“I Frank Borch Olsens (FBO) politiske analyse for valgåret 2021 betegner han Enhedslisten som en irriterende men vigtig vagthund. Og det er helt rigtigt, at efter EL gjorde sin entre i byrådet januar 2014, er der blevet stillet en hel del flere spørgsmål i byrådssalen end tidligere, og langt færre beslutninger er truffet i enstemmighed. De mange spørgsmål og afvigende holdninger i forhold til flertallet er godt for demokratiet. Også selvom vi godt ved, at byrådsflertallet ville ønske, at Enhedslistens byrådsmedlemmer ville sige mindre og helst være lidt dovne og knap så velforberedte.
Men Enhedslisten er ikke bare en vagthund, der ligger og slumrer til noget passerer, som kan give anledning til højlydt gøen. Enhedslisten er også en jagthund. Vi jagter både i udvalgene og i byrådssalen resultater. Desværre står vi alt for ofte helt alene med vores forslag. Det er som om de andre partier viger tilbage fra at stemme for et forslag, som kommer fra Enhedslisten og derfor vælger at lukke ørene for vores argumenter og bare stemmer forslagene ned.
På de overordnede økonomiske linjer, har Enhedslisten alle år plæderet for at budgetterne skal være mere retvisende. Enhedslisten har fremsat totalt finansierede budgetforslag, som til forskel fra de vedtagne budgetter ville sikre flere penge til de tunge velfærdsområder som ældre- og socialområdet. Vi har flyttet sager fra udvalg, hvor forhandlinger ikke er åbne, til drøftelser i byrådssalen, fordi vi mener, at det er vigtigt, at borgerne får indsigt i, hvordan de forskellige partier forholder sig til vigtige sager. Det har desværre ikke…”
