Om økonomisk ansvarlighed og politisk redelighed

En kommentar til makkerparret Hans Okholm og Johan Brødsgaard (og Flemming Heiberg, som måske snart bliver den tredje musketér). I har åbenbart startet en føljeton i MJA om økonomisk ansvarlighed i Silkeborg kommune. I første afsnit var der en grov fejl, som jeg påpegede overfor jer direkte i en mail og ikke her i avisen. I skrev: “Tilbage i august 2019 stemte byrådet om et forslag fra SF, der skulle tage hånd om budgetoverskridelserne på socialområdet og sundhed/ældre. Det udmøntede sig i en redningsplan, hvor alle andre udvalg leverede økonomi (samlet set 20 mio.) til de to fagudvalg.” Det er direkte forkert. De to udvalg fik ikke så meget som én eneste krone tilført af de 20 mio. De blev tilført kommunens kasse. Og nu gentager I så påstanden i 2. del af føljetonen, men det bliver det ikke mere rigtigt af. Hele øvelsen sidste efterår gik ud på at nedbringe kommunens forventede samlede merforbrug for 2019 med det formål, at forsøge at undgå statslige sanktioner.

Det er et faktum at Sundhed/Ældre og Socialudvalget var og er de to udvalg med udsigt til den største budgetoverskridelse, men det tror pokker, når byrådsflertallet mener, at de to udvalg kan og skal koge suppe på et søm. For det er nemlig også et faktum, at byrådsflertallet år efter år ikke øger bevillingerne i samme takt, som opgaverne i de to udvalg øges.

Nu fremturer I med, at udvalgene bare skal foretage nogle prioriteringer og se at få ryddet op! Det er en ubehagelig og efter min mening grov anklage at påstå, at de to udvalg har rod i økonomien og ikke vil prioritere. Der er vedtaget betydelige besparelser gennem de sidste par år på de to områder. Det er ikke fremmende for samarbejdet om løsning af kommunens økonomiske udfordringer og det kommende budget for 2021.

Der ligger mange forslag til besparelser på sundheds- og ældreområdet. Vi kan f.eks.nedlægge nogle af de små plejehjem, ændre rengøringen fra hver tredje til hver fjerde eller femte uge, lukke daghjem og fælles for ældre- og socialområdet kan vi gøre det endnu vanskeligere at komme gennem nåleøjet og få hjælp. Alt sammen noget, som jeg formoder de “tre musketerer” ville bakke op om, men som vi trods alt er nogle ansvarlige udvalgsmedlemmer, der afstår fra. Det er for mig og Enhedslisten vigtigere at være ansvarlig overfor de mest udsatte af vores borgere end overfor et budget, som vi allerede i forbindelsen med forhandlingerne i efteråret 2019 gjorde opmærksom på ikke ville kunne overholdes på nogen mulig måde, med mindre der skulle foretages markante besparelser. Denne advarsel valgte alle undtagen EL og DF at sidde overhørig med vedtagelse af budget 2020.

Økonomisk ansvarlighed handler først og fremmest om en overordnet prioritering i byrådet, når der lægges budgetter. Firkantet – og selvfølgelig lidt fortegnet – sagt: asfalt eller ældre, svømmecenter eller socialt udsatte. Vil man ikke foretage denne overordnede prioritering, må de tre musketerer gå ind i kampen og fortælle hvilke plejehjem, der skal nedlægges eller hvor lille et nåleøje, man kan acceptere, at borgerne skal igennem for at få hjælp.

Lene Fruelund

Byrådsmedlem for Enhedslisten

Medlem af Sundheds- og Ældreudvalget og Socialudvalget

Medlem af Handicaprådet

Medlem af KL’s Socialudvalg