Suppe og snak

Enhedslisten Silkeborg bød på varm suppe og en snak om politik

suppe1

To byrådsmedlemmer, et folketingsmedlem, en ny folketingskandidat og en flok aktivister serverede lørdag – traditionen tro – varm suppe for de forbipasserende, småfrysende silkeborgensere. Mange tog imod tilbuddet og fik sig også en politisk snak.

suppe2

I år havde partiet valgt at kombinere den månedlige træffetid for byrådsmedlemmerne med den årlige suppeservering – og samtidig kunne silkeborgenserne møde Silkeborg Syd-kredsens nye folketingskandidat, Jakob Sølvhøj, der er formand for den pædagogiske sektor i FOA.

Var du en af dem, der ikke nåede på Torvet, kan du hente opskriften på kyllinge-, kartoffel- og porresuppe med ingefær og chili her. God appetit.