Skolerne skal være test-frie zoner

“Dette skoleår har været specielt for elever, lærere og forældre. Meget lidt har været, som det plejer. Derfor er der heller ingen grund til at gøre, som vi plejer, hvad angår nationale test af eleverne.

Lad os gøre skolerne til test-frie zoner i år, og lade elever og lærere koncentrere sig om at indhente det forsømte med mest mulig læring og social trivsel, til sommerferien rammer, og verden forhåbentlig vender tilbage til normalen i næste skoleår.

Det blev for to år siden slået fast af uafhængig forskning, at de nationale test var fejlbehæftede. De viste godt nok det sande billede på landsplan, men for den enkelte elev og på klasseniveau var resultaterne misvisende. De forskellige fejl i de nationale test opvejede så at sige hinanden på tværs af landet, så en dårlig test i den ene retning et sted i landet gik lige op med en dårlig test i den anden retning et andet sted i landet.

De nationale test er dog ikke til for at tilfredsstille et nationalt mål, men har til formål at støtte op om den enkeltes læring. Det gør de så ikke, hvis de er unøjagtige i den lokale sammenhæng på den enkelte skole. Udover det, og det er det vigtigste, er de så ganske overflødige, da lærerne allerede uden test udmærket ved, hvor den enkelte elev står fagligt, og…”

Børn trives bedre i mindre institutioner

“Silkeborg Kommune er en kommune med mange børn. Rigtig mange børn. Vi er som kommune i lykkelige omstændigheder.

Det har dog som konsekvens, at vi i Silkeborg Kommune har travlt med at skabe plads til alle de mange nye børn. Først i institutioner, siden i skoler.

For tiden kan vi ikke følge med. En forside her i avisen for få uger siden viste, at vi manglede plads til 435 børn, og det alene i de større vækstområder langs motorvejen Funder, Buskelund, Balle og Gødvad. Tallene er endnu højere, hvis vi tager hele kommunen med.

Vi har altså travlt. Men vi må ikke have mere travlt, end at vi kan gøre det ordentligt.

Vi i Enhedslisten bryder os i den forbindelse ikke om alt for store institutioner til de mindste børn. Forskning fra Danmarks Pædagogiske Universitet viser, at det er gørelsen, og ikke størrelsen, det kommer an på, hvis vi skal give børnene røde kinder, høje jubelråb og store smil i vuggestuen og børnehaven.

Ja, faktisk går forskningen så langt, at den anbefaler maksimalt 100 børn i hver institution.

Den anbefaling går vi meget gerne med her i Silkeborg Kommune, når vi har travlt med at bygge nyt.

Aktuelt for eksempel i Gødvad, hvor der lige nu ligger planer om en institution med helt op til 180 børn på bordet. I Funder og Balle, hvor vi også planlægger samtidig, nøjes vi fuldt ud med 100 børns-institutioner.

Det kan godt være, at vi har travlt. Det kan godt være, at det er mere effektivt og dermed billigere med større enheder. Og det kan godt være, at vi lige har en grund liggende, hvor der er plads til en kæmpe institution i Gødvad.

Men det ændrer ikke på, at vi…”

Enhedslisten har valgt spidskandidater til byrådsvalget

“Det vil fortsat være en kvinde og en mand, der kommer til at stå øverst på stemmesedlen for Enhedslisten til valget d. 16/11. Det ene af partiets nuværende byrådsmedlemmer, Peter Sig Kristensen, får følgeskab af Signe Haahr Lindegaard. Sammen udgør de partiets spidskandidater. Det har medlemmerne besluttet på et virtuelt medlemsmøde d. 9/2. Lene Fruelund genopstiller ikke til det kommende valg, og i forbindelse med valget af nye spidskandidater overgiver hun posten som partiets gruppeformand til Peter Sig Kristensen.

Signe Haahr Lindegaard er født og opvokset i Silkeborg, men var borte fra byen i nogle år, mens hun uddannede sig til journalist i Aarhus. Nu bor hun sammen med sin mand og tre børn i Resenbro. Mange småbørnsforældre i Silkeborg vil kende Signe fra de markante aktiviteter, der fandt sted i foråret 2019, hvor hun stod i spidsen for den lokale del af bevægelsen ”Hvor er der en voksen?”. Bevægelsen havde til formål at få sat de dårlige normeringer i landets daginstitutioner på politikernes dagsorden og dermed få sikret minimumsnormeringer. Det lykkedes som bekendt. Det er en vigtig politisk erfaring i Signes bagkatalog, og det er en erfaring, der harmonerer med Enhedslisten holdning, at politik og resultater ikke skabes alene af politikere, men i forening mellem politikere og forskellige befolkningsgrupper.

Siden foråret 2019 er Signe blevet mor til endnu et barn, så hun nu har tre mindre børn. Den sidste er hun stadig på barselsorlov med, men til sommer skal lillesøster følge en storebror i dagtilbud, mens den ældste storebror starter i skole. Signe har således vilkårene for småbørnsforældrene helt tæt på, og den viden tager hun med sig, når hun forhåbentlig bliver valgt til byrådet.

Følger man lidt med i kommunalpolitik og læser lejlighedsvis Midtjyllands Avis, har man ikke kunnet undgå at stifte bekendtskab med Peter Sig Kristensen. Han har fra første færd han trådte ind i byrådssalen markeret sig som en ivrig forsvarer for Enhedslistens politik, og det vil han fortsat gøre, når han sandsynligvis får stemmer nok til en periode mere i byrådet. Peter sidder i Børne- og Ungeudvalget, men er klar over, at Signe gerne vil overtage den plads. Peter er også et markant medlem i Klima- og Miljøudvalget, og på det område vil han gerne fortsætte sit virke, helt i tråd med Enhedslistens fokus på klima- og miljøpolitik. Der bliver også en arv…”

Fingrene væk, borgmester

“Det er den tid på måneden, hvor jeg skal til møde i Klima- og Miljøudvalget.

Denne gang skal vi behandle en sag om udvalgets anstrengte økonomi. Vi taler om besparelser på klima-, miljø- og naturområdet for cirka 15 % af årets budget. Det er småpenge i kommunens samlede økonomi, kun lidt over en promille, men lidt har også ret.

I sagens beskrivelse står der, at en af grundene til misæren er, at borgmester Steen Vindum har fingrene nede i Klima- og Miljøudvalgets kasse. Når han beordrer ekstra grødeskæring, som han gjorde sidste gang i september, tager han ikke pengene fra de kasser, han har ansvaret for. Han tager pengene fra Klima- og Miljøudvalgets kasse.

Jeg synes, borgmesteren skal holde sig til sine egne kasser og holde fingrene væk fra den del af kommunens økonomi, jeg har ansvaret for sammen med mine udvalgskolleger.

I den forbindelse kunne han passende skele til Silkeborg byråds grundlov, styrelsesvedtægten.

I den står der i §9 følgende:…”