”Det er dyrt at være fattig”

Dette gamle ordsprog kan aktuelt godt bruges som beskrivelse af vores sundhedsvæsen, hvor der i dag ikke er sammenhæng mellem mængden af opgaver og aktuelle resurser. Gennem længere tid har vi i medierne kunnet følge udmeldingerne om de økonomiske trængsler, der er dagligdagen i vores fælles offentlige sundhedsvæsen, og dette er med god grund. Århus Universitetshospital kæmper fortsat med økonomien, fordi der ikke er overensstemmelse mellem de opgaver, der skal løses og de ressourcer, der er til rådighed. Vi kan kun håbe at de nye akuthospitaler på sigt vil kunne bidrage til et hurtigere og mere effektivt sundhedsvæsen. Men det kræver dog tid og ressourcer at nå så langt. Det gør man ikke fra den ene dag til den anden.

 

Vi ved, at vi som borgere bliver flere og flere ældre og med alderen stiger desværre ofte antallet af behandlingskrævende skavanker og sygdomme. Vi ved at det offentlige sundhedsvæsen siden 2002 og frem til 2018 årligt har skabt en produktivitetsstigning på ca. 30%. Vi ved, at det kræver ressourcer og tid at flytte en række funktioner sammen, og at opbygge en ny fælles arbejdskultur og nye arbejdsgange, således som det er tilfældet for det det nye Århus Universitetshospital, hvor en række gamle hospitaler i Århus nedlægges og opgaver flyttes sammen. Hertil kommer nye krav om, at de nye akuthospitaler skal levere 8% i effektivisering, og det skal udmøntes, når byggerierne tages i brug. Det gør man ikke uden det mærkes i dagligdagen. Det slider på personalet og ledelsen.

 

Samtidig får vi fra den nuværende regering tudet ørerne fuld med, at aldrig har man postet så mange penge i hospitalsvæsenet som nu. Men størrelse af penge skal jo vurderes i forhold til mængden af opgaver. Aktuelt har det tvunget Århus Universitetshospital i knæ, hvor resurserne ikke bruges på at optimere driften, men i stedet bliver brugt på at få løst nødvendige opgaver ved overflytning til andre hospitaler inkl. privathospitaler. Det bliver skruen uden ende, og det vil svække hospitalets økonomi yderlige. Den nuværende regerings løsningsforslag er en sundhedsreform. Vi har i den aktuelle situation ikke brug for flere reformer. Der er derimod brug for flere ressourcer til at afslutte de igangværende store omstillinger. Indsatsen i patientbehandlingen styrkes generelt ved at sikre ro og stabilitet for sundhedsvæsenets ansatte, som i dag konstant bliver konfronteret med besparelser og effektiviseringer.

 

Enhedslisten har op til de kommende budgetforhandlinger mellem regering og regioner forslået  at hospitalsvæsenet her og nu skulle tilføres 2 milliarder til det somatiske sundhedsvæsen samt 1 milliard til det psykiatriske område. Herefter med afsæt i bl.a den demografiske udvikling yderligere en 2 % årlig vækst i perioden 2019-25. Danske Regioner har på deres nyligt afholdte generalforsamling vedtaget – på forslag fra Enhedslisten – at fjerne det sidste krav om 2 % produktivitetsstigninger i det regionale sundhedsvæsen, samt lempelse af anlægsloftet. Desuden ved generalforsamling at man skulle forfølge kravet om 2 milliarder til at styrke patientbehandlingen generelt. Disse forslag om ændringer og fjernelse af krav om besparelser må fastholdes uanset farven på regeringen efter det kommende valg. Forhandlingerne kommer ikke til at ske uden sværdslag, så derfor er det nødvendigt at øge arbejdspladsernes pres på forandringer. Der er brug for statspenge, da regionerne jo ikke kan udskrive skatter. Derfor hermed en kraftig opfordring om at fortsætte debatten med fokus på behovet for flere resurser til sundhedsvæsenet fremfor til skattelettelser. Alt andet vil bidrage til at nedsmelte vores fælles offentlige sundhedsvæsen og bidrage til øget ulighed i sundhed. Lad det blive en del af den kommende folketingsvalgkamp.

Else Kayser.

Regionsmedlem for Enhedslisten Region Midtjylland.

Folketingskandidat. FTV- 2019