VORES BØRN ER IGEN BLEVET TABERNE

“Så er der landet en budgetaftale for næste år. En budgetaftale, som fem partier og dermed 27 ud af 31 byrådsmedlemmer bakker op om. En budgetaftale, som på trods af fine ord som “løft af skoleområdet”, “løft af ældreområdet” og “dropper besparelser på 19 mio. kr.”, består af massive nedskæringer på vores kommunale velfærd! For regner man plusser og minusser sammen, som de talnørder vi nu engang er i Enhedslisten, så står det klart, at der stort set hele vejen rundt er et stort og tydeligt minus. Både på skoleområdet, på familieområdet, på socialområdet og på ældreområdet.

Værst ser det dog ud for vores daginstitutioner, hvor der samlet set skal spares 9,4 mio. kr. næste år. Hvis det ikke er et blodbad på vores børns vegne, så ved jeg ikke, hvad jeg skal kalde det. Faktisk vil jeg endda gå så langt som at bruge ordet løftebrud! Hvorfor? Jo, fordi vi sidste år lovede hinanden, at vi ville investere i vores børn, og at Silkeborg Kommune selvfølgelig ville leve op til loven om minimumsnormeringer, som træder i kraft den 1/1 2024. En lov, der tilsiger, at der skal være 1 voksen til 3 vuggestuebørn og 1 voksen til 6 børnehavebørn. På papiret i hvert fald. Men ifølge BUPL får de nu vedtagne besparelser store konsekvenser. Faktisk svarer besparelserne på dagtilbudsområdet til ca. 15-20 pædagogstillinger. Og dermed er det BUPL’s vurdering, at det ikke er sandsynligt, at Silkeborg Kommune kommer til at tildele tilstrækkeligt budget til at sikre minimumsnormeringer i 2024. 

Prøv lige at læs det igen.

Det er BUPL’s vurdering, at det ikke er sandsynligt, at Silkeborg Kommune kommer til at tildele tilstrækkeligt budget til at sikre minimumsnormeringer i 2024. 

Et flertal har altså netop besluttet, at…”

KOMMUNEKASSE I FRIT FALD

“Silkeborg Kommunes kasse er i frit fald. Det er ikke noget, vi forudser. Det er noget, der sker lige
nu, og har varet i indtil videre 8-10 måneder.
Det viser en helt offentlig orienteringssag fra sidste uges møde i Økonomi- og Erhvervsudvalget
klart og tydeligt.
Farten på faldet i kassebeholdningen er taget til i år, således at vi her i 2023 har mistet 100 mio.
kr. i kassen pr. kvartal set i gennemsnit over det seneste års kassebeholdning. Vi gik således ind i
2023 med en gennemsnitlig kassebeholdning over 12 måneder på ca. 800 mio. kr., mens vi her 1.
juli lå på ca. 600 mio. kr.
Så hvis tendensen fortsætter, og det er der os bekendt ikke noget, der siger, den ikke gør, lander vi
på 500 mio. i gennemsnit 1. oktober, 400 mio. nytårsdag 2024 osv. I kan selv regne ud, hvis kursen
holdes, hvornår vi lander på samfulde 0 kroner i gennemsnit i kassen set over de seneste 12
måneder?
Svaret 1. januar 2025 er korrekt.
Vi gider ikke rigtigt gentage, hvem der i årevis har advaret mod netop denne situation, mens
byrådsflertallet bare har fortsat ræset mod bunden. I kan selv søge i Midtjyllands Avis´ arkiv og i
indslag på byråds-tv. Det tidligere og nuværende borgmesterparti har i øvrigt ligget i ske med
hinanden om denne økonomiske politik med åbent hul i bunden af kassen.
Heldigvis kan vi gøre noget, og det kan vi gøre hurtigt; vi behøver ikke engang afvente
budgetvedtagelsen for næste år og næste års begyndelse.
Vi kan sætte en bremse på vores anlægsudgifter i 1-2 år, så vi ikke skraber bunden af kassen med
de ubehageligheder, det fører med sig. Det gør vi ved at…”

DET HANDLER OM AT HAVE RET

“Helt i starten af min lokalpolitiske løbebane, for små ti år siden, belærte en tidligere lokal gruppeformand i Venstre mig om, at det i politik ikke handler om at have ret, men om at få ret. Det, han mente var, at man jo kunne have nok så meget ret i, hvad man sagde, men at politik handler om at kunne tælle til et flertal, og dermed få ret.

Det var en vigtig læring, og jeg er nu klar til at svare Poul Dahl, for ham var det.

Du er forkert på den, Poul Dahl. Politik handler om at have ret, ikke om at få ret.

At reducere politik til en kamp om at få ret reducerer politik til intet andet end en avanceret leg for voksne. Ikke ret meget anderledes end endnu en sæson af Robinson. Så kommer det til at handle om at lave alliancer, kommunikere og måske ligefrem manipulere og lyve, til man kan tælle til 4 i udvalget eller 16 i byrådet, og blækket er tørt på den politiske beslutning eller aftale.

Politik er meget mere end det. Det er alvor, ikke leg. Ja, for nogle borgere, eller for dyr og planter eller andet, vi har ansvaret for som politikere, kan der ligefrem være tale om liv eller død eller det, der ligner.

Et aktuelt eksempel kan illustrere min tilgang til lokalpolitik. I en sag til denne uges møde i Klima- og Miljøudvalget slår vores embedsmænd fast, at den tidligere borgmester efter deres faglige vurdering tre gange brød…”

JEG HAR EN DRØM

“Bare rolig, vi kommer ikke op på Martin Luther King niveau med dette opslag. Jeg er nemlig en relativt jordnær vestjyde, som nødigt bruger store ord undtagen til de helt særlige lejligheder. Og dette opslag er ikke en af den slags særlige lejligheder.

Men jeg kom til at tænke på drømme og visioner, da jeg læste den fine leder af chefredaktør Hans Krabbe i lørdagens udgave af Midtjyllands Avis om de forliste drømme i form af nyt Museum Jorn og svømmecentret.

Visionerne og drømmene om nyt Museum Jorn på Søfronten og nyt svømmecenter på Søholt ville være intakte, hvis ellers de seneste par byråd før det nuværende byråd havde ageret med rettidig omhu.

Hvis de to daværende byråd havde vækstet med måde i stedet for uhæmmet, var vi sandsynligvis i dag kommet videre med både den ene og den anden drøm. Så det ikke var endt i den luftspejling, de to drømme er blevet til i dag.

Men de to daværende byråd, eller rettere sagt Det Samlende og Ansvarlige Forenede Midterparti bestående af de fleste af partierne i de to byrådsperioder, havde kun et mål for øje: Vækst

De havde ikke Silkeborg Kommunes udvikling for øje.

For udvikling er andet end simpel uhæmmet vækst, og det ved det nuværende byråd godt. Så når vi er færdige med at rydde op efter den uhæmmede vækst fra de to tidligere byråd, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at det nuværende byråd sagtens kan tale mere udvikling. Til og med balanceret udvikling, med fokus på drift og drømme samtidig, og med en sund skelen til, hvor mange penge vi kan bruge og hvor mange vi må bruge.

Men lige nu, som Hans Krabbe skriver, handler det om mere presserende opgaver. Om noget for flyvske tænkere så kedeligt som, at børn skal have et sted at…”