Nyt kommunalpolitisk program fra Enhedslisten!

Om mindre end 50 dage er der kommunalvalg.

Enhedslisten går til valg under overskrifterne:

Silkeborg er børnenes kommune

Vi vil have sundhed, social ansvarlighed og de ældre i centrum

Den grønneste kommune – klimahandling, mere natur og borgerne med

Du finder hele vores nye kommunalpolitiske program under menuen Byrådsarbejdet.

Eller tryk på “Læs mere” knappen for neden for et direkte link, som af tekniske årsager ikke kan vises direkte her i uddraget.

Svar til Dorthe Brix

“Kære Dorthe Brix

Tak for din kronik i MJA torsdag d. 5/8. Det er endnu en vigtig beretning fra sundheds- og omsorgsområdet i Silkeborg kommune. Der har været et par stykker her i sommerens løb, og alle tegner et billede af ekstremt pressede forhold for de ansatte med mulige konsekvenser for omsorgssvigt af de borgere, I løber så stærkt for at hjælpe. Du er således heller ikke den første her i sommerens løb, som har valgt at forlade jobbet. Det beklager jeg dybt, for det gør kun situationen endnu værre. Det er almindeligt kendt, at det er vanskeligt at rekruttere nye medarbejdere, både sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere og – assistenter. Så enhver opsigelse anser jeg som et stort tab.

Du efterspørger en reaktioner fra politikerne, og her får du en fra mig.

Jeg har som medlem af Sundheds- og Ældreudvalget og som en af to byrådsmedlemmer fra Enhedslisten mindste én gang hvert år i nu snart 8 år påpeget, at budgettet til området er for lille. De problemer, du påpeger kan simpelthen ikke løses uden flere penge til flere ansatte. Noget kan gøres indenfor budgettets rammer – du peger på dårlig modtagelse af vikarer, og f.eks. kan der gøres en indsats for at guide og hjælpe ledere og medarbejdere til at tage langt bedre imod vikarer, som måske for første gang stifter bekendtskab med området. Det vil også kunne give den vigtige sideeffekt, at nogle…”

Ingen penge til nødberedskab

“Hjemmesygeplejen blev i allersidste sekund trukket ud af den igangværende strejke, fordi Silkeborg Kommune ikke har ansatte nok til at stille nødberedskab, når nogle af sygeplejerskerne strejker, og der kan ikke hyres vikarer under en konflikt.

Det skabte berettiget opmærksomhed over hele landet og stor frustration og vrede blandt kommunens sygeplejersker.

Det forstår vi godt, og vi kan også godt forstå, hvis denne vrede og frustration vokser nu, hvor sygeplejerskerne kan se, at der er indgået en budgetaftale, hvor der er fundet penge til mange områder, men ikke til hjemmesygeplejen og heller ikke til hjemmeplejen eller plejecentrene.

Fra Enhedslistens side forsøgte vi at få opbakning til, at der skal flere penge til området, men det stod vi alene med.

I lørdagsavisen kan vi læse, at SF og Socialdemokratiet faktisk også synes, at der skal flere penge til området, så måske kan det lade sig gøre at skaffe økonomi til bedre normeringer, inden budgettet skal vedtages i efteråret. Også Dansk Folkeparti ønsker forbedringer. Så er der flertal, hvis viljen er der.

Fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne, Pia Medom gentager et spørgsmål fra sidste år til politikerne i et læserbrev den 28. juni: ”Ønsker I hjemmesygepleje, der er med til at sikre borgere i Silkeborg Kommune gode forløb? Eller ønsker I at hjemmesygeplejen skal levere brandslukning?”

I Enhedslisten brugte vi faktisk dette citat under budgetbehandlingen i byrådssalen sidste år.

Det hjalp heller ikke dengang. På trods af mange gode høringssvar blev det ikke plads til bedre normeringer i en budgetaftale indgået af alle byrådets partier, undtagen Enhedslisten.

I denne byrådsperiode er der i alt sparet 51 mio. kr. på sundheds- og ældreområdet. Vi har stemt imod dem alle.

Vi opfordrer sygeplejersker og…”

PRESSEMEDDELELSE: Budgetforslag giver mere ro på socialområde

“Enhedslisten tilslutter sig for kun anden gang en budgetaftale i Silkeborg Kommune. Det er også første gang i de snart otte år, Enhedslisten har siddet i byrådet, at der ikke er indbygget besparelser i budgettet på velfærdsområderne:

“Men træerne er ikke vokset ind i himlen – Enhedslisten mener, der mangler et vigtigt fokus på en forbedring af bemandingen indenfor hjemmeplejen og hjemmesygeplejen”, siger Lene Fruelund og fortsætter: “Det er beskæmmende, at vi her i kommunen ikke har bemanding nok til at kunne sikre et nødberedskab. Til gengæld er vi meget begejstrede for, at der nu endelig er lagt op til en pæn forhøjelse af Socialudvalgets budget”.

Lene Fruelund har fra sin plads i Socialudvalget været den mest markante – og i virkeligheden den eneste konsekvente – kritiker af den underbudgettering, der har fundet sted gennem flere år. Aftalen byder på et løft på 50 mio. over to år og en tilkendegivelse af, at merforbruget i 2021, som forventes at blive på op mod 40 mio. nok vil blive dækket ind andet steds fra.

“Det vil ikke betyde at alle økonomiske udfordringer på området er løst, men det vil…”