden i budgetforslaget til børn og unge med særlige behov. Andelen af børn, der har fået en diagnose inden de fylder 15 år er mere end fordoblet de sidste 7-8 år, og intet tyder på, at vi har nået toppen. Her skal der tilføres yderligere 15 mio. for at fastholde det nuværende niveau.
Lægger jeg disse beløb sammen, kommer vi op yderligere 57 mio. i udgiftsbehov, BARE FOR AT HOLDE STATUS QUO. Det stiller nogle større krav til borgmesterens evner som tryllekunstner end ved den første umiddelbare betragtning.
Det er disse fundamentale økonomiske fordringer, vi bør lægge os i selen for at finde en løsning på. Så kan penge til alle andre gode og fornuftige småønsker til budget 2020 sikkert findes ved at flytte lidt rundt med midlerne på nogle af de eksisterende konti. Således ser vi i EL gerne, at vi forøger kvoten til byggeri af almene boliger, herunder også små billige boliger til nogle af vores mere udsatte borgere. Vi ønsker os også en borgerrådgiver igen, den funktion har mange borgere savnet siden den skjult i et budgetforlig for 3-4 år siden blev nedlagt. Vi vil også gerne afsætte et beløb til rekruttering indenfor sundheds- og omsorgsområdet ved at åbne for flere voksenelever og løn under uddannelse til Social- og Sundhedshjælper for de lidt mere modne mennesker, der på grund af familieforpligtelser ikke kan klare sig med en SU – det vil være en god for fornuftig investering. Og således har de øvrige partier sikkert også nogle mindre ønsker. Men lad os tage fat på det fundamentale først.
