Rusland ud af Ukraine – Stop krigen!

De lokale partipolitiske foreninger
i Silkeborg kommune inviterer til en lokal markering
fredag den 4. marts kl. 17.00
på Torvet i Silkeborg.
Borgmester Helle Gade og herboende Ukrainske borgere
vil tale, ligesom der vil være musik og fællessang.
Så mød op på Torvet i Silkeborg på
fredag kl. 17.00 for at vise din støtte til Ukraine.
Arr.:
De lokale politiske partiforeninger

Enhedslisten mod ensretning af 13eren

“Når politikere landet over laver aftaler, bliver der givet og taget af et godt hjerte. Nogle gange endda af så godt et hjerte, at vi i Enhedslisten må bakke ud og sige nej tak til at indgå i aftalerne.

Sådan forholdt det sig sidste sommer, da der fra Folketingets side blev strøet motorvejsprojekter ud med løs hånd over det ganske land. Vi valgte – som eneste parti udover Alternativet – ikke at tilslutte os den del af det store forlig om fremtidens infrastruktur, som indeholdt motorveje.

Som jyder mod overflødige motorveje er vi altså dermed eneste parti med plads i Silkeborg Kommunes nye byråd, som har sagt nej tak til den Midtjyske Motorvejs strækning fra Klode Mølle her i kommunen over lokalsamfundene Hauge, Thorning og Hvam og ind i Viborg Kommune. Selvom vi kan få indtryk af, at også et andet parti i byrådet er modstander af motorvejen, når vi læser aviser i de her dage.

Vi er helt på jeres side, når I som borgere i den vestlige del af Silkeborg Kommune oplever jer kørt over af ensretningen af A13 i form af en motorvej, som byrådspartierne SF, S, Radikale, Konservative, Venstre og Nye Borgerlige har bakket op om på landsplan. Særligt set i lyset af, at motorvejen er overflødig, og behovet sagtens kunne dækkes af en 2+1 motortrafikvej som dem,…”

Byrådet vil have mere trafik på Nørreskov Bakke

“Det er konsekvensen af, at hele byrådet minus Enhedslisten godkendte en bevilling på fem mio. kr. til at opkøbe jord til en udvidelse af Lillehøjvej mellem Kejlstrupvej og Nørreskov Bakke.

I forvejen er der lavet udkørsel med lyskryds fra området til både Kejlstrupvej og Nordre Ringvej, så den vej kan man sagtens komme ud. Når Lillehøjvej er udvidet, skal der laves et lyskryds ved Nørreskov Bakke, og så det er altså den vej trafikken skal.

At det kommer til at medføre mere trafik på Nørreskov Bakke, må stå lysende klart for alle byrådsmedlemmer efter de seneste to byrådsmøder. Vi har fra Enhedslisten gjort tydeligt opmærksom på det – uimodsagt!

Jeg kan tilføje, at byrådet mener det så alvorligt, at det må koste, hvad det vil.

Der er nemlig ikke lavet en beregning på, hvad selve anlægsarbejdet kommer til at koste. Der er kun sat penge af til arealopkøb og projektering.

På byrådsmødet i november vedtog et enigt byråd ellers (på vores initiativ), at der skulle laves en beregning på, hvad det kommer til at koste. Det forsøgte vi at…”

Lene Fruelund for en afsluttende bemærkning

“Glædelig jul og godt nytår til alle borgere her i Silkeborg. Jeg er smerteligt opmærksom på, at nogle borgere, trods mine ønsker, næppe får den glædeligste jul. Det handler ikke alene om Coronasmitten, men også om de afledte effekter af den. Og det handler desuden om de nedskæringer på ældre- og socialområdet, som har forringet vilkårene for borgere, der er afhængig af kommunal hjælp. Det har været uendeligt trist at læse avisen her den sidste måneds tid – påbud både i hjemmeplejen og på plejehjem, og alvorlige rapporter fra pårørende og medarbejdere, som samstemmende sender alarmerende signaler om ting, der langt fra fungerer, som vi vel alle kunne ønske os.

Som politiker har jeg et ansvar, når jeg har været med i otte år og har siddet i udvalg omhandlende netop de ældre, handicappede og socialt udsatte. Jeg kan ikke varme mig ved, at jeg og mit parti har argumenteret og stemt imod de nedskæringer, som et stort byrådsflertal har stemt for og gennemført.

Virkeligheden i dag, som konsekvens af Corona og økonomiske nedskæringer, er langt værre, end jeg har haft fantasi til at forestille mig, den ville blive. Det gør det faktisk svært at forlade byrådsarbejdet – selvom jeg har set meget frem til det. For det forekommer urimeligt at to nye udvalg, hvor de fleste udvalgsmedlemmer ikke har indsigt i områderne (eller byrådsarbejdet overhovedet), skal påtage sig at…”