Byrådets 31 medlemmer er valgt til at træffe beslutninger, og vi har i Silkeborg en borgmester, der ofte siger, at han er klar til “at stå på mål for beslutningerne”. For ham betyder det, at der er valg hvert fjerde år, så borgerne kan jo bare skifte ham ud, hvis de ikke er enige i de beslutninger, der træffes.
Nu er afgivelse af en stemme til valg oftest betinget af flere forskellige forhold og ikke kun en enkelt sag. Således vil et genvalg til Steen Vindum og Hans Okholm ikke kunne tages som udtryk for, at alle, der afgiver deres stemme på en af de to næste år i november, er enige med dem i holdningen til Fredensgård-projektet. Derfor er det noget pjat at sige, at hvis du ikke er enig med mig i en given sag, kan du lade være med at stemme på mig næste gang. Det er en måde at affeje borgere, der gerne vil involvere sig, men som man er uenig med. Omvendt, hvis jeg nu tager helt fejl, vil Enhedslisten formodentlig kunne forvente at få rekord mange stemmer til næste valg fra borgere, der ellers traditionelt stemmer borgerligt. Det ville være dejligt, men sådan går det næppe. Til gengæld kan en folkeafstemning om et specifikt spørgsmål give borgerne lejlighed til at afgive deres stemme uden skelen til alle mulige andre spørgsmål, og om man traditionelt stemmer rødt eller blåt – men det kræver naturligvis, at spørgsmålet kan formuleres præcist og utvetydigt, og det kan være vanskeligt i sager som f.eks. Fredensgård, som også Hans Krabbe var inde på i sin leder i fredagsavisen. Men det kan selvfølgelig lade sig gøre, og det er vi villige til at overveje.
At være valgt til byrådet er efter Enhedslistens opfattelse ikke det samme som, at vi kan give os selv frie hænder i hele byrådsperioden, bare vi står på mål for de beslutninger, vi træffer. Mange af byrådets beslutninger er af stor betydning for kommunens borgere, og efter vores opfattelse, træffes de bedste beslutninger efter dialog med borgerne og ikke efter debat i et ekkokammer. Men dialog forudsætter lydhørhed, og det er lettere at være lydhør i starten af en proces, end når vi nærmer os slutningen. Når det kommer til lokalplaner og byudvikling, er vi i Silkeborg ikke ret gode til at involvere borgerne på et tidligt tidspunkt. Fredensgård er det seneste eksempel, hvor borgerne alene får mulighed for at forholde sig til det færdige projektforslag. Og her er det efter Enhedslistens mening dårlig stil at sige, at vi har haft en højhusstrategi siden 2008, så enhver har vidst, at der kunne komme et højhus med netop denne placering, og hvis du ikke brokkede eller blandede dig eller boede her dengang i 2008, så må du bare leve med strategien, som den er. Det klinger også ufatteligt hult, når de selv samme byrødder har stemt for utallige andre ændringer af vedtagne planer på tværs af, hvad mange borgere troede lå fast, fordi de netop var vedtaget af det nuværende eller et tidligere byråd.
I følge vores opfattelse begår vi som byråd den samme fejl igen og igen på dette område. Aktuelt arbejdes der med en arkitekturpolitik for kommunen. Når den engang er færdig til efteråret, sendes den i høring hos borgerne. Så glæd dig til efteråret, så får du mulighed for at give din mening til kende om indholdet i et glittet dokument med smukke billeder fra hele kommunen. Men hvorfor bliver borgerne ikke inviteret til at være med i udformningen af politikken? Det foreslog Enhedslisten faktisk på et byrådsmøde, men det blev stemt ned af alle de andre i byrådssalen.
Nu kunne vi i lørdagsavisen se, at en journalist og fotograf havde været på bytur med Hans Okholm, for nu har han fået den idé, at vi skal have parkeringshuse i flere af byens gårdrum. Så kan det nemlig blive muligt at give tilladelse til at forhøje nogle af de mange lave huse, der ligger i midtbyen, eller måske rive dem ned og bygge nye høj(ere) huse. For med P-huse bliver der P-pladser nok til flere borgere med biler! Synes hovedparten af borgerne i Silkeborg mon det er en god idé? Det ved vi ikke. Et flertal i byrådet er måske heller ikke interesseret i at vide det, for er borgerne uenige, kan de jo bare lade være med at stemme på de politikere, der går ind for, at vi skal trække stadig flere biler ind i midtbyen og bygge P-huse. P-huse, som sjældent er andet end triste betonkasser (det er billigst), men som fortalerne sikkert vil forsvare med, at de da kan begrønnes!
Og så kommer vi til spørgsmålet, som vi stiller i overskriften: Hvem skal bestemme byudviklingen? Bygherre, entreprenører, arkitekter, VVS’ere eller andre specifikke grupper med pengekassen i orden? Eller skal det på demokratisk vis være byrådet efter involvering og grundig dialog med kommunens borgere? Vi er ikke i tvivl – er du?
PS Vi vil i øvrigt også gerne stille os til rådighed for en journalist og en fotograf til en byrundtur, hvor vi kan fortælle om vores visioner for udvikling af midtbyen. Vi kan godt afsløre, at den ikke rummer P-huse i gårdene.
På vegne af
Jørgen Madsen – tidl. Byrådsmedlem
Peter Sig Kristensen – byrådsmedlem
Lene Fruelund – byrådsmedlem
