“Jeg anerkender til fulde min byrådskollega Johan Brødsgaards oplevelse af svaghederne ved onlinedebatten, og debattens skadelige virkninger på demokratiet. Min oplevelse er dog, at gevinsterne for demokratiet ved onlinedebat langt opvejer skaderne.
Så, i min oplevelse, er onlinedebatten blevet en demokratisk styrke.
Grundlæggende handler gevinsterne ved onlinedebatterne om, at mange flere deltager i den demokratiske samtale. Før onlinedebatten krævede deltagelse i den demokratiske debat – stort set – et partimedlemsskab eller et avisabonnement. Som vi alle ved, har aviserne haft flere abonnenter, og partierne flere medlemmer. Både partier og aviser er nu for menigmand i højere grad til stede online end fysisk.
De sociale medier, og den medfølgende onlinedebat, er den primære kanal til dialogen med familien Silkeborg i dag.
Udfordringen ved onlinedebatten er dog støjen.
Alle kan nu give sin mening til kende i den demokratiske debat. Det koster ikke noget, hverken at skulle flytte sig til et møde i partiet eller pengene til et abonnement til avisen. Og det kan ske uafhængigt af tid og sted. Det giver adgang til de mange frem for – som tidligere – de få.
Det giver støj, meget støj, rigtigt meget støj. Og der er umiddelbar adgang til støjen, uden filter.
Så man må selv, som politisk stærkt engageret i den demokratiske samtale som eksempelvis Johan og jeg som byrådsmedlemmer, filtrere støjen fra.
Det er faktisk…”
