Byrådet afholdt sit årlige målseminar fra onsdag morgen til onsdag aften. Langt det meste af dagen gik med at forholde sig til det store ’hemmelige’ sparekatalog på 100 mio. som byrådsmedlemmerne har fået.
Men det hele foregår på en totalt bagvendt måde efter Enhedslistens byrådsmedlemmers opfattelse.
Først lidt baggrund. Lige siden sidste sommer har det været kendt, at Sundheds- og Ældreudvalget ikke kunne overholde deres budget. Endnu længere tid har det været kendt, at Socialudvalget heller ikke kunne overholde deres budget. Udsagn om at kommunens budgetoverskridelser sammen med andre kommuners ditto sandsynligvis ville føre til sanktioner (også kaldet dummebøder) fra finansministeriet hang i luften, og fik alle i byrådet til at ryste en smule.
På byrådsmødet i december blev der forelagt en budgetopfølgning med baggrund i kvartalsopgørelsen for oktober. Ifølge den så det ud til, at kommunen ville ende med et merforbrug i forhold til det oprindelige budget på 47-48 mio. Det er selvfølgelig en relativ stor sum, og giver selvfølgelig anledning til endnu engang at spekulere på, hvor meget det kan komme til at koste i dummebøde. Da vi så kom frem til målseminaret her i slutningen af februar, ligger regnskabet for 2019 næsten klar, og det viser sig, – hold nu fast – at det er endt med en nærmest usynlig budgetoverskridelse på sølle 1 mio.
Så meget panik og råb om, at ulven kommer, for endelig at kunne konstatere, at det var helt uden grund.
Hvordan kan tingene ændre sig så meget på så kort tid? Jo, det handler om at flytte lidt rundt på nogle posteringer, flytte noget fra drift til anlæg og sådan lidt finurligheder. Men kunne man ikke have gjort det allerede i december? JO, det kunne man godt. Hvem har interesse i, at tingene gang på gang males op i mørke farver og få det til at se faretruende ud, når lidt regnskabsmæssig behændighed åbenbart kan løse problemerne?
Betyder det så også, at budgetoverskridelsen på Sundheds- og Ældreområdet samt Socialområdet er pist borte? NEJ, det gør det ikke, men det foreløbige regnskab viser, at der er budgetteret helt tåbeligt, idet Økonomi- og Erhvervsudvalget har et mindreforbrug på knap 100 mio. Med andre ord: Det er ikke pengene, der mangler, de er bare kanaliseret hen på områder, hvor der ikke er brug for dem i stedet for at tilført områder med behov. På den måde kan Sundheds- og Ældreudvalget og Socialudvalget hele tiden lægges under pres, og presses ud i spareøvelser, fordi de ikke kan overholde et underbudgetteret budget. Hvem har interesse i det?
Tilbage til målseminar og sparekatalog: Når nu regnskabet for 2019 går i nul, hvor meget er der så i grunden behov for at spare? Se det spørgsmål kan vi heller ikke besvare. Det ville dog ellers være det mest relevante sted at starte på et målseminar. I stedet skulle vi starte med at finde ud af, hvilke af de 98 forslag til besparelser, der skulle arbejde videre med.
Det har været drøftet blandt politikerne om de 98 forslag skulle lægges åbent ud eller holdes hemmelige for ikke at skabe utryghed blandt ansatte, men vel også blandt borgere, der er afhængig af den kommunale service især på vedfærdsområderne. Den utryghed er jo allerede skabt, så den bliver næppe større ved at lægge det åbent frem. Utrygheden er der, fordi ingen ved hvor mange mio. der er behov for at spare, eller om der overhovedet er behov for at spare noget!
Der er desuden flere usikkerheder omkring den kommunale økonomi, fordi vi ikke ved, hvordan udligningsreformen og evalueringen af budgetloven ender. Ingen af delene bliver nok færdigforhandlet før hen under sommer. Så disse to elementer må vi lade ligge, og vente med at tage fat på, til vi ser resultaterne. Man kan alligevel dårligt forestille sig en udligningsreform vedtaget sidst på foråret vil få fuld gennemslag fra 2021, fordi kommunerne jo allerede nu er i gang med at lægge rammerne for budgettet for 2021.
Enhedslistens opfordring er derfor: Læg nu det sparekatalog langt væk og sæt forvaltningen til at se på hvilke udfordringer, vi har alene set i forhold til vores egen økonomiske situation her og nu. Er det 5 mio. eller 30 mio. eller et helt tredje beløb? Når vi så i byrådet er enige om udfordringens størrelse, så kan vi drøfte, om det kræver besparelser, om det er noget, vi vil klare over kassebeholdningen, eller om vi vil øge indtægterne ved at genindføre dækningsafgift eller sætte skatten op.
Med andre ord, lad bekymringerne og forhandlinger om besparelser ligge, til vi kender den økonomiske udfordring og er enige om, hvilket beløb det drejer sig om. Den opfordring vil vi gerne sende vores byrådskolleger og til alle de ansatte og borgere, der går og bekymrer sig.
Lene Fruelund
Byrådsmedlem for
Medlem af Socialudvalget
Medlem af Sundheds- og Ældreudvalget
Medlem af Handicaprådet
Medlem af KKR og KL’s socialudvalg
