Ingen vej udenom?

Frank Borch og konsorters påståede miljøvenlighed er ikke andet end sød glasur på en bitter kage med uspiselige ingredienser

Mikael_web
Læserbrev af Mikael Hasle

Onsdag lagde Midtjyllands Avis endnu en gang spalter til udvalgsformand Frank Borchs (K) fantasier om Nordskovvej – ’Der er ingen vej udenom,’ siger den bilfikserede politiker.

Sammesteds siger Borch, at ’Jeg mener faktisk, at det er i alles interesse, at vi passer på naturen i Silkeborg, og at det i høj grad også er i tråd med kommunens brand som grøn og miljørigtig.’

Det vil altså sige, at Frank Borch og konsorter vil fastslå Silkeborg Kommunes påståede status som grøn og miljørigtig ved at fælde bøgeskov og gøre livet endnu mere risikabelt for truede dyrearter. Det er da en selvmodsigelse med noget godaw i!

Men du har ikke ret i dine påstande, Frank Borch: Der er nemlig en vej udenom. Hvis du et øjeblik løfter blikket fra speedometeret og kigger dig omkring i verden, vil du opdage, at mange byer er begyndt at gå i en helt anden retning end dit forstenede bilparadis. I flere og flere byer, hvis politikere er langt mere fremsynede og miljøtænkende end dig, er man begyndt at lukke for privatbiler og afløse dem med billig eller gratis offentlig transport. Der har man nemlig indset, at biler i byerne ikke gør nogen som helst gavn – medmindre, selvfølgelig, man anser luftforurening og færdselsulykker som gavnlige.

Du, Frank Borch, har over for undertegnede tilstået, at man i planlægningsarbejdet med Nordskovvej ikke har brugt ét minut, ikke én krone på at diskutere og undersøge mulighederne for at mindske biltrafikken ind til bymidten. Grunden til denne undladelsessynd er, at udvalget ikke har anset mulighederne for realistiske.

Derfor skal kommunens natur efter din og byrådsflertallets mening belastes af ydeligere ødelæggelse. Det betyder, at de hundredevis af bilister, der hver morgen kører alene ind til byen i hver sin bil, skal forkæles og ikke indordne sig under hensynet til natur og miljø.

Det er simpelthen for sølle! Der er en vej udenom, Frank Borch – så brug den dog!