Det er sæson for prognoser. På denne tid på året hvert år udkommer en befolkningsprognose, og i den forbindelse også en elevtalsprognose. Det er altid spændende læsning.
Elevtalsprognosen indeholder kort over “klassebalancer”. Det dækker over, om der i de nuværende skole-bygninger er tilstrækkeligt med plads til skolens elever. Årets kort viser, at vi har store udfordringer særligt i Funder og Sejs. Her mangler rum til eleverne om få år.
Har vi så sat penge af til de rum som byråd?
Nej, ikke tilstrækkeligt.
I tilfældet Funder mangler der cirka 70 millioner kroner. Elevtalsprognosen viser således, at skolen i Funder fra nuværende skoleårs 404 elever til stige til 744 elever i starten af trediverne. 340 flere elever på godt ti år.
I tilfældet Sejs Skole er vi ikke engang begyndt at sætte penge af til udbygningen. Sejs Skole mangler allerede lokaler i dag, og står til en stigning på 210 elever over de næste ti år cirka.
Og så er en tredje skole også ved at vise sig i horisonten med lignende udfordringer. Det er Balleskolen, som står til en stigning i elevtallet på mere end 160 elever. Heller ikke der er sat penge af.
Vi har ikke styr på det.
Og hvorfor har vi så ikke det?…